Lov om ændring af lov om en garantiordning for udlån til nyetablerede virksomheder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov nr. 1007 af 19. december 1992 om en garantiordning for udlån til nyetablerede virksomheder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder foretages følgende ændringer
1. Lovens titel affattes således
»Lov om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre virksomheder«.
2. § 1, stk. 1, affattes således
»Med henblik på at lette mulighederne for finansiering af nye aktiviteter i mindre virksomheder opretter industriministeren en statslig garantiordning for at nedsætte tabsrisici i forbindelse med pengeinstitutters og visse kreditinstitutters nyudlån i sådanne virksomheder.«
3. I § 1, stk. 2, ophæves 1. pkt.
4. I § 1, stk. 2, udgår i 2. pkt., der bliver 1. pkt., ordene »og mellemstor«.
5. I § 2 udgår ordene »for nyetablerede virksomheder og« samt »og mellemstore«. Endvidere indsættes efter »fremstillingsvirksomhed« ordene: »service, handel«.
6. § 3, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Kaution kan stilles for 50 pct. af det ydede lån til mindre virksomheder. Kautionen kan maksimalt udgøre 400.000 kr. pr. virksomhed. Minimum for udlån er 25.000 kr.«
7. I § 3, stk. 3, ændres »maksimalt 11/2 pct.« til: »1 pct.« Endvidere ophæves 2. pkt.
8. I § 6 ændres »Dansk Erhvervsudviklingsfond« til: »VækstFonden«.
§ 2
Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Givet på Christiansborg Slot, den 6. maj 1993
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Jan Trøjborg
Lov om ændring af lov om en garantiordning for udlån til nyetablerede virksomheder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov