Bekendtgørelse af lov om søfartsuddannelse

Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Lovens område

§ 1. Loven omfatter uddannelse af

1) Navigatører.

2) Skibsassistenter.

3) Kokke og hovmestre.

4) Radioekspedienter.

5) Fiskere.

Uddannelsessteder

Kapitel 2 De enkelte uddannelser

Kapitel 2

De enkelte uddannelser

Uddannelse af navigatører

§ 2. Industriministeren bemyndiges til at oprette skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kursus til gennemførelse af den i § 1 nævnte uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsen kan endvidere ske på andre skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kursus, der godkendes af ministeren.

Stk. 3. Til driften af skoler, øvelsesskibe, skoleskibe eller kursus godkendt i henhold til stk. 2 kan der ydes tilskud af statskassen, såfremt der efter industriministerens skøn er tilstrækkeligt behov for vedkommende undervisning.

Stk. 4. Industriministeren kan fastsætte regler om gebyr for aflæggelse af yachtskippereksaminer og regler om betaling af eksamensgebyrer, der af andre myndigheder opkræves i forbindelse med prøveaflæggelse.

Tilsyn med undervisning

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1986. Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989.

Stk. 2. Personer, der har påbegyndt skibskokkeuddannelsen inden lovens ikrafttræden, kan dog efter regler fastsat af industriministeren fortsætte uddannelsen og aflægge prøve efter den hidtil gældende ordning. Lov nr. 819 af 19. december 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 2. Personer, der har påbegyndt uddannelsen som skibsassistent eller som dæks- eller maskinmandskab inden 1. januar 1990, kan dog efter regler fastsat af industriministeren fortsætte uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Lov nr. 1058 af 23. december 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Kapitel 3 Forskellige bestemmelser

Kapitel 3

Forskellige bestemmelser

Understøttelse af eleverne

§ 3. Søfartsstyrelsen fører tilsyn med undervisningen på de i § 2 nævnte skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kursus.

Driften af skoler m.v.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Industriministeriet, den 23. april 1993

Jan Trøjborg

/ Frantz Miller

§ 4. Søfartsstyrelsen forestår driften af de skoler, øvelsesskibe og kursus, der oprettes af industriministeren, samt de skoleskibe, som staten ejer eller lejer til brug for søfartsuddannelsen.

Søfartens uddannelsesråd

§ 5. Der nedsættes et søfartens uddannelsesråd. Industriministeren beskikker rådets formand og øvrige medlemmer, der skal omfatte repræsentanter for de interesserede organisationer inden for søfart og fiskeri.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen deltager i rådets møder, men har kun stemmeret, såfremt den beskikkes som medlem.

Stk. 3. Uddannelsesrådet skal afgive udtalelse i spørgsmål vedrørende søfartsuddannelsen, der forelægges det af industriministeren eller tilsynsmyndigheden. Udtalelse fra rådet skal indhentes, forinden der fastsættes regler efter §§ 11-12 og 16-19, samt i spørgsmål om væsentlige ændringer i undervisningen og om uddannelsens tilpasning til søfartserhvervets behov. Rådet kan selv optage uddannelsesspørgsmål til behandling og afgive indstilling herom til ministeren.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 6. På navigations- og skipperskoler kan forberedes til følgende eksaminer

1) Yachtskippereksamen af 3. grad.

2) Yachtskippereksamen af 2. grad.

3) Yachtskippereksamen af 1. grad.

4) Fiskeskippereksamen af 3. grad.

5) Fiskeskippereksamen af 1. grad.

6) Kystskippereksamen.

7) Sætteskippereksamen.

8) Skibsførereksamen.

Stk. 2. For elever, der forbereder sig til en eksamen som nævnt i stk. 1, kan en del af undervisningen foregå på et øvelsesskib.

§ 7. Eksaminerne afholdes som hovedregel på navigations- og skipperskolerne. Der afholdes såvel skriftlige som mundtlige eksaminer. Eksamenskommissionen, jf. stk. 2, leder eksaminerne og stiller opgaverne. De mundtlige eksaminer er offentlige.

Stk. 2. Eksamenskommissionen består af indtil 5 medlemmer, der beskikkes af industriministeren. De skal som regel have bestået skibsførereksamen og have gjort tjeneste som navigatør i handelsskib i mindst 2 år. Ministeren bestemmer, hvem af kommissionens medlemmer, der skal være dens formand.

Stk. 3. Industriministeren kan i fornødent omfang beskikke censorer.

Stk. 4. Medlemmer af eksamenskommissionen må ikke undervise ved eller deltage i bestyrelsen af skoler og kursus, der forbereder til eksaminerne. En lærer eller forstander må ikke være censor for eksaminander, der har fået undervisning ved den skole, hvor læreren eller forstanderen er ansat.

§ 8. Yachtskippereksamen af 3. grad, fiskeskippereksamen af 3. grad, kystskippereksamen, sætteskippereksamen og skibsførereksamen kan kun aflægges af elever, der er indstillet af vedkommende skole eller kursus, der har forberedt dem. De pågældende skal endvidere opfylde de betingelser med hensyn til sejlads og uddannelse, som fastsættes af industriministeren.

Stk. 2. Yachtskippereksamen af 2. grad kan kun aflægges af personer, der har bestået yachtskippereksamen af 3. grad. Yachtskippereksamen af 1. grad kan kun aflægges af personer, der har bestået yachtskippereksamen af 2. grad.

Stk. 3. Fiskeskippereksamen af 1. grad kan kun aflægges af personer, der har bestået fiskeskippereksamen af 3. grad.

Stk. 4. Sætteskippereksamen kan kun aflægges af personer, der har bestået kystskippereksamen.

Stk. 5. Industriministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1-4.

§ 9. Ved tillægseksaminer fastsat af industriministeren kan den, som har bestået kystskippereksamen eller sætteskippereksamen, erhverve henholdsvis fiskeskippereksamen af 3. eller 1. grad.

Stk. 2. Ved en tillægseksamen fastsat af industriministeren kan den, som har bestået fiskeskippereksamen af 3. grad, erhverve kystskippereksamen.

§ 10. Den, som har bestået skibsførereksamen, anses at have bestået kystskippereksamen og sætteskippereksamen. Den, som har bestået kystskippereksamen, anses at have bestået yachtskippereksamen af 3. grad. Den, som har bestået sætteskippereksamen, anses at have bestået yachtskippereksamen af 1. grad. Den, som har bestået fiskeskippereksamen af 1. eller 3. grad, anses at have bestået yachtskippereksamen af samme grad.

§ 11. Industriministeren fastsætter regler om

1) adgangen til at blive optaget som elev på navigations- og skipperskolerne,

2) undervisningens tilrettelæggelse, indhold og omfang, herunder hvilke fag der skal undervises i som forberedelse til de enkelte eksaminer, og

3) eksaminernes afholdelse, herunder om adgangen til at aflægge ny prøve i visse fag, karaktergivning, censur og eksamensbevisernes form og

4) indstilling til og afholdelse af eksaminer for yachtskippere.

Uddannelse af skibsassistenter

§ 12. Skoleuddannelsen for skibsassistenter er af mindst 8 måneders varighed. Uddannelsen afholdes på en godkendt søfartsskole eller et godkendt skoleskib. Uddannelsen kan opdeles i moduler og indledes med modul I, som er et grundkursus af mindst 5 ugers varighed.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter nærmere regler om

1) adgangen til at blive optaget på søfartsskole eller skoleskib på den i stk. 1 nævnte uddannelse, herunder eventuelt krav om fartstid,

2) betalingen for ophold på søfartsskoler og skoleskibe,

3) undervisningens indhold, tilrettelæggelse og varighed og

4) vilkårene for, at uddannelsen kan anses for gennemført med tilfredsstillende resultat.

Uddannelse af dæksmandskab

§ 13. (Ophævet)

§ 14. Ved hver søfartsskole nedsættes et skoleråd. Industriministeren fastsætter regler om rådenes sammensætning og virksomhed.

Uddannelse af kokke og hovmestre

§ 15. Uddannelsen af skibskokke foregår ved et kursus for skibskokke. Uddannelsen afsluttes med en prøve.

§ 16. Industriministeren fastsætter regler om

1) adgangen til at blive optaget på det i § 15 nævnte kursus,

2) undervisningen på kurset, herunder dets varighed, og

3) afholdelsen af den i § 15 nævnte prøve.

Uddannelse af restaurationsmandskab

§ 16 a. (Ophævet)

Uddannelse af maskinmandskab

§ 16

Loven træder i kraft den 1. januar 1988. Lov nr. 820 af 21. december 1988 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 17. (Ophævet)

Uddannelse af radioekspedienter

§ 18. Uddannelsen af radioekspedienter kan påbegyndes med et erhvervsfagligt grundkursus, og den videre uddannelse foregår på en navigationsskole eller på særlige skoler eller kursus.

Stk. 2. På navigationsskoler eller på særlige skoler eller kursus kan forberedes til

1) De af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet anordnede prøver til erhvervelse af radioekspedientcertifikater.

2) Eksamen som radio elektronik officer.

Stk. 3. Industriministeren kan fastsætte regler for den uddannelse, som - ud over den for erhvervelse af certifikat som radioekspedient fornødne uddannelse - må kræves af personer, der skal gøre tjeneste som radioekspedienter om bord i handelsskibe.

Uddannelse af fiskere

§ 18 a. Der kan efter industriministerens bestemmelse afholdes grundkursus for fiskere.

Forsøgsundervisning og efteruddannelse

§ 19. Søfartstyrelsen kan oprette forsøgsundervisning samt efter- eller videreuddannelseskurser for søfartsområdet.

Stk. 2. Der skal oprettes sådanne specialkurser, som i henhold til bestemmelserne i lov om sønæring og lov om skibes bemanding(* 1) er obligatoriske for tjeneste i visse skibe.

Stk. 3. Industriministeren kan fastsætte regler om betaling for deltagelse i de i stk. 2 nævnte specialkurser.

§ 20. Industriministeren fastsætter regler om understøttelse af statskassen til elever på skoler, skoleskibe og kursus, der omfattes af loven.

Ulykkesforsikring

§ 21. Såfremt der under et togt med et skoleskib eller øvelsesskib, der drives af industriministeren, overgår eleverne ulykkestilfælde, kan der udredes erstatning af statskassen efter reglerne i ulykkesforsikringsloven(* 2), uanset at de pågældende ikke omfattes af loven. Det samme gælder med hensyn til ulykker, der indtræffer under brandkursus, der etableres af industriministeren.

Uddannelse af lærere

§ 22. Industriministeren kan fastsætte regler om de uddannelsesmæssige krav, der må stilles til lærere ved de skoler og kursus, der omfattes af denne lov. Ministeren kan oprette eller godkende særlige kursus for læreruddannelse.

Bemyndigelses- og klagebestemmelser

§ 22 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 23. Bestemmelsen i lovens § 5 træder i kraft den 1. maj 1967.

Stk. 2. Lovens øvrige bestemmelser træder først i kraft efter industriministerens bestemmelse(* 3). Samtidig ophæves lov nr. 209 af 7. juni 1958 om nautiske eksaminer m.m., bortset fra lovens § 23, lov nr. 231 af 7. juni 1952 om sømandsuddannelse, bortset fra lovens § 7(* 4), og lov nr. 196 af 16. maj 1950 om uddannelse af skibskokke.

Stk. 3. Overgangsregler vedrørende eksamensordningerne for navigatører fastsættes af industriministeren.

§ 24. Loven gælder ikke Færøerne og Grønland(* 5). Lov nr. 241 af 6. juni 1985 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Bekendtgørelse af lov om søfartsuddannelse

Hermed bekendtgøres lov om søfartsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 371 af 31. maj 1990 med de ændringer, der følger af lov nr. 1058 af 23. december 1992.

(* 1) Nu lovbekendtgørelse nr. 585 af 29. september 1988 om skibes besætning.

(* 2) Nu lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 om arbejdsskadeforsikring.

(* 3) Ved bekendtgørelse nr. 472 af 19. december 1967 blev visse dele af loven sat i kraft den 1. januar 1968 - resten blev ved bekendtgørelse nr. 91 af 25. marts 1968 sat i kraft den 1. april 1968.

(* 4) § 7 blev ophævet den 1. april 1977 ved sønæringslov nr. 316 af

26. juni 1975.

(* 5) Lov nr. 70 af 15 marts 1967 blev ved kgl. anordning nr. 299 af 24. juni 1969 sat i kraft for Grønlands vedkommende den 1. juli 1969.