Datasammenskrivning af lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler (* 7)
Table of Provisions (50)
Statutory Text (50 Articles)
Kapitel 1
Formål og virksomhed
Kapitel 1
Formål og virksomhed
§ 1. Folkehøjskoler tilbyder voksne elever en almendannende undervisning og kan inden for denne give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads.
Stk. 2. Folkehøjskoler kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, tilbyde rettighedsgivende undervisning efter regler, der fastsættes af kulturministeren.
Stk. 3. Folkehøjskoler, der har tilrettelagt undervisningen efter stk. 1 med henblik på unge mellem 17 og 19 år, godkendes under navn af ungdomshøjskoler.
Kapitel 2
Godkendelse og tilsyn
Kapitel 2
Godkendelse og tilsyn
§ 2. (Ophævet).
Kapitel 3 a
Kommunale og amtskommunale bidrag for efterskoleelever
§ 3. Husholdningsskoler tilbyder en almendannende undervisning med særligt henblik på hjem og familie og kan give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads i undervisningen. Skolerne kan afholde prøver efter regler, der fastsættes af kulturministeren, og kan efter ministerens særlige godkendelse tilbyde uddannelser inden for husligt beslægtede erhverv.
Stk. 2. Kulturministeren udarbejder vejledende undervisningsplaner for skolernes almindelige kurser.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om optagelses- og afgangsprøver for skolernes uddannelseskurser.
Kapitel 4
Elevstøtte
Kapitel 4
Elevstøtte
§ 4. Efterskoler tilbyder unge mellem 14 og 18 år en almendannende undervisning og kan inden for denne give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads.
Skolerne kan afholde prøver efter regler, der fastsættes af kulturministeren, og kan efter ministerens særlige godkendelse tilbyde erhvervsmæssige grunduddannelser.
§ 4 i lov nr. 121 af 17. april 1972, der indsætter stk. 3 i § 5, havde virkning fra 1. april 1972.
Kapitel 5
Tilskud til fortsat uddannelse
Kapitel 5
Tilskud til fortsat uddannelse
§ 5. Skolerne indrettes som kostskoler, men kan også optage hjemmeboende elever til undervisning og samvær. Skolerne kan i særlige tilfælde oprettes uden elevkollegium.
Stk. 2. Skolernes kurser har en varighed af mindst en uge med mindst 5 sammenhængende undervisningsdage.
Stk. 3. Optager skolerne undervisningspligtige elever, skal forstanderen sende meddelelse om elevens optagelse og om kursets varighed til skolekommissionen i hjemstedskommunen, i København til skoledirektionen. Forlader eleven skolen inden kursets afslutning, skal skolemyndighederne ligeledes underrettes, medmindre elevens undervisningspligt er ophørt.
§ 5 i lov nr. 217 af 23. april 1986, der indsætter § 10 a, trådte i kraft den 1. juli 1986.
Lov nr. 89 af 20. februar 1988, der ændrer § 13, § 14 og § 15 samt indsætter § 15 a, trådte i kraft den 1. marts 1988.
Lov nr. 371 af 6. juni 1991, der ophæver § 2, § 5, stk. 2, 2. pkt., § 8, stk. 2, § 14, stk. 1, nr. 3 og kapitel 8, og ændrer lovens titel samt § 6, § 9, stk. 2, § 10, § 13, stk. 1, § 15, stk. 2, nr. 2, og § 16, træder i kraft den 1. januar 1992, § 21 og § 22 dog dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende.
Lov nr. 387 af 20. maj 1992, der indsætter kapitel 3 a samt § 16 a, træder i kraft den 1. januar 1993.
Kapitel 6
Forsøgsvirksomhed
Kapitel 6
Forsøgsvirksomhed
§ 6. Elever, der har gennemgået et godkendt kursus på en husholdningsskole eller en efterskole, har ret til et bevis for deltagelsen samt for eventuelle prøver. Kulturministeren fastsætter regler om bevisernes form og indhold.
Kapitel 7
Pension
Kapitel 7
Pension
§ 7. Forstanderen og lærerne ved en skole danner et lærerråd.
Kapitel 8 (ophævet)
§ 8. Godkendelse af en skole, der er omfattet af kapitel 1, meddeles af kulturministeren under følgende betingelser
1. Skolen skal være en privat, selvejende institution, hvis vedtægter, er godkendt af kulturministeren.
2. Skolens forstander skal være godkendt af kulturministeren.
3. Skolen skal råde over egnede lokaler og det fornødne udstyr.
4. Skolens kursusplan skal være godkendt af kulturministeren.
Stk. 2. Et kursus anses som godkendt, når det er omfattet af den godkendte kursusplan eller er særligt godkendt af kulturministeren
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 9. Kulturministeren kan tilbagekalde en meddelt godkendelse, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne efter § 8. Han kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis skolens undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med de retningslinjer, der almindeligt følges inden for vedkommende skoleform.
Stk. 2. Tilbagekaldelse af godkendelse efter stk. 1, 2. pkt., kan kun ske efter forhandling den pågældende skoleforening, jfr. § 13, stk. 2. (* 1)
§ 10. Undervisningsdirektøren for Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. er kulturministerens tilsynsførende med folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler.
§ 10 a. Kulturministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 11. Til godkendte skoler yder staten tilskud under følgende betingelser
1. Skolen skal i finansåret have gennemført eet godkendt kursus af mindst 20 ugers varighed eller to godkendte kurser hvert af mindst 12 ugers varighed.
2. Skolen skal som gennemsnit af de 3 seneste finansår, i hvilke den har været i virksomhed, have haft mindst 18 årselever. Har skolen haft mindre end 36 ugers godkendt undervisning i et finansår, nedsættes det krævede antal årselever for det pågældende år efter forholdet mellem det faktiske antal undervisningsuger og 36.
3. Skolens forstander og lærere skal være aflønnet efter regler, der fastsættes af kulturministeren. De øvrige ansættelsesvilkår skal være skriftligt aftalt.
4. Skolens forstander og lærere, der ifølge vedtægterne for Pensionskassen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningsskoler (* 2) eller Efterlønskassen for Lærere i Friskoler og Efterskoler (* 3) kan optages i en af disse, skal være indmeldt eller over for kulturministeren have godtgjort, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.
Stk. 2. Årselevtallet er summen af elever på godkendte kurser i de enkelte undervisningsuger i finansåret divideret med 40. Der medregnes kun elever, der opfylder aldersbetingelserne for at opnå statsstøtte, jfr. § 13, stk. 1, og § 14, stk. 2. (* 4). Kulturministeren fastsætter regler om medregning af elever, som ikke har dansk indfødsret, som kun følger en del af et godkendt kursus, eller som er bevilget hel eller delvis friplads.
Stk. 3. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.
§ 12. Til et fuldt undervisningsår, jfr. § 4, stk. 1, i lov om statsstøtte til visse private skoler, kræves for folkehøjskolernes vedkommende mindst 32 og for de andre skolers vedkommende mindst 36 ugers godkendt undervisning.
Stk. 2. Er skolens kapacitet ikke fuldt udnyttet til godkendt undervisning i et omfang, svarende til 32 uger, foretages der efter regler, der fastsættes af kulturministeren, en forholdsmæssig nedsættelse af de udgifter, som uden at være begrænset af årselevtallet indgår i tilskudsgrundlaget. Ved kursusomlægning kan kulturministeren i særlige tilfælde efter forhandling med den pågældende skoleforening tillade, at der ikke foretages forholdsmæssig nedsættelse.
§ 12. a. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune, hvori bopælskommunen ligger (bopælsamtskommunen).
§ 12. b. Bopælskommunen betaler bidrag til staten for hver elev under 18 år, der er optaget på en efterskole.
Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.
§ 12 c. Bopælsamtskommunen betaler bidrag til staten for elever med svære handicap, som er optaget på en efterskole, og for hvem Kulturministeriet har godkendt ekstra lærertimer og hjælpemidler.
Stk. 2. Amtskommunens bidrag fastsættes som svarende til statens budgetterede tilskud pr. elev for udgifter til ekstra lærertimer og hjælpemidler.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af og fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.
§ 12 d. Bopælskommunen og bopælsamtskommunen kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 12 b og c fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune.
§ 12 e. Der foretages ikke regulering af statens generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne for kommunernes og amtskommunernes udgifter i forbindelse med bidragsordningens indførelse.
§ 13. Til nedbringelse af elevbetalingen giver staten elevstøtte til elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler.
Stk. 2. Bevillingen til elevstøtten fastsættes på grundlag af et gennemsnitligt støttebeløb pr. årselev. Bevillingen reguleres for udviklingen i antallet af elever samt pris- og lønudviklingen.
Stk. 3. Ændring af det gennemsnitlige støttebeløb pr. elev, som ikke følger af stk. 2, sker efter indhentet udtalelse fra Frie Kostskolers Fællesråd.
§ 14. Elevstøtte gives til elever på
1) folkehøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 17 1/2 år,
2) ungdomshøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 17 år, men ikke 19 år,
3) husholdningsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år, og
4) efterskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 14 år, men ikke 18 år.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om støtte til elever, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte aldersbetingelser.
§ 15. Elevstøtte gives til elever, der er danske statsborgere og deltager i et godkendt kursus af mindst 2 ugers varighed.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om elevstøtte
1) til elever, der kun deltager i en del af et godkendt kursus eller kun i undervisningen ved et godkendt kursus,
2) til danske elever til ophold af mindst 2 ugers varighed på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske lande.
3) til elever, der ikke er danske statsborgere.
§ 15 a. Kulturministeren fastsætter for hver af skoleformerne efter forhandling med Frie Kostskolers Fællesråd en ugentlig elevbetaling (elevstøtterammen) som grundlag for støttens beregning.
Stk. 2. Ministeren fastsætter, efter hvilke procentsatser elevstøtterammen skal dækkes af elevstøtten. Elevens økonomiske forhold er afgørende for, med hvilken procentsats elevstøtten i det enkelte tilfælde skal gives.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om form og indhold for ansøgning om elevstøtte samt om beregning og udbetaling af støtten.
Stk. 4. Ministeren kan hos skattevæsenet eller anden myndighed indhente de oplysninger om elevens forældres indkomst- og formueforhold, der er nødvendige for beregningen af støtten.
§ 16. En kommune kan yde støtte til elever, der er hjemmehørende i kommunen, til deltagelse i godkendte kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler.
§ 16 a. Til nedbringelse af elevbetalingen giver kommunerne elevstøtte til elever på efterskoler, som opfylder de i § 14 nævnte aldersbetingelser.
Stk. 2. Elevstøtten ydes med et fast ugentligt beløb til hver elev. Støttebeløbet fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om støtten.
Stk. 4. Statens generelle tilskud til kommunerne for 1993 og de følgende år forhøjes med 86,3 mio. kr. i 1992-pris- og lønniveau.
§ 17. Efter regler, der fastsættes af kulturministeren, kan staten yde tilskud til kurser til fortsat uddannelse af skolernes forstandere og lærere.
§ 18. Efter regler, der fastsættes af kulturministeren, kan staten yde tilskud til aflønning af forstandere og lærere, der har hel eller delvis tjenestefrihed under fortsat uddannelse.
§ 19. Kulturministeren kan fravige lovens bestemmelser i det omfang, dette er påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed inden for lovens område.
Stk. 2. Efter kulturministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsundervisning inden for lovens område.
§ 20. Pension til forstandere og lærere ved skolerne udredes af Pensionskassen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningsskoler (* 5), henholdsvis af Efterlønskassen for Lærere i Friskolen og Efterskolen (* 6). De nærmere regler om pensionskassens og efterlønskassens virksomhed fastsættes i vedtægter, der stadfæstes af kulturministeren og finansministeren.
Stk. 2. Staten yder tilskud til pensionskasserne efter regler, der fastsættes i vedtægterne.
§ 22. Loven har virkning fra den 1. april 1970, jfr. dog stk. 2-5.
Stk. 2. For skoler, der ved lovens ikrafttræden er godkendt som privatejede skoler, har bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 1, først virkning fra det tidspunkt, skolen søger ny forstander godkendt eller overgår til at være selvejende institution.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 12, stk. 1, har virkning fra den 1. august 1969. Bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, kan dog for tiden indtil den 1. april 1971 ikke anvendes over for landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, der har haft 32 ugers godkendt undervisning i finansåret.
Stk. 4. De i henhold til lov nr. 226 af 3. juni 1967 om efterskoler godkendte ungdomshøjskoler betragtes efter lovens ikrafttræden som efterskoler, jfr. § 4, medmindre de opnår godkendelse efter § 1, stk. 3. Uden denne godkendelse kan de bevare navn af ungdomshøjskoler indtil den 1. august 1971.
Stk. 5. Reglerne i kapitel 4 anvendes ved kurser, der påbegyndes efter den 31. juli 1970.
§ 23. Følgende bestemmelser ophæves
1) Lov om folkehøjskoler og landbrugsskoler, jfr. lovbekendtgørelse nr. 156 af 16. maj 1959.
2) Lov om husholdningsskoler og husholdningsseminarier m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 167 af 4. juni 1959, bortset fra § 15, stk. 1-3.
3) Lov nr. 226 af 3. juni 1967 om efterskoler.
4) § 12 i lov nr. 337 af 18. juni 1969 om statsstøtte til visse private skoler.
Stk. 2. Reglerne om elevstøtte i de love, der er nævnt i stk. 1, bevarer deres gyldighed for kurser, der påbegyndes inden den 1. august 1970.
§ 24. Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelige anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne, men lovens bestemmelser om landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.
Datasammenskrivning af lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler (* 7)
Denne datasammenskrivning omfatter lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, som ændret ved lov nr. 371 af 6. juni 1991 og lov nr. 387 af 20. maj 1992.