Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Tilskudsregulering vedrørende rente af hypotekbanklån)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 4. juni 1992, foretages følgende ændringer
1. I § 10 indsættes som stk. 36
»Stk. 36. Det efter reglerne i stk. 3-7 opgjorte tilskud nedsættes alene med virkning for 1994 med et beløb, der svarer til rentetilskuddet i 1993 til de hypotekbanklån, som kommunerne får udbetalt i 1993.«
2. I § 17 indsættes som stk. 26
»Stk. 26. Det efter reglerne i stk. 3-7 opgjorte tilskud nedsættes alene med virkning for 1994 med et beløb, der svarer til rentetilskuddet i 1993 til de hypotekbanklån, som amtskommunerne inden for en samlet låneramme på 1 mia. kr. får udbetalt i 1993.«
3. I § 19 indsættes som stk. 5
»Stk. 5. Indenrigsministeren bemyndiges til af det efter § 10 og § 17 opgjorte tilskud for 1994 at yde Københavns og Frederiksberg Kommuner et særligt tilskud for de to kommuners tab som følge af tilskudsnedsættelserne efter § 10, stk. 36, og § 17, stk. 26.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for beregningen af tilskud og tilsvar for tilskudsåret 1994.
Givet på Marselisborg Slot, den 23. december 1992
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Thor Pedersen
Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Tilskudsregulering vedrørende rente af hypotekbanklån)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov