Legislator Case Law & Legislation
A19920102830 DK

Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (Ophævelse af adgang til delvis pensionsoverførsel)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1992 1028 Historic

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 22. oktober 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 41, stk. 1, ændres »Overførsel fra en ordning« til: »Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring eller pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. realrenteafgiftslovens § 8, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af realrenteafgiftslovens § 8, stk. 9,».

2. I § 41 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Deloverførsel af beløb fra en ordning til en anden ordning behandles uanset stk. 1 ikke som en ud- og indbetaling, hvis overførslen sker

1. til forsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet,

2. til en pensionsordning ved et nyt ansættelsesforhold, når der efter lov, vedtægter eller lignende regler kun er hjemmel til at overføre en del af en ordning,

3. fra en ordning af en del af årets bidrag, præmier og indbetalinger til en anden ordning efter stk. 1,

4. mellem ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 eller 6, i det indkomstår, hvori ordningerne påbegyndes udbetalt. Det er en betingelse, at kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed udbetales fuldt ud i det nævnte indkomstår, og at rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed samt pensionsordninger med løbende udbetalinger påbegyndes udbetalt i det nævnte indkomstår.«

Ændringslov 1992 1028 Historic

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning for overførsel, der finder sted den 7. oktober 1992 eller senere.

Givet på Amalienborg, den 19. december 1992

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Peter Brixtofte

Ændringslov 1992 1028 Historic

Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(Ophævelse af adgang til delvis pensionsoverførsel)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →