Legislator Case Law & Legislation
A19920095629 DK

Bekendtgørelse af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

§ 1. (* 1) Kongeriget Danmarks Fiskeribank har til formål at støtte dansk fiskeri og opdræt af fisk, krebsdyr, bløddyr og alger. § 2. Som grundfond for bankens virksomhed stiller statskassen et beløb på 30 mill. kr. til rådighed for banken. § 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. § 2. (* 5) Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af fiskeriministeren. § 2. (* 6) Fiskeriministeren fastsætter tidspunket for lovens ikrafttrædelse. § 3. Bankens bestyrelse kan optage og yde lån efter regler, der fastsættes i bankens vedtægter. § 4. Grundfondens midler samt bankens øvrige midler kan benyttes til udlån eller til køb af de af banken udstedte eller andre børsnoterede obligatione § 5. De dokumenter, der i forbindelse med bankens lånevirksomhed udstedes til eller af banken, er stempelfri og tinglyses eller registreres uden betal § 6. (* 2) Banken ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Den daglige adminsitration varetages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning § 6 a. (* 4) Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansfovaltning kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i l § 7. Bankens årsregnskab samt beretning om bankens virksomhed afgives til fiskeriministeren, hvorefter regnskab offentliggøres. § 8. Revision af bankens virksomhed foretages efter reglerne for den statslige revision. § 9. Denne lov træder i kraft den 1. marts 1978. § 33. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende og finder også anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (16 Articles)

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 1. (* 1) Kongeriget Danmarks Fiskeribank har til formål at støtte dansk fiskeri og opdræt af fisk, krebsdyr, bløddyr og alger.

Stk. 2. Instituttets hjemsted er København.

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 2. Som grundfond for bankens virksomhed stiller statskassen et beløb på 30 mill. kr. til rådighed for banken.

Stk. 2. Grundfonden kan ikke forlanges tilbagebetalt, forinden banken har ophørt sin virksomhed og opfyldt alle sine forpligtelser.

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Lov nr. 585 af 19. december 1985 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 2. (* 5) Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af fiskeriministeren.

Lov nr. 276 af 8. maj 1991 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 2. (* 6) Fiskeriministeren fastsætter tidspunket for lovens ikrafttrædelse.

Lov nr. 380 af 6. juni 1991 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 3. Bankens bestyrelse kan optage og yde lån efter regler, der fastsættes i bankens vedtægter.

Stk. 2. Grænsen for bankens udlånstilsagn på grundlag af obligationsudstedelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Til berigtigelse af bankens udlån kan udstedes kasseobligationer. Staten garanterer for renter og afdrag på disse obligationer, der kan udstedes og transporteres uden stempelafgift.

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 4. Grundfondens midler samt bankens øvrige midler kan benyttes til udlån eller til køb af de af banken udstedte eller andre børsnoterede obligationer.

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 5. De dokumenter, der i forbindelse med bankens lånevirksomhed udstedes til eller af banken, er stempelfri og tinglyses eller registreres uden betaling. Det samme gælder for de dokumenter, der udstedes for de af låneforeninger for fiskere foretagne genudlån af fiskeribankens midler. Transporter, der af låntageren meddeles på lån af fiskeribankens midler, kan udfærdiges på ustemplet papir.

Stk. 2. Attester og udskrifter fra statmyndigheder til brug ved tinglysning eller registrering af de i 1. stykke nævnte dokumenter meddeles stempelfri og uden betaling.

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 6. (* 2) Banken ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Den daglige adminsitration varetages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning som forretningsfører.

Stk. 2. Af bestyrelsens medlemmer beskikkes 8 af fiskeriministeren og 1 af finansministeren. 2 af de medlemmer, som fiskeriministeren beskikker, skal have indsigt i praktisk fiskeri og 2 medlemmer indsigt i udlånsvirksomhed i private pengeinstitutter. Fiskeriministeren beskikker et af bestyrelsens medlemmer til formand. Beskikkelsen gælder for 4 år. Hvis et medlem af bestyrelsen udtræder inden udløbet af de 4 år, skal der beskikkes et nyt medlem for den tilbageværende del af det afgående medlems funktionstid.

Stk. 3. (* 3) Fiskeribankens bestyrelse udfærdiger bankens vedtægt. Denne skal godkendes af fiskeriministeren efter forhandling med finansministeren og indeholde nærmere regler for ydelse af lån, herunder som hovedregel passende garanti fra private pengeinstitutter, samt om den daglige forretningsgang og om revision af regnskaberne.

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 6 a. (* 4) Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansfovaltning kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan indhente de oplysninger hos skattemydnigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 7. Bankens årsregnskab samt beretning om bankens virksomhed afgives til fiskeriministeren, hvorefter regnskab offentliggøres.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan kræve sig meddelt enhver oplysning om bankens forhold.

Stk. 3. Dritsoverskud henlægges til reserve- og administrationsfonden, for så vidt det ikke medgår til dækning af tidligere års underskud. Eventuelt underskud, ud over hvad det måtte kunne afholdes af reserve- og administrationsfonden, søges dækket ved bevilling på de årlige finanslove. Hvis virksomheden, efter at reserve- og grundfonden er opbrugt, i 3 på hinanden følgende år udviser driftstab, skal der af Folketinget træffes belsutning om, hvorvidt virksomheden skal fortsættes og vilkårene herfor.

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 8. Revision af bankens virksomhed foretages efter reglerne for den statslige revision.

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 9. Denne lov træder i kraft den 1. marts 1978.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 78 af 23. marts 1932 om oprettelse af et kreditinstitut for fiskerierhvervet med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 107 af 5. april 1967.

Lov nr. 90 af 17. marts 1982 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

§ 33. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende og finder også anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden.

Fiskeriministeriet, den 4. december 1992

Kent Kirk

/ Lars Touvdal Christensen

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

Bekendtgørelse af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank

Herved bekendtgøres lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 15. april 1986, med de ændringer, der følger af lov nr. 276 af 8. maj 1991 og lov nr. 380 af 6. juni 1991.

Lovbekendtgørelse 1992 956 Historic

(* 1) § 1, stk. 1, ændret ved lov nr. 585 af 19. december 1985 og lov nr. 276 af 8. maj 1991.

(* 2) § 6, stk. 1 og 2, ændret ved lov nr. 90 af 17. marts 1982 og lov nr. 276 af 8. maj 1991.

(* 3) § 6, stk. 3, ændret ved lov nr. 276 af8. maj 1991.

(* 4) § 6 a indsat ved lov nr. 380 af 6. juni 1991.

(* 5) Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat til 1. maj 1986 i Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 209 af 15. april 1986.

(* 6) Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat til 20. juni 1991 i Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 488 af 18. juni 1991.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →