Bekendtgørelse af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landets hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.

§ 2. § 1 gælder ikke for

a. ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer,

b. tingskadeforsikringer for lystfartøjer i de tilfælde, hvor risikoen uden særligt præmietillæg er dækket ved de almindelige forsikringsbetingelser for familieforsikringer o.lign.,

c. forsikringer for fartøjer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt af fiskerivirksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for forsikringer for lystfartøjer, som tilhører fremmede staters herværende diplomatiske udsendinge m.fl.

Stk. 3. Skatteministeren kan i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, fritage forsikringer for afgift, når de forsikrede fartøjer overvejende anvendes erhvervsmæssigt.

§ 3. Afgiften svares af de forsikringsselskaber, der tegner de i § 1 nævnte forsikringer. Udenlandske forsikringsselskaber, der ikke er etableret her i landet, skal over for de statslige told- og skattemyndigheder udpege en herboende repræsentant. Forsikringsselskaber, der er etableret i Danmark, betegnes i det følgende selskaberne. (* 3)

Stk. 2. Selskaberne og repræsentanterne skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, der udsteder et bevis for registreringen. (* 3)

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der skal svares afgift af den, der uden for De Europæiske Fællesskabers område forsikrer et her i landet hjemmehørende lystfartøj. (* 3)

§ 4. Afgiften udgør 1 pct. årligt af forsikringssummen for lystfartøjer.

Stk. 2. Der svares kun afgift for perioder, hvor lystfartøjet er dækket af en forsikring efter § 1, jf. § 2.

§ 5. Størrelsen af forsikringssummerne for de afgiftspligtige forsikringer med oplysning om præmiernes dækningsperiode skal fremgå af selskabernes og repræsentanternes regnskaber. (* 3)

§ 6. Selskaberne og repræsentanterne skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af de forsikringssummer og afgiften heraf for de forsikringer, hvis præmie forfalder til betaling i den pågældende måned. Angivelsen skal indeholde oplysning om præmiernes dækningsperiode. Afgiften af forsikringssummen beregnes forholdsmæssigt for den samme periode, som den forfaldne forsikringspræmie vedrører. Angivelsen skal være underskrevet af repræsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse. (* 3)

Stk. 2. Såfremt forsikringspræmien eller en del heraf godtgøres forsikringstageren eller afskrives som uerholdelig, nedsættes afgiften forholdsmæssigt og fradrages i angivelsen i den måned, hvor tilbagebetalingen eller afskrivningen finder sted.

§ 7. De i medfør af § 6 angivne afgifter i en måned skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen af den følgende måned.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 50 kr. (* 2)

§ 8. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af selskaberne eller repræsentanterne, og til at efterse selskabernes eller repræsentanternes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. (* 3)

Stk. 2. Repræsentanterne eller de i selskaberne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn. (* 3)

§ 9. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved de statslige told- og skattemyndigheders registrering af selskaberne eller repræsentanterne og kontrollen med afgiftens betaling. (* 3)

§ 10. Såfremt det konstateres, at et selskab eller en repræsentant har afgivet urigtig angivelse efter § 6, således at selskabet eller repræsentanten har betalt for lidt i afgift, afkræves selskabet eller repræsentanten det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. (* 3)

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler selskabet eller repræsentanten, ikke opgøres på grundlag af selskabets eller repræsentantens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang. (* 3)

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af selskabet eller repræsentanten indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at selskabet eller repræsentanten er gjort bekendt med ansættelsen. (* 3)

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af selskabet eller repræsentanten, dog mindst 50 kr. (* 2) (* 3)

§ 10 a. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v. (* 1)

§ 11. Med bøde straffes den, der forsætligt efter groft uagtsomt

a. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

b. Overtræder § 3, stk. 2, § 5, § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, eller § 16, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

§ 12. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Når sager om de i § 11 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager. (* 1)

§ 13. Det efter merværdiafgiftslovens § 37 nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af

a. Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.

b. Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.

c. Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder i henhold til § 10 foretagne skønsmæssige ansættelser.

§ 14. Skatteministeren fastsætter de fornødne regler til gennemførelse af loven.

§ 14 a. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 13.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 14 b. For de i § 3, stk. 3, omhandlede personer finder reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften. (* 2)

§ 15. Loven træder i kraft den 1. december 1976, jf. dog § 16, stk. 2.

§ 16. Loven finder anvendelse på de præmiebeløb, der forfalder til betaling den 1. december 1976 eller senere.

Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 17. Præmien for de afgiftspligtige forsikringer kan af selskaberne eller repræsentanterne forhøjes med afgiften. (* 3)

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 24. august 1992

Anders Fogh Rasmussen

/ O. Bådum

Bekendtgørelse af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer

Herved bekendtgøres lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 14. oktober 1988, med de ændringer, der følger af § 20 i lov nr. 700 af 22. november 1988, § 28 i lov nr. 825 af 19. december 1989 og § 2 i lov nr. 765 af 27. november 1991.

(* 1) Lov nr. 700 af 22. november 1988 (ny § 10 a og ændring af § 12, stk. 4) trådte i kraft 23. november 1988.

(* 2) Lov nr. 825 af 19. december 1989 (ændring af § 7, stk. 2, § 10, stk. 4, og ny § 14 b) trådte i kraft 1. januar 1990.

(* 3) Lov nr. 765 af 27. november 1991 (ændring af § 3, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, § 8, stk. 1 og stk. 2, § 9, § 10, stk. 1, stk. 2, stk. 3 og stk. 4 og § 17) trådte i kraft 1. juli 1992.