Bekendtgørelse af lov om Danmarks Journalisthøjskole

§ 1. Danmarks Journalisthøjskole er en statsinstitution. Højskolen har til opgave at give uddannelse, herunder grunduddannelse, videreuddannelse, efteruddannelse og tillægsuddannelse, inden for journalistiske og dermed beslægtede fagområder og at drive forskning inden for samme områder.

Styrelsen

§ 2. Danmarks Journalisthøjskole ledes af en rektor i forbindelse med skolerådet, styrelsesrådet, studienævn og forskningsudvalget. Herudover nedsætter undervisnings- og forskningsministeren et uddannelsesråd og et optagelsesnævn.

Stk. 2. De organer, der er nævnt i stk. 1, kan nedsætte underudvalg. Underudvalg med besluttende myndighed kan kun bestå af medlemmer af det pågældende organ.

§ 3. Rektor og prorektor, der er rektors stedfortræder, vælges af skolerådet blandt de heltidsansatte lærere og videnskabelige medarbejdere. Rektor vælges for 3 år og prorektor for 2 år ad gangen. Ingen kan mod sin vilje vælges til rektor eller prorektor.

Stk. 2. Rektor repræsenterer højskolen udadtil og er ansvarlig for højskolens daglige administration. Rektor afgør sager, der ikke er henlagt til andre organer, og disse kan bemyndige rektor til at afgøre løbende sager. Rektor afgør endvidere hastende sager, der ikke kan afvente behandling i det kompetente organ. Rektor påser, at de ansatte opfylder deres arbejdsforpligtelser, og at de styrende organers beslutninger er lovlige.

§ 4. Skolerådet består af alle heltidsansatte lærere og videnskabelige medarbejdere, repræsentanter for de tekniske og administrative medarbejdere og repræsentanter for de studerende. Rektor er formand for skolerådet.

Stk. 2. Skolerådet vælger rektor og prorektor og udtaler sig om principielle spørgsmål vedrørende højskolen.

§ 5. Styrelsesrådet består af repræsentanter for de heltidsansatte lærere og videnskabelige medarbejdere, repræsentanter for de tekniske og administrative medarbejdere og repræsentanter for de studerende. Rektor er formand for styrelsesrådet.

Stk. 2. Styrelsesrådet har, jf. dog §§ 7 og 8, til opgave inden for de rammer, undervisnings- og forskningsministeren fastsætter,

1) at udarbejde højskolens budgetforslag,

2) at fordele højskolens bevillinger og planlægge højskolens virksomhed på længere sigt,

3) at træffe beslutning i sager om stillingsopslag, ansættelse og afsked af personale samt orlov af længere varighed,

4) at nedsætte bedømmelsesudvalg ved besættelse af stillinger som lærer og videnskabelig medarbejder,

5) at fordele højskolens arbejdsopgaver,

6) at afgøre sager, der indbringes fra studienævn til rådet, jf. § 6, stk. 4,

7) at afgøre sager om tildeling af legater og understøttelse og

8) at træffe beslutning om højskolens repræsentation i fonds, organisationer m.v.

§ 6. Studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for de heltidsansatte lærere og videnskabelige medarbejdere og for de studerende. Nævnet vælger selv sin formand blandt repræsentanterne for lærere og videnskabelige medarbejdere.

Stk. 2. Studienævnet udarbejder og ajourfører en studieordning inden for rammerne af bekendtgørelserne om uddannelse m.v. og de givne bevillinger. Studieordningen skal angive undervisningens mål, omfang og varighed, form og indhold samt pensumbeskrivelse. Studienævnet tilrettelægger undervisningen og afholdelsen af eksaminer.

Stk. 3. Studienævnet skal påse, at studiet kan gennemføres som forudsat i uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningen og på den normerede tid, at studiets enkelte dele samordnes, at enkelte fag eller discipliner ikke ændres urimeligt i omfang, og at undervisningen er relevant i forhold til uddannelsens mål og eksamensfordringerne.

Stk. 4. Et medlem af studienævnet eller den, der er direkte berørt af en beslutning, som studienævnet har truffet, kan indbringe beslutningen for styrelsesrådet inden for en frist, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren, jf. § 14, stk. 2.

§ 7. Forskningsudvalget består af 5 repræsentanter for lærere og videnskabelige medarbejdere, 1 repræsentant for de tekniske og administrative medarbejdere og 1 repræsentant for de studerende. Et flertal af udvalgets medlemmer skal være medarbejdere med forskningskompetence, og udvalgets formand skal vælges blandt disse medarbejdere.

Stk. 2. Forskningsudvalget har til opgave.

1) at administrere den del af højskolens bevillinger, der er afsat til forskning, og højskolens øvrige forskningsressourcer,

2) at afgøre andre forskningsanliggender inden for de fastsatte rammer,

3) at tage stilling til ansattes videnskabelige kvalifikationer og forskningsprojekter m.v.

4) at afgive indstilling til styrelsesrådet om højskolens forskningsbudget,

5) at udtale sig i sager om oprettelse og besættelse af stillinger for lærere og videnskabelige medarbejdere, herunder om sammensætning af fagkyndige bedømmelsesudvalg, jf. § 5, stk. 2, og

6) at udtale sig om forskningsspørgsmål, som udvalget får forelagt, herunder udtale sig til forskningsrådene om forskningsprojekter, som søges støttet af rådene.

§ 8. Uddannelsesrådet består af en formand, der udpeges af undervisnings- og forskningsministeren, samt 16 medlemmer, hvoraf 5 medlemmer udpeges af Danmarks Journalistforbund, 4 medlemmer af Danske Dagblades Forening, 1 medlem af Danmarks Radio, 2 medlemmer af andre medier end dagspressen og 4 medlemmer af Danmarks Journalisthøjskole. Til at deltage i møderne uden stemmeret udpeger Statsministeriet herudover 1 repræsentant, ligesom undervisnings- og forskningsministeren kan udpege en eller flere repræsentanter hertil.

Stk. 2. Ophører nogen af de organisationer, der er nævnt i stk. 1, med at bestå, afgør undervisnings- og forskningsministeren, hvad der skal ske med organisationens ret til at udpege medlemmer.

Stk. 3. Uddannelsesrådet har til opgave inden for de rammer, undervisnings- og forskningsministeren fastsætter,

1) at udtale sig til højskolen og Undervisnings- og forskningsministeriet i sager af væsentlig principiel betydning for højskolen, herunder forslag til ændringer af bekendtgørelser om højskolens uddannelser m.v. samt planlægning af højskolens virksomhed på længere sigt,

2) at afgive indstilling til Undervisnings- og forskningsministeriet om beskikkelse af censorer,

3) at afgøre, hvilke journalistiske uddannelsessteder der er egnede til at modtage praktikanter,

4) at tage stilling til rammerne for og indholdet af praktiktiden,

5) at virke for koordinering af

a) den teoretiske og den praktiske del af grunduddannelsen,

b) grunduddannelsen og andre uddannelser på højskolen,

c) højskolens virksomhed og erhvervets behov,

6) at fremsætte forslag om bevillinger til efteruddannelse og efter samråd med styrelsesrådet at træffe beslutning om anvendelsen af de bevilgede midler og

7) at udfærdige undervisningsplaner for de enkelte efteruddannelseskurser.

Stk. 4. Rektor skal orientere rådet om højskolens budgetforslag og om verserende ansættelses- og afskedigelsessager vedrørende fastansatte lærere og videnskabelige medarbejdere.

Optagelsen

§ 9. I optagelsesnævnet er Danmarks Journalisthøjskole repræsenteret med 1 medlem, der er formand for nævnet, medens de i øvrigt repræsenterede i uddannelsesrådet udpeger 12 medlemmer i samme indbyrdes forhold som angivet i § 8, stk. 1.

Stk. 2. Nævnet varetager opgaver vedrørende optagelsen efter bestemmelser, som undervisnings- og forskningsministeren fastsætter.

Stk. 3. Til at varetage opgaver vedrørende optagelse til andre uddannelser end den journalistiske grunduddannelse kan organisationerne m.fl. vælge sagkyndige på området til afløsning af de ordinære medlemmer.

Uddannelserne

§ 10. Journalistuddannelsen omfatter en teoretisk grunduddannelse og en praktisk uddannelse på redaktioner og andre uddannelsessteder, jf. § 8, stk. 3, nr. 3. Uddannelsen varer 4 år. Den teoretiske grunduddannelse er opdelt i en 1. del på 11/2 år (3 semestre) og en 2. del på 1 år (2 semestre). Den praktiske uddannelse varer 11/2 år og foregår mellem den teoretiske uddannelses 1. og 2. del.

Stk. 2. Efter undervisnings- og forskningsministerens nærmere bestemmelse, jf. § 14, kan der etableres videreuddannelse, efteruddannelse og tillægsuddannelse og henlægges andre uddannelser med tilknytning til journalistiske og dermed beslægtede fagområder til højskolen.

Forskningen

§ 11. Højskolens forskning inden for journalistiske og beslægtede fagområder skal bidrage til at skabe det teoretiske grundlag for undervisningen i disse fag.

§ 12. Medarbejderne beslutter efter drøftelse med forskningsudvalget selv, hvilke forskningsopgaver de vil tage op inden for journalistiske og dermed beslægtede fagområder.

§ 13. Højskolen skal gennem publikationer bidrage til udbredelse af kendskab til forskningsresultaterne.

Undervisnings- og forskningsministerens beføjelser

§ 14. Undervisnings- og forskningsministeren er øverste forvaltningsmyndighed for Danmarks Journalisthøjskole.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om højskolens styrelse og virksomhed, herunder om optagelse på højskolen og om uddannelserne.

§ 14a. Journalisthøjskolens afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Ikrafttræden m.v.

§ 15. Loven træder i kraft den 1. september 1980.

Stk. 2. Lov nr. 41 af 4. februar 1970 om Danmarks Journalisthøjskole og Institut for Presseforskning ophæves.

Stk. 3. Samtidig med lovens ikrafttræden overtager staten vederlagsfrit Danmarks Journalisthøjskoles bygninger, inventar m.m.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte overgangsregler. Lov nr. 217 af 23. april 1986, hvis § 21 har medført indsættelse af § 14 a, trådte i kraft den 1. juli 1986. Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 14 ændrede affattelsen af § 14 a, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 29. juli 1992

Bertel Haarder

/ Carl Erik Lautrup

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Journalisthøjskole

Herved bekendtgøres lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 10. januar 1987, med den ændring, der følger af § 14 i lov nr. 352 af 14. maj 1992.

Institutionen

Ingen