Legislator Case Law & Legislation
A19920039530 DK

Lov om apotekernes bruttoavance i 1992

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lov 1992 395 Historic

§ 1. Den mellem Danmarks Apotekerforening og Sundhedsministeriet indgåede aftale om fastsættelse af apotekernes bruttoavance for perioden 1. januar 1990-31. december 1991 forlænges til 31. december 1992, hvilket fastlægger apotekernes bruttoavance for 1992 til 1.647,5 mio. kr. i 1992-prisniveau.

Stk. 2. Apotekernes overskud for 1992 fastsættes til 135 mio. kr. i 1992-prisniveau.

Lov 1992 395 Historic

§ 2. Såfremt bruttoavancen i 1992 forudses at afvige fra det i § 1, stk. 1, fastlagte beløb, regulerer sundhedsministeren efter forhandling med Danmarks Apotekerforening løbende herfor gennem ændring i beregningen af forbrugerpriserne på lægemidler.

Stk. 2. Såfremt apotekernes overskud for 1992 forventes at afvige mere end 3 mio. kr. fra det i § 1, stk. 2, nævnte beløb, regulerer sundhedsministeren efter forhandling med Danmarks Apotekerforening herfor, selv om den samlede bruttoavance hermed kan blive mindre end 1.647,5 mio. kr.

Stk. 3. Apotekerne skal senest 15. februar 1993 til Sundhedsstyrelsen indberette apotekets vareforbrug og bruttoomsætning i 1992. Indberetningen skal være påtegnet af apotekets revisor.

Lov 1992 395 Historic

§ 3. I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 194 af 23. marts 1992, indsættes i § 11, stk. 1, efter nr. 3 som nyt nr. 4

»4) pligt til efter nærmere af sundhedsministeren fastsatte bestemmelser at levere oplysninger i maskinlæsbar stand til Den Offentlige Sygesikring.«

Lov 1992 395 Historic

§ 4. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 20. maj 1992

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Ester Larsen

Lov 1992 395 Historic

Lov om apotekernes bruttoavance i 1992

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →