Legislator Case Law & Legislation
A19920023530 DK

Lov om Det Danske Klasselotteri A/S

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Lov 1992 235 Historic

§ 1. Skatteministeren stifter et aktieselskab, hvis formål er at drive klasselotteri.

Stk. 2. Aktiekapitalens størrelse fastsættes til 15 mio. kr., der fremkommer ved, at skatteministeren bemyndiges til ved stiftelsen at indskyde statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.

Stk. 3. Selskabet overtager samtlige aktiver og passiver i statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.

Stk. 4. Selskabet indtræder i Det Kgl. Københavnske Klasselotteris rettigheder og forpligtelser.

Stk. 5. Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal godkendes af skatteministeren.

Stk. 6. Selskabets navn skal være Det Danske Klasselotteri A/S.

Stk. 7. Skatteministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde aktier i selskabet.

Stk. 8. For selskabet gælder aktieselskabsloven med de ændringer, der følger af denne lov.

Stk. 9. Selskabet kan etablere medarbejderaktieordninger.

Lov 1992 235 Historic

§ 2. Skatteministeren kan meddele selskabet bevilling til at drive klasselotteri mod betaling af en afgift til staten. Afgiftens størrelse fastsættes i bevillingen.

Stk. 2. Bevillingen gives for indtil 10 år ad gangen. Fornyelse af bevilling kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Lov 1992 235 Historic

§ 3. Af indskudssummen anvendes mindst 65 pct. og højst 72 pct. til gevinster.

Lov 1992 235 Historic

§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen.

Stk. 2. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov, bevillingen og vedtægterne samt bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.

Lov 1992 235 Historic

§ 5. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af driften af klasselotteriet gør tjeneste ved Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, bevarer deres ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene er i dette ansættelsesforhold forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved klasselotteriet.

Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i selskabet.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen om tjenestemandspension.

Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overtagelsen. Pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.

Stk. 5. De tjenestemænd, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 og stk. 3, har på lige fod med selskabets øvrige medarbejdere ret til at afgive stemme ved valg af medarbejderrepræsentanter til aktieselskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde selv valgbare til bestyrelsen, jf. aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom.

Lov 1992 235 Historic

§ 6. Sagsakterne vedrørende omdannelsen af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Lov 1992 235 Historic

§ 7. I lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.m., som senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om forbud mod lotteri m.m.«

2. § 1, § 3, 1. pkt., og § 5 A ophæves.

3. I § 2, 1. pkt., udgår »anden«.

Stk. 2. Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til klasselotteriet og lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet ophæves.

Stk. 3. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter litra b som nyt litra

»c) ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,».

Litra c-e bliver herefter litra d-f.

2. I § 5 indsættes: »klasselotteriet,» før »Landbrugslotteriet«.

3. I § 6, stk. 1, ændres »amtstue, i hvis distrikt« til: »told- og skatteregion, i hvis område«.

4. I § 7 ændres »oppebørselsmyndigheden« til: »told- og skatteregionen«.

5. I § 11 udgår »lov nr. 519 af 19. december 1942«, og »i klasselotteriet og ved tipning samt præmier af statspræmieobligationer« ændres til: »ved tipning og præmier af statspræmieobligationer«.

Lov 1992 235 Historic

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, stk. 1-4, og § 7.

Lov 1992 235 Historic

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne. Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 8. april 1992

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Anders Fogh Rasmussen

Givet på Amalienborg, den 20. december 1989

Lov 1992 235 Historic

Lov om Det Danske Klasselotteri A/S

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →