Legislator Case Law & Legislation
A19920018630 DK

Lov om ændring af lov om skibsregistrering

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Ændringslov 1992 186 Historic

§ 1

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 29. september 1988, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

»§ 1. Danske skibe, jf. sølovens § 1, som er færdigbyggede og har en bruttotonnage på 20 og derover, skal af ejeren anmeldes til registrering. For skibe, der ikke anses som danske, jf. sølovens § 1, men som tilhører personer, selskaber eller lignende, der er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan industriministeren fastsætte regler om betingelserne for registrering, herunder krav om, at disse skibe administreres, kontrolleres eller dirigeres fra Danmark.

Stk. 2. Industriministeren kan i særlige tilfælde tillade registrering af skibe, selv om betingelserne i sølovens § 1 eller de i medfør af stk. 1 i nærværende lov fastsatte betingelser ikke er opfyldt.

Stk. 3. Skibe optaget i medfør af stk. 1, 2. pkt., er i lighed med danske skibe, jf. sølovens § 1, berettiget til at føre dansk flag og undergivet dansk ret.«

2. I § 3 indsættes efter »registrering«: »af de i § 1, stk. 1, 1. pkt., nævnte skibe«.

3. I § 5, stk. 2, udgår », jfr. sølovens § 1,».

4. I § 6, stk. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 2« og i stk. 2 efter Aktieselskabs-registeret: », jf. dog denne lovs § 1, stk. 1, 2. pkt.«

5. I § 7, stk. 1 og 3, indsættes efter »udlandet«: », eller begæres det optaget i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt.«

6. § 26, stk. 1, affattes således

»Et skib udslettes af Skibsregistret, såfremt ejeren efter søloven ikke længere kan anses for dansk eller opfylder de i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., fastsatte betingelser eller skibet overdrages eller overgår til nogen, som efter søloven ikke kan anses for dansk, eller som ikke opfylder de i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., fastsatte betingelser, jf. dog § 29, stk. 3.«

7. I § 26, stk. 3, indsættes efter »ejer«: »eller opfylder de i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., fastsatte betingelser«.

8. I § 26 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Endvidere udslettes et skib, der er optaget i medfør af § 1, stk. 1, 2 pkt., på ejerens skriftlige begæring, jf. dog § 29, stk. 3.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

9. I § 30 ændres »registertonnage end 20 tons brutto« til: »bruttotonnage end 20«.

10. § 43, stk. 1, affattes således

»Skibe, hvis bruttotonnage er mindre end 20, og skibe, som i medfør af § 2, stk. 3, er undtaget fra anmeldelsespligten til Skibsregistret, skal anmeldes til fartøjsfortegnelsen. Anmeldelsespligten er betinget af, at skibet er færdigbygget og i dansk eje, jf. sølovens § 1. Herudover kan tillige på ejerens begæring optages færdigbyggede skibe, der opfylder de i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., fastsatte betingelser.«

11. I § 44, stk. 1, ændres »en registertonnage af 5 tons brutto« til: »en bruttotonnage på 5«.

12. I § 58 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for skibe hjemmehørende i Grønland.«

13. I § 58, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Grønlandsdepartementet« til: »Statsministeriet«.

Ændringslov 1992 186 Historic

§ 2

Loven finder ikke anvendelse for skibe hjemmehørende på Færøerne.

Ændringslov 1992 186 Historic

§ 3

Loven træder i kraft efter industriministerens nærmere bestemmelse.

Givet på Christiansborg Slot, den 23. marts 1992

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Anne Birgitte Lundholt

Ændringslov 1992 186 Historic

Lov om ændring af lov om skibsregistrering

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →