Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen

Kapitel 1

Uddannelsen

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

Kapitel 2

Institutionerne

Kapitel 2

Institutionerne

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del, hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende

1) Pædagogik og psykologi.

2) Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk), skrivning, retorik, regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og historie/samfundsfag.

3) Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for alle studerende drama.

4) Praktik.

5) Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.

Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende

1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter seminariernes muligheder og den studerendes valg.

2) Almen didaktik.

3) Pædagogisk speciale.

4) Praktik.

Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i 2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.

Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om prøver og anden bedømmelse.

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse på seminarierne

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse på seminarierne

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen, og om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.

Kapitel 4

Seminarierådet

Kapitel 4

Seminarierådet

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter antallet af uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.

Kapitel 5

Klage

Kapitel 5

Klage

§ 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 6. Uddannelsen foregår på statsseminarier eller på private seminarier, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen.

Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

§ 7. For at opnå godkendelse skal et privat seminarium indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for det private seminarium, eller hvis det ikke overholder de af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

§ 11. Bestyrelsen er over for undervisnings- og forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige bevillinger.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan, med de to råds tilslutning, beslutte, at rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.

§ 14. Staten yder støtte til godkendte private seminarier efter reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven).

§ 15. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af praktik efter § 2.

Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale mellem skolerne og seminariet.

Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomheden. Undervisnings- og forskningsministeren kan indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken.

§ 16. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til lærere i folkeskolen og til lærere ved andre skoler eller uddannelser, hvis undervisning svarer hertil.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om betaling for deltagelse i undervisningen.

§ 17. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for universitetsafdelingen som formand samt af 11 medlemmer, der udpeges således

1 af seminariernes bestyrelser,

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landsråd,

1 af Kommunernes Landsforening,

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

1 af Landsforeningen Skole og Samfund,

1 af Frie Grundskolers Fællesråd,

1 af Danmarks Skolelederforening,

1 af Danmarks Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

§ 18. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i kapitel 2-4 træder dog i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1992.

§ 20. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, ophæves.

Stk. 2. Lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 13. oktober 1986, ophæves.

Stk. 3. Følgende love ophæves

1) Lov nr. 126 af 12. marts 1918 om oprettelse af et statsseminarium for kvinder m.m.

2) Lov nr. 424 af 30. juni 1920 om oprettelse af 2 statsseminarier i de sønderjydske landsdele.

3) Lov nr. 152 af 23. marts 1948 om omdannelse af Ribe Statsseminarium til fællesseminarium for mænd og kvinder.

4) Lov nr. 137 af 17. maj 1961 om statens overtagelse af Vordingborg Seminarium.

5) Lov nr. 710 af 22. december 1982 om nedlæggelse af seminarier m.v.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 1991

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Knud Enggaard

Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Ingen