Legislator Case Law & Legislation
A19910021930 DK

Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven (Beskatning af sociale ydelser efter bistandsloven og tilskud i henhold til lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Ændringslov 1991 219 Historic

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, foretages følgende ændringer

1. § 7, litra j, affattes således

»j) Understøttelser og andre lignende ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand. Skattefriheden omfatter ikke faste revalideringsydelser efter lovens kapitel 10, herunder hjælp, der ydes som løn eller løntilskud, godtgørelse efter lovens kapitel 11 til forældre med alvorligt syge børn under 14 år, ungdomsydelser efter lovens § 49 a, jf. § 49 b, stk. 1, samt ydelser efter lovens § 49 d, og heller ikke plejevederlag ved pasning af døende efter lovens kapitel 12 a.«

2. I § 7 indsættes som litra ø

»ø) Tilskud i henhold til kapitel 4 i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler til personer, som, når tilskuddet modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.«

Ændringslov 1991 219 Historic

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændring

I § 11 indsættes efter 4. pkt.

»Reglerne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i indkomståret modtager ydelser efter § 49 b, stk. 2, og § 49 f, stk. 3, i lov om social bistand.«

Ændringslov 1991 219 Historic

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990, foretages følgende ændring

I § 11 C, 1. pkt., ændres »bistandslovens kapitel 9 og 10« til: »bistandslovens kapitel 9 samt bistandslovens § 49 b, stk. 2, og § 49 f, stk. 3«.

Ændringslov 1991 219 Historic

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens § 1, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 1991. Lovens § 3 har virkning for indberetning om udbetaling af ydelser i kalenderåret 1991 og senere år.

Givet på Christiansborg, den 10. april 1991

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Anders Fogh Rasmussen

Ændringslov 1991 219 Historic

Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven (Beskatning af sociale ydelser efter bistandsloven og tilskud i henhold til lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →