Datasammenskrivning af Brandloven (* 1)

Kapitel 1

Om brandvæsenets organisation

Kapitel 1

Om brandvæsenets organisation

§ 1. Det påhviler enhver primærkommune i overensstemmelse med reglerne i denne lov at opretholde et brandvæsen, som under hensyn til udstrækningen og arten af bebyggelsen i kommunen, karakteren af de i kommunen beliggende virksomheder, befolkningstætheden, vandforsyningen m.m. er i stand til at yde et forsvarligt rednings- og slukningsarbejde.

Kapitel 2

Om tilsyn med brandvæsenet

Kapitel 2

Om tilsyn med brandvæsenet

§ 2. Kommunalbestyrelsen har den øverste ledelse af kommunens brandvæsen.

Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende kommunalbestyrelse bestemme, at der i kommunen skal oprettes en brandkommission.

Stk. 3. I kommuner med brandkommission udøves ledelsen af brandvæsenet af brandkommissionen.

Stk. 4. Brandkommissionen består af politimesteren (i København politidirektøren) og 4 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen. Mindst 2 af de sidstnævnte skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen eller for Københavns kommunes vedkommende af borgerrepræsentationen eller af magistraten. Politimesteren er formand for kommissionen, medmindre kommunalbestyrelsen har valgt et af de medlemmer, som er nævnt i 2. pkt., som formand.

§ 2 a. Kommunalbestyrelsen kan uden for de områder, der er nævnt i civilforsvarslovens § 24, bestemme, at brandkommissionen skal sammenlægges med civilforsvarskommissionen til en beredskabskommission, der består af følgende 8 medlemmer

1) Borgmesteren, formand,

2) politimesteren,

3) 4 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen, således at mindst 2 af disse er medlemmer af kommunalbestyrelsen, og

4) 2 medlemmer valgt af frivillige organisationer, som indenrigsministeren har truffet aftale med om udførelse af civilforsvarsmæssige opgaver, jfr. civilforsvarslovens § 5.

Stk. 2. Justitsministeren skal underrettes om kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1.

Stk. 3. I kommuner med beredskabskommission udøves ledelsen af brandvæsenet af beredskabskommissionen.

Stk. 4. § 20 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 5. De 2 medlemmer, som er valgt af frivillige organisationer, jfr. stk. 1, nr. 4, har ikke stemmeret i sager vedrørende brandvæsenet.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1965.

De ved lovens ikrafttræden udnævnte brandinspektører og andre befalingsmænd samt det da ansatte heltidsbeskæftigede brandmandskab er ikke forpligtet til at gennemgå den i brandlovens § 9, stk. 1, nævnte uddannelse.

I lov nr. 288 af 26. juni 1975 om ændring af forskellige lovbestemmelser i anledning af lov om kommuneplanlægning og byggelov fastsættes i § 17, at de ændringer, som angår §§ 2, 20, 21, 24, 31, 32, 33, 35 og 41, træder i kraft den 1. februar 1977.

Lov nr. 254 af 27. maj 1981 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1982.

Kapitel 3

Om foranstaltninger i anledning af ildebrand

Kapitel 3

Om foranstaltninger i anledning af ildebrand

§ 3. For hver kommune udfærdiges en brandvedtægt med de nærmere regler for

a) brandvæsenets ordning og tjenestepligt,

b) oprettelse af brandkredse i kommunen eller en del af denne,

c) det brandmateriel, der skal forefindes og vedligeholdes for kommunens regning,

d) det brandmateriel, grundejerne skal anskaffe og vedligeholde,

e) den for brandslukningen nødvendige vandforsyning og

f) brandalarmeringen.

Stk. 2. Brandvedtægten udfærdiges af kommunalbestyrelsen med tilslutning fra statens brandinspektion og i kommuner uden brand- eller beredskabskommission tillige fra politimesteren.

Stk. 3. I tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelsen, statens brandinspektion og politimesteren om brandvedtægtens indhold træffer justitsministeren afgørelse. Dog kan der ikke mod kommunalbestyrelsens protest optages nogen bestemmelse i vedtægten angående en nyordning af brandvæsenet eller om en forøgelse af brandmateriellet eller indførelse af nye arter af materiel, hvorved væsentligt forøget udgift vil blive påført kommunen, medmindre tvingende grunde nødvendiggør det.

Stk. 4. Brandvedtægten trykkes ved kommunens foranstaltning og offentliggøres efter regler fastsat af justitsministeren.

Stk. 5. Brandvedtægten skal optages til revision mindst hvert 5. år.

Kapitel 4

Om brandfarlige virksomheder m.m.

Kapitel 4

Om brandfarlige virksomheder m.m.

§ 4. (Ophævet).

Kapitel 5. Ophævet.

§ 5. En kommunes brandvæsen skal omfatte et motoriseret udrykningskorps. I kommuner, hvor der i henhold til brandvedtægten er oprettet en eller flere brandkredse, skal der yderligere for hver brandkreds forefindes en stedlig beredskabsstyrke med lettere slukningsmateriel.

Kapitel 6

Om brandsyn m.v.

Kapitel 6

Om brandsyn m.v.

§ 6. Justitsministeren kan helt eller delvis fritage en kommune for opretholdelse af udrykningskorps, såfremt kommunen ved aftale med et kommunalt eller privat brandvæsen eller med civilforsvarsstyrelsen tilvejebringer en forsvarlig ordning af rednings- og slukningsarbejdet ved ildebrand i kommunen.

Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at kommuner inden for et afgrænset område skal træffe aftale i henhold til stk. 1 med samme brandvæsen, såfremt de ikke selv ønsker at opretholde udrykningskorps.

Kapitel 7

Om straf og ikrafttræden m.v.

Kapitel 7

Om straf og ikrafttræden m.v.

§ 7. I hver kommune udnævner kommunalbestyrelsen en brandinspektør. Brandinspektøren kan være fælles for flere kommuner. Justitsministeren fastsætter regler om, hvilke betingelser der skal opfyldes af den, der udnævnes til brandinspektør.

Stk. 2. Brandinspektøren er forpligtet til at beklæde stillingen i mindst 6 år, medmindre han har en gyldig grund til at begære sig fritaget. Ingen er dog forpligtet til at overtage hvervet i andre kommuner end den, hvori han har fast bopæl. Den, der har gjort tjeneste som brandinspektør, er ikke pligtig at modtage ny udnævnelse før efter forløbet af så langt et tidsrum som det, hvori han har gjort tjeneste.

Stk. 3. Brandinspektøren oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen. Justitsministeren kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening fastsætte mindstetakster for vederlaget.

Stk. 4. Brandinspektøren skal have telefon, hvis grundtakst betales af kommunen.

Stk. 5. Brandinspektøren kan for sin funktionstid begære sig fritaget for andre kommunale hverv.

Stk. 6. Efter samme regler kan til hjælp for brandinspektøren udnævnes en vicebrandinspektør.

Stk. 7. Er brandinspektøren eller vicebrandinspektøren kommunale tjenestemænd, gælder reglerne i kommunens tjenestemandsvedtægt.

Stk. 8. Råder kommunen over eget udrykningskorps, varetager brandinspektøren den daglige ledelse af brandvæsenet og fører tilsyn med brandmateriellet. I andre tilfælde påhviler det brandinspektøren at have indseende med overholdelsen af de i § 6, stk. 1, nævnte aftaler og at lede den øvrige del af kommunens brandvæsen.

Stk. 9. Justitsministeren kan udfærdige en instruks for brandinspektører og vicebrandinspektører.

§ 8. I kommuner, der har eget udrykningskorps, antages udrykningskorpsets mandskab af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. I kommuner, hvor der i henhold til brandvedtægten er oprettet en eller flere brandkredse, udnævner kommunalbestyrelsen for hver brandkreds en brandfoged og antager det øvrige mandskab til den stedlige beredskabsstyrke. Brandfogden er leder af den stedlige beredskabsstyrke.

Stk. 3. Mandskabet og brandfogden oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 7, stk. 2, 5 og 7, finder tilsvarende anvendelse ved udnævnelsen af brandfogden og antagelsen af brandmandskabet.

§ 9. Brandinspektører og andre befalingsmænd, brandmandskab med kvalificeret arbejde og alt heltidsbeskæftiget brandmandskab skal efter justitsministerens nærmere bestemmelse gennemgå en særlig uddannelse på statens brandskole og have bestået en afsluttende prøve med tilfredsstillende resultat. Brandinspektører, der ikke har kommandoen på brandstedet, skal dog alene deltage i lokale kursus og øvelser efter justitsministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Justitsministeren kan gøre undtagelse fra stk. 1, 1. pkt., for personer, der har anden tilsvarende uddannelse, ligesom han kan bestemme, at uddannelsen af visse grupper af brandmandskab med kvalificeret arbejde skal ske lokalt.

Stk. 3. Udgifterne ved undervisningen, herunder udgifterne til lærerkræfter og undervisningslokaler, afholdes for brandinspektører og andre befalingsmænd og for brandmandskab med kvalificeret arbejde af staten og for det øvrige brandmandskab af vedkommende kommune eller private brandvæsen gennem en af justitsministeren fastsat kursusafgift. De øvrige udgifter i forbindelse med uddannelsen, herunder udgifterne ved ophold og forplejning, rejseudgifter og løn under uddannelsen, afholdes af vedkommende kommune eller private brandvæsen.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om brandskolens organisation og virksomhed.

§ 10. Justitsministeren kan fastsætte regler om øvelser for udrykningskorpsenes mandskab og den stedlige beredskabsstyrke.

§ 11. Justitsministeren kan fastsætte regler for uniformering af brandvæsenets personale.

§ 12. Justitsministeren kan påbyde anvendelse af ensartede typer af brandmateriel og brandhaner samt fastsætte almindelige regler for udførelse af branddamme og vandreservoirer.

§ 13. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der i enhver tættere bebygget del af kommunen er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, at der er fornøden opstillingsplads for slukningsmateriel ved vandforsyningsstederne, og at der er den nødvendige vejadgang til disse.

Stk. 2. På vandværksledninger skal der anbringes brandhaner med passende mellemrum. Hvor det findes hensigtsmæssigt, kan der i stedet for brandhaner eller som supplement til disse indrettes vandreservoirer med tilslutning til vandværkets ledningsnet. Kommunen afholder udgiften ved etableringen og vedligeholdelsen af brandhaner og vandreservoirer. Brandhanernes og vandreservoirernes anbringelsessteder skal i kommuner uden brand- eller beredskabskommission godkendes af statens brandinspektion.

Stk. 3. Ved tættere bebyggede områder uden vandværksledninger skal kommunalbestyrelsen efter brandinspektørens forslag bestemme, hvilke vandforsyningssteder der - i fornødent fald efter overenskomst med vedkommende ejer - skal stilles under offentligt tilsyn og opretholdes og vedligeholdes på kommunens bekostning. Brandhaner og vandforsyningssteder skal efterses mindst 2 gange årlig.

Stk. 4. Hvis der ikke ved overenskomst kan tilvejebringes de nødvendige vandforsyningssteder, kan disse eller de dertil fornødne arealer erhverves ved ekspropriation mod erstatning efter de almindelige regler om afståelse af ejendom til offentlig brug.

§ 14. For hver kommune skal der findes en plan for alarmering af brandvæsenet. Planen udarbejdes af brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand- eller beredskabskommission af politimesteren.

Stk. 2. Telefonvæsenet skal bistå ved brandalarmeringen. De nærmere regler herom fastsættes af justitsministeren efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder.

§ 15. Såfremt en kommune ikke anskaffer og vedligeholder det nødvendige brandmateriel eller ikke ansætter det fornødne mandskab, eller såfremt den ikke sørger for fornøden vandforsyning eller alarmeringsordning, kan spørgsmålet indbringes for justitsministeren.

Stk. 2. Justitsministeren kan for kommunens regning lade manglerne afhjælpe.

§ 16. Statens brandinspektion fører tilsyn med kommunernes brandvæsen og er rådgivende for myndighederne i spørgsmål vedrørende brandvæsenet.

Stk. 2. Justitsministeren er øverste tilsynsmyndighed for brandvæsenet i samtlige kommuner.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter de nærmere regler om udøvelsen af tilsynet, herunder om prøvealarmeringer af brandvæsenet.

§ 17. (Ophævet).

§ 18. Der oprettes for hele landet et brandråd bestående af 7 medlemmer, der udnævnes af justitsministeren. Af medlemmerne skal 3 udpeges af Kommunernes Landsforening. 1 medlem, der skal repræsentere civilforsvaret, udnævnes efter forhandling med indenrigsministeren, og 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Dansk Brandinspektørforening, medens justitsministeren udpeger 2 medlemmer.

Stk. 2. Blandt rådets medlemmer udnævner justitsministeren formand og næstformand, hvoraf den ene skal være en af repræsentanterne for Kommunernes Landsforening. Brandrådet udfærdiger selv sin forretningsorden, der skal godkendes af justitsministeren.

Stk. 3. Brandrådet skal være rådgivende for myndighederne i spørgsmål vedrørende brandvæsenet.

Stk. 4. Udgifterne ved brandrådets virksomhed afholdes af statskassen.

§ 19. Enhver, der opdager ildebrand eller omstændigheder, som viser, at der er overhængende fare for ildebrand, skal straks underrette dem, der er udsat for fare, alarmere brandvæsenet og søge at dæmpe ilden eller afværge faren.

§ 20. Enhver har pligt til ved ildebrand at yde den hjælp, han formår.

Stk. 2. Den, der er til stede ved en ildebrand, skal efter forlangende af den kommanderende på brandstedet deltage i rednings- og slukningsarbejdet. Han skal efterkomme de ham givne ordrer og må ikke uden tilladelse forlade den ham anviste post.

Stk. 3. Private håndkraftsprøjter, stiger, slanger, beholdere og lignende, transportmidler af enhver art samt traktorer og andre arbejdsredskaber kan af den kommanderende på brandstedet kræves stillet til rådighed for sluknings- og redningsarbejdet tillige med fornødent betjeningsmandskab.

Stk. 4. Den, der i henhold til stk. 1-3 har deltaget i rednings- og slukningsarbejdet eller har stillet redskaber eller transportmidler til rådighed for dette, har ret til erstatning af kommunen for tabt arbejdsfortjeneste og for afsavn af materiel. Han har endvidere ret til erstatning for den skade, materiellet har lidt under arbejdet.

§ 21. Brandvæsenet har i tilfælde af ildebrand ret til, i det omfang sluknings- og redningsarbejdet nødvendiggør det, at skaffe sig adgang til privat grund, om fornødent ved gennembrydninger og bortskaffelse af hindringer.

Stk. 2. Endvidere er brandvæsenet berettiget til at nedrive bygninger eller fjerne beplantninger, når det af den kommanderende på brandstedet findes nødvendigt for at standse ildens udbredelse. Er politimesteren (i København politidirektøren) til stede, skal hans tilladelse dog indhentes.

Stk. 3. Den af brandvæsenet således forvoldte skade betragtes som brandskade. Rammer skaden marker, haver eller beplantninger, erstattes skaden dog af kommunen.

Stk. 4. Brandvæsenet er i tilfælde af ildebrand berettiget til at benytte det vand, der findes i brønde, vandledninger og andre vandsteder.

§ 22. I kommuner med brand- eller beredskabskommission har brandinspektøren eller i dennes fravær en af ham udpeget stedfortræder kommandoen på brandstedet under sluknings- og redningsarbejdet.

Stk. 2. I kommuner uden brand- eller beredskabskommission har brandinspektøren (stedfortræderen) kommandoen, såfremt kommunen har eget udrykningskorps. Har kommunen ikke eget udrykningskorps, tilkommer kommandoen lederen af udrykningskorpset, medmindre den i henhold til brandvedtægten er tillagt brandinspektøren (stedfortræderen).

§ 23. Ved ildebrand skal politiet i fornødent omfang foretage afspærring, sørge for ordenens opretholdelse og træffe alle de for den offentlige sikkerhed nødvendige foranstaltninger.

Stk. 2. Enhver er pligtig at overholde afspærringen samt efterkomme politiets eller brandvæsenets opfordring til at forlade det afspærrede terræn eller vejene til og fra brandstedet.

§ 24. Den kommanderende på brandstedet skal i påtrængende tilfælde tilkalde assistance fra et andet kommunalt eller privat brandvæsen, der i så fald skal møde med slukningsmateriel og mandskab, medmindre der er øjeblikkelig brug for mandskab og materiel andetsteds. Har brandinspektøren ikke kommandoen, kan tilkaldelse endvidere ske alene efter hans bestemmelse. Er politimesteren (i København politidirektøren) til stede på brandstedet, kan han efter forhandling med den kommanderende på brandstedet og brandinspektøren ligeledes tilkalde assistance.

Stk. 2. Enhver kommune kan træffe aftale om assistance i henhold til foranstående bestemmelse.

Stk. 3. Såfremt der ikke foreligger forudgående aftale om vederlagsspørgsmålet, skal de ved sådanne udrykninger forvoldte direkte udgifter, herunder skade på sprøjter eller andre brandredskaber, godtgøres af den kommune, til hvilken assistancen er forlangt. Eventuelle tvistigheder om betalingen afgøres af justitsministeren.

§ 25. Ved brande af større omfang kan de, der efter reglerne i § 24, stk. 1, kan tilkalde assistance, tilkalde hjælp fra den nærmeste af civilforsvarskorpsets udrykningsenheder, fra hvilken der skal mødes med fornødent slukningsmateriel og mandskab i det omfang, det øjeblikkelige beredskab tillader det. På tilsvarende måde skal de militære korps yde bistand til fremme af slukningsforanstaltninger og ordenens opretholdelse.

Stk. 2. Der kan fastsættes regler for ydelse af denne bistand ved overenskomst mellem justitsministeren og henholdsvis indenrigsministeren og forsvarsministeren.

§ 26. Brandvæsenet skal ved ildebrand være opmærksom på, hvad der kan have givet anledning til ildens opståen. Finder det mistænkelige spor, skal politiet straks underrettes og beviset så vidt muligt sikres.

§ 27. Oprettelse af virksomheder, hvori fremstilles, behandles eller anvendes eksplosive, let antændelige eller særlig brændbare væsker, luftarter eller stoffer, kræver tilladelse fra brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand- eller beredskabskommission fra politimesteren. Det samme gælder væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften.

Stk. 2. Brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand- eller beredskabskommission politimesteren, kan kræve truffet sådanne foranstaltninger med hensyn til virksomhedens beliggenhed, indretning og benyttelse, som findes påkrævet for at formindske brand- eller eksplosionsfare eller til sikring af forsvarlige muligheder for slukningsarbejde og redning af mennesker i tilfælde af brand. Det kan herunder pålægges virksomheden at anskaffe brand- og redningsmateriel og tilvejebringe vandforsyning til eget brug.

§ 28. Brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand- eller beredskabskommission politimesteren, kan bestemme, at der for ejendomme, hvor særlig brandfarlige forhold er til stede, eller hvor store værdier er udsat for ødelæggelse, skal træffes foranstaltninger til formindskelse af brandfaren eller til sikring af forsvarlige sluknings- eller redningsmuligheder i tilfælde af brand. Sådan bestemmelse kan endvidere træffes for kirker, teatre, hoteller, sygehuse, fængsler, kaserner, bygninger for undervisnings-, udstillings- eller forlystelsesformål samt i det hele bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles. Der kan herunder påbydes anskaffelse af brandmateriel, indretning af vandforsyning, sikring af udgangsforholdene samt anlæggelse af adgangsveje for brandvæsenets køretøjer og af standpladser for dets stiger og sprøjter.

Stk. 2. Brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand- eller beredskabskommission politimesteren, kan bestemme, at der ved benyttelse af forsamlingshuse, teatre, cirkus og lignende skal etableres brandvagt, og at betaling herfor skal erlægges af arrangøren efter en af kommunalbestyrelsen fastsat takst.

§ 29. Brandkommissionens og beredskabskommissionens afgørelser efter §§ 27 og 28 kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens og politimesterens afgørelser efter §§ 27 og 28 kan indbringes for justitsministeren.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem brandkommissionen, beredskabskommissionen eller politimesteren og bygningsmyndigheden om spørgsmål, der hører under begge instansers kompetence, træffes afgørelsen i de i § 27 nævnte tilfælde af justitsministeren, i de i § 28, stk. 1, nævnte tilfælde af boligministeren.

§ 30. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang landbrugsejendomme og brandfarlige industrivirksomheder skal være forsynet med brandmateriel og stiger.

§ 33. Justitsministeren kan bestemme, at brandinspektøren eller anden af brand- eller beredskabskommissionen, i kommuner uden brand- eller beredskabskommission af politimesteren, udpeget person skal foretage eftersyn af fredede bygninger, af kirker, teatre, udstillings- og forlystelseslokaler og andre bygninger, hvor der i store rum samles mange mennesker, samt af brandfarlige bygninger og oplag og af virksomheder, som falder ind under §§ 27 og 28.

§ 34. Ophævet.

§ 35. Ophævet.

§ 36. Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren bestemme, at brandsyn for militære anlægs vedkommende ordnes på særlig måde. Tilsvarende bestemmelse kan efter forhandling med indenrigsministeren træffes for civilforsvarets anlæg.

§ 37. Med bøde straffes

1) den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre ildebrand, eller undlader at påse, at personer, der hører til hans husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed, og

2) den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre ildebrand, benytter sådanne anlæg eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand.

Stk. 2. På samme måde straffes undladelse af på forsvarlig måde at renholde ildsteder eller røgrør fra disse eller vedligeholde skorstene, ildsteder eller røgledninger. Strafansvaret for manglende renholdelse påhviler den, der som ejer eller bruger benytter de lokaler, hvori ildstedet er indrettet. For manglende vedligeholdelse er ejeren ansvarlig. Det samme gælder brugeren, såfremt han ikke snarest muligt, efter at han er blevet bekendt med mangelen, har underrettet ejeren eller brandinspektøren herom.

§ 38. Overtrædelse af § 19, § 20, stk. 1-3, § 27 eller § 31, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af denne fastsatte forskrifter.

Stk. 3. I de forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 39. (Ophævet).

§ 40. Justitsministeren kan udstede forskrifter om brugen af ild og lys, for opbevaring, transport og brug af letfængelige eller eksplosive, faste, flydende eller luftformige stoffer samt for indretning af virksomheder, hvor sådanne stoffer opbevares, benyttes eller tilvirkes, for indretning og benyttelse af ildsteder og andre anlæg for varme, lys og kraft samt i øvrigt udfærdige sådanne bestemmelser, som findes fornødne til forebyggelse af brandfare og til sikring af forsvarlige sluknings- og redningsmuligheder i tilfælde af brand.

§ 41. Denne lov træder i kraft den 1. april 1961.

Stk. 2. Lov nr. 28 af 21. marts 1873 om brandvæsenet i købstæderne med undtagelse af København som ændret ved lov nr. 272 af 28. juni 1920, lov nr. 74 af 7. april 1899, lov nr. 87 af 25. marts 1919 og lov nr. 17 af 3. februar 1937 samt lov nr. 174 af 31. marts 1926 om brandpolitiet på landet og det nærmest dermed stående bygningsvæsen som ændret ved lov nr. 296 af 1. december 1926, lov nr. 116 af 4. april 1928 og lov nr. 136 af 23. marts 1948 ophæves. Endvidere ophæves for sognekommunernes vedkommende lov nr. 153 af 30. november 1874 om erstatning for den ved brandvæsenets sluknings- og redningsforanstaltninger bevirkede skade. Er der af boligministeren i henhold til byggelov for købstæderne og landet § 67, stk. 2, meddelt udsættelse med hensyn til byggelovens gennemførelse i en kommune, har bestemmelserne i §§ 1-17 og 53-55 i lov om brandpolitiet på landet samt §§ 11, 19 og 35, stk. 2, 1. pkt., og de bygningsmæssige bestemmelser i § 20 i lov om brandvæsenet i købstæderne fortsat gyldighed i kommunen i samme udstrækning som hidtil indtil byggelovens gennemførelse i kommunen. For bygninger opført før 1. april 1961 gælder de nævnte bestemmelser fortsat i det omfang, byggeloven ikke finder anvendelse.

Stk. 3. De bekendtgørelser m.m., som er udfærdiget i medfør af de i stk. 2 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres ved bestemmelser udfærdiget i medfør af denne lov.

Stk. 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 190 af 26. maj 1965 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

Datasammenskrivning af Brandloven (* 1)

Denne datasammenskrivning omfatter brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983 med de ændringer, som følger af lov nr. 270 af 2. maj 1990

Lov nr 270 af 2. maj 1990 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1990, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 7, og § 2 fastsættes af boligministeren.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til § 42, stk. 3 og 4, § 43, stk. 1 og 3, samt § 47, stk. 2, i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987, opretholdes, indtil de bliver afløst af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 4. § 1, nr. 12, har virkning for afgørelser, der ikke er påklaget inden 1. juli 1990. Afgørelser, der er påklaget før 1. juli 1990, færdigbehandles af den klageinstans, som har modtaget klagen. Klageinstansens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Loven er endnu ikke trådt i kraft.