Legislator Case Law & Legislation
A19900040930 DK

Lov om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på ophavsretsområdet

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lov 1990 409 Historic

§ 1. Den Kulturelle Fond har fortrinsvis til formål at fremme tonekunsten, særlig i teatrets tjeneste. Fondens midler tilvejebringes gennem

1) Et tilskud fra statskassen på 220.000 kr., der forfalder til udbetaling den 1. juli hvert år for det løbende finansår.

2) Et tilskud fra Danmarks Radio på 325.000 kr., der forfalder til udbetaling den 1. juli hvert år for det løbende finansår.

3) 5 pct. afgift af den i § 4 omhandlede virksomhed, dog således at afgiftssatsen fra finansåret 1992 aftrappes med 1 procentpoint pr. år.

4) 5 pct. afgift af de mellem danske teaterledere og udenlandske repræsentanter for forfattere og komponister aftalte opførelseshonorarer, dog således at afgiftssatsen fra finansåret 1992 aftrappes med 1 procentpoint pr. år. Afgiften tilbageholdes af den pågældende teaterleder og indbetales af denne til de af kulturministeren i henhold til § 4 autoriserede institutioner m.v., hvorfra den overføres til Den Kulturelle Fond.

5) Eventuelle tilskud fra anden side.

Lov 1990 409 Historic

§ 2. Kulturministeren træffer bestemmelse om anvendelsen af fondens midler.

Stk. 2. Statens Musikråd varetager administrationen af de fondsmidler, der anvendes til fremme af tonekunsten.

Lov 1990 409 Historic

§ 3. Ud over afgiften til Den Kulturelle Fond i henhold til § 1, nr. 4, erlægges 2 pct. afgift af de mellem danske teaterledere og udenlandske repræsentanter for forfattere og komponister aftalte opførelseshonorarer til de institutioner m.v., der er autoriseret af kulturministeren.

Lov 1990 409 Historic

§ 4. Erhvervsmæssig eller andelsmæssig forretningsvirksomhed, hvorved en repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver af denne ret afslutter kontrakter om offentlig fremførelse af et dramatisk værk eller musikværk, der er beskyttet efter lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, kræver tilladelse fra kulturministeren. Ministeren kan fastsætte næmere vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Kontrakter, der er indgået i strid med stk. 1, er ugyldige.

Lov 1990 409 Historic

§ 5. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. §§ 7-9 i lov om Det Kgl. Teater og om oprettelsen af en kulturel fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 898 af 15. december 1986, ophæves.

Lov 1990 409 Historic

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 13. juni 1990

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Ole Vig Jensen

Lov 1990 409 Historic

Lov om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på ophavsretsområdet

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →