Legislator Case Law & Legislation
A19900027830 DK

Lov om ændring af lægeloven (Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1990 278 Historic

§ 1

I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976, foretages følgende ændringer

1. § 14, stk. 1, affattes således

»Ansættelse i statslige og kommunale lægestillinger sker efter forudgående offentligt opslag.«

2. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Inden en stilling som overlæge på et sygehus eller anden behandlingsinstitution besættes, foretages der en lægefaglig bedømmelse af ansøgeren i et fagligt bedømmelsesudvalg nedsat af ansættelsesmyndigheden.

Stk. 3. Før beslutning om ansættelse i en overlægestilling træffes, forelægger ansættelsesmyndigheden sin indstilling om ansættelse i stillingen for Sundhedsstyrelsen, der inden 10 dage kan afgive en vejledende lægefaglig vurdering af ansøgeren. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om, hvilke oplysninger der skal forelægges som grundlag for styrelsens vurdering.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

3. I § 14, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.

4. § 31, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.«

Ændringslov 1990 278 Historic

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1990.

Givet på Christiansborg Slot, den 2. maj 1990

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn

FREDERIK

Kronprins

/ Ester Larsen

Ændringslov 1990 278 Historic

Lov om ændring af lægeloven (Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →