Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Administrative ydelser)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988, foretages følgende ændringer
1. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
» Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26, stk. 4, litra d. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra ATP's øvrige regnskab. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2. I § 26, stk. 4, indsættes efter litra c
»d) i et aktieselskab, som fonden ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til pensionskasser, der er godkendt efter lov om forsikringsvirksomhed. Et eventuelt salg af ydelser fra fonden til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Givet på Christiansborg Slot, den 2. maj 1990
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn
FREDERIK
Kronprins
/ Knud Erik Kirkegaard
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(Administrative ydelser)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov
Ingen