Legislator Case Law & Legislation
A19900001116 DK

Tekstanmærkning nr 51-67 til § 11 i Finansloven for 1990 (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Tekstanmærkning 1990 11 Historisk

Tekstanmærkning nr 51-67 til § 11 i Finansloven for 1990 (* 1)

Tekstanmærkning nr 51-67 til § 11 i Finansloven for 1990

Andre bestemmelser.

Nr. 51. ad 16.11., 16.13., 16.15. og 16.17. Lanbrugsministeren bemyndiges til at afholde de med interventions og andre foranstaltninger påløbende nationale udgifter samt til at oppebære eventuelle indtægter i forbindelse hermed.

Nr.56. ad 30.20.74.03 Landsbrugsministeren bemyndiges til ved ydelse af lån til berigtigelse af afløsning af jordrente - udover at indrømme afdragsfrihed m.v. i de i B 547 1973 § 27, stk. 3, nævnte tilfælde - at indrømme afdragsfrihed m.v. i tilfælde, hvor ejendommen er beliggende i byzone eller sommerhusområde, såfremt ejendommen drives som landbrug, gartneri o.l., for så vidt angår den del af lånet, der overstiger en afløsningssum alene beregnet på grundlag af ejendommens værdi til landbrug eller gartneri.

Nr. 59. ad 16.13. Landbrugsministeren bemyndiges til at oppebære tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, jf. Rådsforordning (EØF) nr. 804/68, 856/84, 857/84 og Kommissionsforordning (EØF) nr. 1371/84 og at afholde de hermed forbundne udgifter til EFs landbrugsfond.

Nr. 60. ad 11.01.43.02. Landbrugsministeren bemyndiges til ved veterinærdirektoratets udstedelse af eksportcertifikater for varer, der henhører under levnedsmiddelloven, at lade opkræve et gebyr, der dækker de med certifikatudstedelsen forbundne udgifter.

Nr. 61. ad 05. 01. Landbrugsministeren bemyndiges til at dække midlertidige likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold til LB 63 1983, jordfordelingsloven, ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.

Nr. 65. ad 11.01. Landbrugsministeren bemyndiges til at opkræve et gebyr til dækning af Veterinærdirektoratets udgifter ved udstedelse af eksportcertifikater fra eksportører til brug ved eksport af mejeriprodukter, æg og margarine.

Nr. 66. ad 12.07. og 12.08. Lov nr 276 af 6. maj 1921. »Lov om oprettelse af et Forsøgsmejeri på statsejendommen Hovedgaarden Favrholm« ophæves med virkning fra 1 juli 1990.

Nr. 67. ad 11.01.46.11., 11.01.46.12., 11.01.46.16. og 11.01.46.17. Landbrugsministeren fastsætter udgifterne på mejerikontrolområdet i overensstemmelse med den hidtil førte afgiftspolitik, der indebærer, at kontrolindsatsen i finansåret løbende kan ændres, uden at de enkelte afgiftssatser ændres.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →