Lov om garanti til vindmøllebranchens garantiselskab (* 1)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Energiministeren bemyndiges til af statskassen at yde garanti på indtil 750 mio. kr. til et aktieselskab, der yder garantier i forbindelse med finansiering af danske vindkraftprojekter, der sælges til opstilling i udlandet.
§ 2. Statens garanti er betinget af, at selskabet selv tilvejebringer en af energiministeren fastsat ansvarlig kapital.
Stk. 2. Selskabets vedtægter skal godkendes af energiministeren, og selskabet skal underkaste sig det regnskabsmæssige tilsyn, som fastsættes af energiministeren.
§ 3. Energiministeren fastsætter regler for, hvorledes selskabet kan disponere med virkning for den statslige garanti.
Stk. 2. Statens garanti kan kun gøres gældende i det omfang, selskabets ansvarlige kapital ikke kan dække dets forpligtelser.
§ 4. Energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Selskabet kan ikke efter den 31. december 1993 yde garantier med virkning for den statslige garanti.
Stk. 3. Energiministeren fremsætter i folketingsåret 1992-93 forslag for Folketinget om revision af loven.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 19. december 1989
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Jens Bilgrav-Nielsen
Lov om garanti til vindmøllebranchens garantiselskab (* 1)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov