Legislator Case Law & Legislation
A19882215414 DK

Datasammenskrivning af lov om offentlig skolebespisning

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Datasammenskrivning 1988 22154 Historic

§ 1

En kommunalbestyrelse kan i månederne november-april iværksætte eller foranledige iværksat vederlagsfri skolebespisning, jfr. stk. 2, for børn i skolernes 10 første klasser og eventuelle særlige klasser for børn under den undervisningspligtige alder samt, når dette af hensyn til det enkelte barns helbredstilstand efter skolelægens skøn må anses for ønskeligt, for børn i skolernes øvrige klasser. I den øvrige del af skoleåret kan en kommunalbestyrelse til børn i skolernes nævnte 10 klasser og eventuelle særlige klasser for børn under den undervisningspligtige alder yde 1/4 l sødmælk daglig.

Stk. 2. Skolebespisningen i henhold til stk. 1, 1. punktum, kan enten ydes i form af et måltid tilstrækkelig nærende mad eller i form af ydelse af 1/4 l sødmælk i forbindelse med fornødent vitamintilskud.

Stk. 3. En kommunalbestyrelse kan yde bidrag til foreninger, som vederlagsfrit iværksætter skolebespisning i det i stk. 1 og 2 angivne omfang.

Stk. 4. Når skolen indberetter til kommunalbestyrelsen, at et skolesøgende barn lider under utilstrækkelig ernæring, drager kommunalbestyrelser - efter at have indhentet en erklæring fra skolelægen - omsorg for, at der vederlagsfrit i månederne november-april hver skoledag ydes barnet et måltid tilstrækkelig nærende mad i skoletiden, dog kun hvis forældrene ønsker det.

Datasammenskrivning 1988 22154 Historic

§ 2

(Ophævet).

Datasammenskrivning 1988 22154 Historic

§ 3

Denne lov har virkning fra den 1. april 1962.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan efter forhandling med det færøske hjemmestyre ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de ændringer, som måtte være hensigtsmæssige under hensyn til de særlige færøske forhold.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Grønland.

Undervisningsministeriet, den 1. september 1988.

Hanne Buch

Datasammenskrivning 1988 22154 Historic

Datasammenskrivning af lov om offentlig skolebespisning

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 226 af 22. juni 1962 om offentlig skolebespisning med de ændringer, der følger af lov nr. 252 af 4. juni 1969.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →