Legislator Case Law & Legislation
A19881727514 DK

Datasammenskrivning af lov om international buskørsel

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Datasammenskrivning 1988 17275 Historic

§ 1. Til kørsel med motorkøretøjer, der er indrettet eller benyttes til befordring af 9 personer eller derover foruden føreren, kræves en tilladelse efter denne lov, når kørslen foregår i forbindelse med kørsel i udlandet, medmindre andet følger af

1) bestemmelser fastsat af De europæiske Fællesskaber,

2) aftaler mellem Danmark og en eller flere fremmede stater eller

3) bestemmelser fastsat af ministeren for offentlige arbejder.

Datasammenskrivning 1988 17275 Historic

§ 2. Tilladelse i henhold til § 1 meddeles af ministeren for offentlige arbejder eller i henhold til ministerens bemyndigelse af direktoratet for vejtransport.

Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter de vilkår, der kan stilles for tilladelserne.

Datasammenskrivning 1988 17275 Historic

§ 3. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter de regler, der er nødvendige for gennemførelsen af De europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om international buskørsel samt af aftaler om international buskørsel med en eller flere fremmede stater.

Datasammenskrivning 1988 17275 Historic

§ 4. Ved grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene for en tilladelse, udstedt i medfør af denne lov, kan tilladelsen tilbagekaldes.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 3, kan det bestemmes, at en tilladelse, der er udstedt i henhold til De europæiske Fællesskabers forordninger om international buskørsel eller i henhold til aftaler med en eller flere fremmede stater, kan tilbagekaldes, såfremt indehaveren af tilladelsen ikke længere opfylder betingelserne for at udføre buskørsel inden for landets grænser eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene for den pågældende tilladelse.

Stk. 3. Beslutning om tilbagekaldelse træffes af den myndighed, der har udstedt tilladelsen.

Datasammenskrivning 1988 17275 Historic

§ 5. En af direktoratet for vejtransport truffet afgørelse i henhold til § 1 og § 4 kan af ansøgeren eller af tilladelsens indehaver påklages til ministeren for offentlige arbejder. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Når der er særlig grund hertil, kan ministeren for offentlige arbejder dog tillade sagens indbringelse, selv om anmodning herom fremkommer efter udløbet af den nævnte frist, men inden 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

»§ 5a. Den registrerede ejer (bruger) af et motorkøretøj, som oprindeligt er indrettet til befordring af 9 personer eller derover foruden føreren, hæfter over for føreren af køretøjet og andre personer, der er tilknyttet brugerens virksomhed og efter hans anmodning deltager i og medvirker til transportens gennemførelse, for udgifter, der opstår under kørsel i udlandet, til behandling m.v. i udlandet og hjemtransport i forbindelse med sygdom.

Stk. 2. Benyttes køretøjet til kørsel, som kræver tilladelse i henhold til lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskørsel, og er tilladelsesindehaveren ikke identisk med den, der er registreret som ejer (bruger) af køretøjet, påhviler hæftelsen efter stk. 1 tilladelsesindehaveren.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt den pågældende ved sin ansættelse svigagtigt har fortiet sygdommen, denne er selvforskyldt, eller udgifterne afholdes efter

1) lovgivningen om arbejdsskadeforsikring,

2) lovgivningen om offentlig sygesikring,

3) bestemmelserne i EF-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, eller

4) bestemmelser i internationale overenskomster om social sikring.

Stk. 4. Stk. 1, jfr. stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på udgifter til retshjælp og lignende udgifter, der opstår under kørsel i udlandet i tilfælde af konflikter med udenlandske myndigheder som følge af handlinger eller undladelser, der har en naturlig forbindelse med transportens udførelse.

Stk. 5. Den, der hæfter efter stk. 1, jfr. stk. 2 og 3, samt stk. 4, skal stille sikkerhed for opfyldelsen af sine eventuelle forpligtelser, forinden et køretøj kører ud af landet.

Stk. 6. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter nærmere bestemmelser om hæftelsen, herunder dens omfang efter stk. 1, jfr. stk. 3, og stk. 4, samt om sikkerhedsstillelsen efter stk. 5. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte regler om fritagelse for sikkerhedsstillelse ved kørsel inden for nærmere angivne områder.

Datasammenskrivning 1988 17275 Historic

§ 5b. Reglerne i § 5 a gælder ikke, hvor køretøjet benyttes til privatkørsel.

Datasammenskrivning 1988 17275 Historic

§ 6. Overtrædelse af § 1 og § 5 a, stk. 5 eller af vilkår, der er fastsat i en tilladelse i medfør af § 2, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og i de fællesskabsforordninger, de vedrører.

Stk.3. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 5a, stk. 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Datasammenskrivning 1988 17275 Historic

§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lov nr. 131 af 23. marts 1948 med senere ændringer (lovbekendtgørelse nr. 319 af 10. juli 1967) om international omnibuskørsel m.v. ophæves.

Stk. 3. Tilladelser udstedt i henhold til den i stk. 2 nævnte lov

forbliver i kraft.

Datasammenskrivning 1988 17275 Historic

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Den 18. august 1988

Kurt Lykstoft Larsen

Kontorchef

Datasammenskrivning 1988 17275 Historic

Datasammenskrivning af lov om international buskørsel

Datasammenskrivningen omfatter lov nr. 254 af 22. maj 1974 om international buskørsel med de ændringer, der følger af lov nr. 305 af 9. juni 1982 om ændring af lov om international buskørsel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →