Datasammenskrivning af lov om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1
Indenfor en afstand af 45 m fra nærmeste spors midtlinie må ingen ny bygning opføres med tag eller beklædning, der helt eller delvis består af strå, tagrør, lyng eller lignende let antændeligt materiale, og på allerede forhåndenværende bygninger må tage og beklædninger, der er mindre ildfarlige, ikke ombyttes med tage og beklædninger af noget af de ovennævnte mere ildfarlige materialer.
Forsåvidt en bygning opføres indenfor en afstand af 45 m fra nærmeste spors midtlinie, må der ikke i den mod banen vendende væg findes udækkede åbninger; dog kan ministeren for offentlige arbejder under særlige omstændigheder dispensere fra disse bestemmelser.
Erhverves der grund til fremtidige udvidelser, vil de ovennævnte afstande være at regne fra midtlinien af det spor, som på det erhvervede areal kan komme til at ligge ejendommen nærmest.
§ 2
Bygninger, der ved banens anlæg er beliggende indenfor de under § 1 nævnte afstande, skal på baneanlægets bekostning bringes i en sådan stand, at de fyldestgør de ovenangivne fordringer, eller nedrives eller flyttes.
§ 3
Indenfor en afstand af 45 m fra nærmeste spors midtlinie må ikke findes oplag af letfængelige genstande, såsom møddinger, hæs, korn- og høstakke, bunker af strå, tørv, kvas, hugge- og høvlspåner, savsmuld, træuld, medmindre de er modtagne til forsendelse med banen, tilhører denne eller opbevares i bygninger, som opfylder bestemmelserne i § 1.
I høsttiden skal det dog være tilladt uden iagttagelse af foranstående regler at have mindre oplag af hø, korn og andre afgrøder, som står til tørring på marken, indtil en afstand af 15 m fra nærmeste spors midtlinie.
§ 4
Når jernbaner anlægges igennem eller langs med løvskove, skal et areal af 1 m's bredde imellem banens grænse og skoven ryddes for al bevoksning ved anlægets foranstaltning.
Såfremt den mod banen vendende del af skoven består af nåletræer, skal der foruden den ovennævnte 1 m brede stribe ligeledes ved anlægets foranstaltning tilvejebringes en 1,5 m bred stribe igennem skoven i en afstand af 15 m fra banens grænse. Disse to helt rene striber forbindes i en afstand af 30 m med hinanden ved 1 m brede rene striber.
På de bevoksede arealer imellem banehegnet og den ydre stribe skal træerne indtil en højde af 1,5 m befries for alle tørre grene og jordbunden så vidt muligt holdes ren for alle let brandbare stoffer. Dette arbejde skal af banen udføres hvert år inden 15. april, samtidig skal de ovennævnte striber gøres fuldstændig rene.
Ejeren beholder i øvrigt rådigheden over de pågældende arealer.
I særdeles magre egne kan den i anledning af jernbaneanlæget nedsatte besigtigelses- og ekspropriationskommission, såfremt den måtte anse det nødvendigt og på den anden side økonomisk forsvarligt, til sikring af tilgrænsende plantager eller skove træffe yderligere foranstaltninger samt foretage udvidende ændringer i de ovenangivne bredde- og afstandsbestemmelser.
Ligeledes kan denne kommission, såfremt den måtte formene, at udgifterne ved de foran beskrevne brandbælter ikke måtte stå i et rimeligt forhold til de økonomiske værdier, der derigennem skal sikres, foretage indskrænkninger såvel vedrørende anlæget som vedligeholdelsen af brandbælterne.
§ 5
Såfremt en ejer, efter at banen er anlagt, ønsker at beplante de til samme stødende arealer med skov, skal han på egen bekostning anlægge brandbælter af den under § 4 angivne beskaffenhed, hvorefter banen overtager vedligeholdelsen.
Såfremt arealet agtes beplantet med nåletræer, skal han dog være pligtig så vidt muligt at beplante de imellem de to i § 4 nævnte striber beliggende arealer med løvtræer eller, hvor dette ikke kan ske, dyrke dem med rodfrugter eller foderplanter, der indhøstes i grøn tilstand.
§ 6
Hvor jernbaneanlæget passerer hedestrækninger eller andre lignende brændbare, med tørt græs bevoksede arealer, vil der langs banegrænsen være at tilvejebringe en 1 1/2 m ren stribe, hvorhos arealet mellem to linier parallelle med banegrænsen i en afstand af 25 og 35 m fra denne oppløjes.
Rensning af striben og oppløjning af arealet udenfor samme påhviler banen, der skal udføre dette arbejde een gang årlig inden 15. april.
§ 7
For de ved denne lovs ikrafttræden under drift værende jernbaner vil der være at nedsætte en kommission for Jylland og en for øerne, bestående af den kongelige kommissarius ved nye jernbaneanlæg, 2 af ministeriet for offentlige arbejder udnævnte medlemmer samt for hver amtrådskreds eller hver købstad 2 henholdsvis af amtsrådet eller af byrådet valgte medlemmer.
Denne kommission skal efter fra banebestyrelsen at have erholdt oplysning om, på hvilke steder langs banen forholdende ikke er i overensstemmelse med de ovenangivne regler, efter nærmere vurdering af faren på den ene side og bekostningerne på den anden side gøre indstilling til ministeren for offentlige arbejder om, i hvilket omfang reglerne i denne lov vil være at bringe til anvendelse for de ved denne lovs ikrafttræden under drift værende jernbaners vedkommende. Når ministerens afgørelse heraf foreligger, skal kommissionen kunne fastsætte den erstatning, der herfor vil være at yde de vedkommende lodsejere. Kommissionen er berettiget til at tilkalde særlig sagkyndige i det omfang, den måtte anse det fornødent.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Den, der lægger Hindringer i vejen for gennemførelsen af en i henhold til lov nr. 116 af 11. marts 1921 om foranstaltninger med brandfare ved jernbanedrift fastsat ordning eller handler i strid med en saadan ordning, eller som paa anden maade gør sig skyldig i overtrædelse af nævnte lovs bestemmelser, straffes med bøder paa indtil 500 kr., hvorhos han under en daglig mulkt kan tilpligtes at fjerne de ulovlige indretninger eller genoprette den ulovlig ændrede tilstand, ligesom udførelsen af de i henhold til denne lov paalagte foranstaltninger efter udløbet af den derfor fastsatte frist vil kunne ske paa vedkommende lodsejers bekostning ved det offentliges foranstaltning.
Sagen behandles som politisag.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Datasammenskrivning af lov om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift
Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 116 af 11. marts 1921 om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift med de ændringer, der følger af lov nr. 487 af 21. december 1923 om tillæg til lov nr. 116 af 11. marts 1921 om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift.
Ved jernbaneanlæg, hvor der skal anvendes 1) damplokomotiver 2) eller andre brandfarlige driftsindretninger, gælder fremtidig følgende regler med hensyn til benyttelsen og bebyggelsen af de til jernbanen grænsende arealer
Ingen