Datasammenskrivning af lov om visse hovedlandevejsstrækninger
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade følgende hovedlandevejsstrækninger anlægge som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet
1) En hovedlandevej fra motorvejen Lille-Bælt-Kolding (hovedlandevej A 1) ved Nr. Stenderup på en højbro over Vejle Fjord til hovedlandevej A 10 ved Høgholt Skov nord for Vejle.
2) En hovedlandevej fra den nuværende hovedlandevej A 15, Århus-Grenå, ved Skødstrup, øst om Skødstrup og Løgten til hovedlandevej A 15 ved Løgten.
§ 2. Ministeren bemyndiges til som hovedlandevej at lade anlægge en vejstrækning fra den nuværende hovedlandevej A 14 ved Gunderup øst om Hjørring og Hirtshals til færgelejet i Hirtshals.
§ 3. Ministeren bemyndiges til at lade foretage projektering til forbindelse og sikring af anlæg af en hovedlandevej, udbygget som motorvej, fra Franæs Skov på Falsters nordkyst, syd om Nørre Alslev og på en højbro over Guldborgsund ved Hjælms Nakke til Lolland, hvor vejen tilsluttes den nuværende motorvej ved Sakskøbing.
§ 4. Såfremt der i tiden, indtil lovforslag til de i § 3 nævnte anlæg kan være udarbejdet og vedtaget, projekteres eller udføres bebyggelse eller andre foranstaltninger, der skønnes at ville vanskeliggøre eller væsentligt fordyre en senere gennemførelse af anlæggenes, kan ministeren erhverve de arealer m.m., der er fornødne til anlæggenes gennemførelse.
Stk. 2. Erhvervelsen kan om fornødent ske ved ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 5. Ministeren bemyndiges til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje
1) Hovedlandevej A 10, Kolding-Vejle, for så vidt angår strækningen mellem tilslutningen til motorvejen Lille-Bælt-Kolding (hovedlandevej A 1) ved Bramdrupdam og Koldingvejs tilslutning til Fredericiagade/Sønderbrogade i Vejle.
2) Hovedlandevej A 15, Århus-Grenå, for så vidt angår strækning fra Skødstrup til Tåstrup, samt hovedlandevejen Drastrup-Følle fra den nye hovedlandevej mod syd til den hidtidige hovedlandevej A 15.
3) Hovedlandevej A 14, Ålborg-Hjørring-Hirtshals, for så vidt angår strækningen fra Gunderup til Hirtshals havn.
§ 6. Det i § 45 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje nævnte bilag, hvori er opregnet de veje, der den 1. april 1972 klassificeres som hovedlandeveje, erstattes af det til nærværende lov vedføjede bilag.
Den 1. juli 1988
Poul Hansen
Kontorchef
Datasammenskrivning af lov om visse hovedlandevejsstrækninger
Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 91 af 29. marts 1972 om visse hovedlandevejsstrækninger med de ændringer, der følger af lov nr. 245 af 27. maj 1981
Ingen