Datasammenskrivning af lov om folkekirkens økonomi

Kapitel 1

Kirke- og præstegårdskassen

Kapitel 1

Kirke- og præstegårdskassen

§ 1

Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.

Stk. 2. Bestyrer et menighedsråd flere kirker, kan menighedsrådet beslutte, at der oprettes en selvstændig kirkekasse ved hver kirke.

Stk. 3. I pastorater med flere menighedsråd kan menighedsrådene på et fællesmøde beslutte, at der tillige oprettes en præstegårdskasse. Fællesmødet vælger i så fald af eller uden for sin midte en kasserer for præstegårdskassen. Præstegårdskassen bestyres af menighedsrådene gennem præstegårdsudvalget, jfr. § 4, stk. 2.

Kapitel 2

Fællesfonden

Kapitel 2

Fællesfonden

§ 2. Af kirkekassen afholdes udgifter vedrørende

1) Kirkens vedligeholdelse og drift, jfr. dog stk. 2, samt udgifter til udvidelse af kirken, opførelse af ny kirke eller etablering af nye gudstjenestelokaler.

2) Anlæg, udvidelse, vedligeholdelse og drift af kirkegård, jfr. dog stk. 2.

3) Erhvervelse, opførelse, vedligeholdelse og drift af præsteboliger, konfirmandlokaler, præstegårdsbrug samt efter kirkeministerens bestemmelser andre udgifter vedrørende præsteembederne, herunder huslejetilskud, telefongodtgørelse m.v. til præster samt en del af udgifterne til opvarmning af præsteboliger.

4) Løn o.lign. til kirke- og kirkegårdsfunktionærer.

5) Valg til menighedsråd samt rådets virksomhed efter reglerne herom i lov om menighedsråd.

Stk. 2. Ved ikke-selvejende kirker afholdes udgifter til kirkens og kirkegårdens vedligeholdelse efter de herom fastsatte bestemmelser.

Stk. 3. De udgifter, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, afholdes af præstegårdskassen, hvor en sådan oprettes, jfr. 1, stk. 3. Oprettes der ikke en præstegårdskasse i et pastorat med flere menighedsråd, træffer provsteudvalget beslutning om, af hvilken kirkekasse de nævnte udgifter skal afholdes.

Kapitel 3

Almindelige bestemmelser om den kirkelige ligning

Kapitel 3

Almindelige bestemmelser om den kirkelige ligning

§ 3. Kirkekassen oppebærer indtægter af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kirkegård.

Stk. 2. Leje- og driftsindtægter af præsteembedets faste ejendomme indgår i præstegårdskassen, hvor en sådan oprettes, og ellers i kirkekassen. Oprettes der ikke en præstegårdskasse i et pastorat med flere menighedsråd, træffer provsteudvalget beslutning om, i hvilken kirkekasse de nævnte indtægter skal indgå.

Stk. 3. Den del af kirke- og præstegårdskassens udgifter, der ikke kan afholdes af de i stk. 1 og 2 nævnte indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

§ 4. Menighedsrådet udarbejder årligt overslag over kirkekassens indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår.

Stk. 2. For præstegårdskassen udarbejder menighedsrådene på et fællesmøde ved almindelig stemmeflerhed overslag efter indhentet udtalelse fra præstegårdsudvalget.

Stk. 3. Overslagene indsendes til provstiudvalget inden 1. april.

§ 5. Efter modtagelsen af overslag for kirke- og præstegårdskasserne indkalder provstiudvalget en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd til budgetsamråd, der afholdes senest 15. juni.

Stk. 2. I budgetsamrådet forhandles de enkelte bevillingsforslag og deres prioritering. Budgetsamrådet har ikke besluttende myndighed.

Stk. 3. Menighedsrådene har pligt til at lade sig repræsentere under budgetsamrådet.

§ 6. Ligningsbeløbet til kommunens kirke- og præstegårdskasse fastsættes af provstiudvalget. Ved ligningsbeløbets fastsættelse kan provstiudvalget forhøje det budgetterede underskud for kasserne med et beløb til imødegåelse af uforudsete udgifter i ligningsområdet. Beløbet kan højst udgøre 5 pct. af det samlede ligningsbeløb.

Stk. 2. Ligningsbeløbet til kirkekasserne i en kommune må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke være mere end 20 pct. højere end gennemsnittet af de sidste 4 års ligningsbeløb til kirkekasserne. Ved beregningen heraf bortset fra valgudgifter, udgifter til arbejde, der er krævet ved synsforretninger, udgifter til kirkefunktionærers lønninger m.v., udgifter til korretning og afdrag af lån og de udgifter, der er nævnt i stk. 1 samt i § 2, stk. 1, nr. 3.

§ 7. Provstiudvalget træffer senest 1. august afgørelse om godkendelse af kirke- og præstegårdskassernes overslag for det kommende regnskabsår.

§ 8. regnskabsåret for kirke- og præstegårdskassen er kalenderåret.

§ 9. Inden den 1. april efter regnskabsårets udløb aflægger menighedsrådet regnskab for kirkekassen og menighedsrådene på et fællesmøde for præstegårdskassen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabernes aflæggelse, om revision og om provstiudvalgets godkendelse af regnskaberne.

Stk. 2. Provstiudvalget kan tillade og under særlige omstændigheder bestemme, at der skal benyttes regnskabskyndig bistand til tilrettelæggelse og aflæggelse af kirke- og præstegårdskassens regnskab samt til foretagelse af kasseeftersyn.

Stk. 3. Revisionen skal være tilendebragt inden 1. november, medmindre særlige forhold foreligger. revisionsantegnelser kan af menighedsrådet indbringes for stiftsøvrigheden.

§ 10. Fællesfonden bestyres af stiftsøvrighederne efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

§ 11. Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter, for så vidt de ikke er omfattet af § 2 eller § 20.

Stk. 2. Kirkeministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af en del af fællesfondens indtægter til en reservefond og om denne fonds anvendelse. De årlige henlæggelser må ikke overstige 1 pct. af præsteembedernes kapitaler.

Stk. 3. Hvor økonomisk støtte efter kirkeministerens skøn er særlig påkrævet, kan ministeren af fællesfonden anvende indtil 1 pct. af den årlige renteindtægt af præsteembedernes kapitaler til kirkelige formål.

§ 12. Kirkeministeren kan bestemme, at der af fællesfonden ydes tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne til uddannelse af ansatte i folkekirken og af personer, der ønsker sådan ansættelse.

§ 13. Er det samlede kirkelige ligningsbeløb i en kommune særlig stort i forhold til den skattepligtige indkomst for folkekirkens medlemmer i kommunen, kan kirkeministeren bestemme, at der ydes et tilskud af fælles fonden til nedsættelse af ligningsbeløbet. Det samlede beløb, der anvendes på denne måde, må ikke overstige 6 pct. af landskirkeskatten i det år, for hvilket tilskud ydes.

§ 14. Fællesfonden oppebærer renter og udbytte af præsteembedernes kapitaler bortset fra fast ejendom.

Stk. 2. Den del af fællesfondens udgifter, der ikke kan afholdes af ægterne efter stk. 1 eller af tilskud fra statskassen efter § 20, stk. 2, dækkes gennem en landskirkeskat, der pålignes folkekirkens medlemmer.

§ 15. Hvert år inden 1. marts indsender stiftsøvrighederne hver for sit stifts vedkommende et overslag over fællesfondens indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår til kirkeministeren.

Stk. 2. Landskirkeskattens størrelse fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 3. Landskirkeskattens fordeling mellem kommunerne sker på grundlag af de skattepligtige indkomster i kommunerne for det på fordelingstidspunktet nærmest forudgående indkomstår for de i kildeskattelovens <pa 1 omhandlede skattepligtige personer, således som disse indkomster er opgjort med henblik på beregning af slutskat. Ved fordelingen ses bort fra indkomster, som vedrører medlemmer af en valgmenighed, Skt. Petri tyske menighed og personer, der ikke hører til folkekirken.

§ 16. Fællesfondens regnskabsår er kalenderåret.

§ 17. Stiftesøvrighederne aflægger regnskab for fællesfonden til kirkeministeren efter bestemmelser fastsat af ministeren.

Stk. 2. Regnskabet revideres af rigsrevisionen.

§ 18. Ligningsbeløb til kirke- og præstegårdskasserne samt landskirkeskat pålignes folkekirkens medlemmer under eet efter samme regler, hvorefter kommunal indkomstskat svares til vedkommende kommune, dog at den kirkelige ligningsprocent fastsættes med 2 decimaler. Bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat om fordeling af kommunal indkomstskat mellem kommunerne finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Påligningen sker under eet for kommunen, uanset om denne omfatter flere sogne.

Stk. 3. Ved ligningen bortset fra medlemmer af valgmenigheder og Skt. Petri tyske menighed.

Stk. 4. En person fritages for kirkelige afgifter når det dokumenteres, at den pågældende under ophold i udlandet har forpligtet sig til at yde bidrag af mindst samme størrelse til en derværende menighed under Dansk Kirke i Udlandet eller Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5. Omfatter et sogn dele af forskellige kommuner, deles sognets ligningsbeløb imellem dem i samme forhold som det, hvori de svarer landskirkeskat, medmindre andet fastsættes af kirkeministeren. Tilsvarende forholdes med præstegårdskassens udgifter, for så vidt pastoratet omfatter flere kommuner.

§ 19. Landskirkeskatten udbetales til stiftsøvrigheden. De øvrige

Datasammenskrivning af lov om folkekirkens økonomi

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 645 af 19. dec. 1984 om folkekirkens økonomi med den ændring, der følger af § 1 i lov nr. 223 af 13. april 1988 om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lov om kommunal indkomstskat.