Legislator Case Law & Legislation
A19881200014 DK

Datasammenskrivning af lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Datasammenskrivning 1988 12000 Valid

§ 1. Fødsler og dødsfald, der finder sted her i landet eller om bord i skibe eller luftfartøjer, hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn, skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger.

Datasammenskrivning 1988 12000 Valid

§ 2. Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets forældre, for barn uden for ægteskab af moderen.

Stk. 2. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes ægtefælle, hvis samlivet bestod, og ellers af hans børn over 18 år eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge.

Stk. 3. Findes der ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1-2, der er i stand til at foretage anmeldelsen, skal denne foretages af tilstedeværende personer over 18 år, der hører til den fødendes eller afdødes husstand, eller hos hvem den pågældende har ophold.

Stk. 4. Har fødslen eller dødsfaldet fundet sted om bord i et skib eller et luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af skibets eller luftfartøjets fører eller hans stedfortræder, såfremt ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1-3 er til stede eller er i stand til at foretage anmeldelsen.

Stk. 5. (Ophævet).

Datasammenskrivning 1988 12000 Valid

§ 3. Er en anmeldelse ufyldestgørende, kan ministerialbogsføreren pålægge den anmeldelsespligtige at afgive personlig forklaring til ham.

Datasammenskrivning 1988 12000 Valid

§ 4. Nærmere regler om afgivelse af anmeldelser, herunder om de attester m.v., der skal følge med anmeldelser, fastsættes af kirkeministeren.

Datasammenskrivning 1988 12000 Valid

§ 5. Den, der overtræder §§ 1 og 2 eller tilsidesætter pålæg efter § 3, straffes med bøde. På samme måde straffes den, der afgiver urigtig anmeldelse eller urigtig forklaring efter § 3.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Datasammenskrivning 1988 12000 Valid

§ 6. Loven træder i kraft den 1. oktober 1968.

Stk. 2. Samtidig ophæves §§ 9-11 i forordning af 30. maj 1828 om adskilligt, som i henseende til dåben bliver at iagttage, samt § 10 i lov af 13. april 1851 om ægteskabs indgåelse uden for de anerkendte trossamfund eller imellem medlemmer af forskellige trossamfund m.v. Endvidere ophæves § 18 i lov nr. 88 af 15. maj 1903 om valgmenigheder og § 10, stk. 1, 2. punktum, i lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 151 af 30. maj 1961.

Datasammenskrivning 1988 12000 Valid

§ 7. Loven gælder ikke for de sønderjyske landsdele, Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

----------

Datasammenskrivning 1988 12000 Valid

§ 12. Loven træder i kraft den 1. april 1977.

Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves

1) (Udelades.)

2) (Udelades.)

3) (Udelades.)

4)§ 2, stk. 5, i lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelser af fødsler og dødsfald.

Kirkeministeriet, den 8. marts 1988

P.M.V.

E.B.

FINN LANGAGER

Datasammenskrivning 1988 12000 Valid

Datasammenskrivning af lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald med den ændring, der følger af § 12, stk. 2, i lov nr. 279 af 26. maj 1976 om ligsyn m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →