Legislator Case Law & Legislation
A19880058929 DK

Bekendtgørelse af lov om forhyring af skibsmandskab

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

Kapitel 1 Om forhyring Kapitel 1 § 1. I København og i øvrigt på sådanne steder i riget, som bestemmes ved kgl. anordning, oprettes forhyringskontorer til varetagelse af virksomheden Kapitel 2 Om mønstring Kapitel 2 § 2. På forhyringskontorerne ansættes det til varetagelse af forhyringsvirksomheden i øvrigt nødvendige personale med fornøden praktisk erfaring i søf Kapitel 3 Almindelige bestemmelser Kapitel 3 § 3. Industriministeren fastsætter de nærmere regler for forhyringskontorernes virksomhed, hvorved særligt vil være at iagttage § 4. Uanset bestemmelserne i denne lovs § 1 står det enhver reder eller skibsfører frit for under iagttagelse af bestemmelserne i § 3, stk. 1, linie 8 § 5. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen eller anden myndighed, kan ministeren fastsætte regler om klageadga §§ 6-10. (Ophævet). § 11. Udtrykkene »sømand« og »mandskab« omfatter i denne lov enhver person, der beskæftiges om bord på et skib, uanset om den pågældende bliver at hen § 12. (Ophævet). § 13. Overtrædelser af denne lov eller af de i medfør af samme udstedte forskrifter straffes med bøde. Bøderne tilfalder statskassen. § 14. Lov nr. 29 af 26. februar 1872 om mønstring af skibsmandskab ophæves. § 15. (Ophævet). § 16. Denne lov træder i kraft den 1. oktober 1937, bestemmelserne om forhyring dog først fra det tidspunkt, der bestemmes ved kgl. anordning, men sen § 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (21 Articles)

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

Kapitel 1

Om forhyring

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

§ 1. I København og i øvrigt på sådanne steder i riget, som bestemmes ved kgl. anordning, oprettes forhyringskontorer til varetagelse af virksomheden med forhyring af skibsmandskab. Forhyringskontorerne ledes af Søfartsstyrelsen.

Stk. 2. Forhyringskontorerne skal være behjælpelige med at tilvejebringe skibsmandskab og kan efter anmodning af reder eller skibsfører på disses vegne afslutte overenskomst om forhyring (hyreaftale). Forhyringskontorernes bistand ydes uden vederlag.

Stk. 3. Ingen må erhvervsmæssigt befatte sig med tilvejebringelse af mandskab til skibe eller i erhvervsmæssigt øjemed optræde som mellemmand ved afslutning af hyreaftale. For så vidt angår de steder uden for København, på hvilke lov nr. 67 af 12. april 1892 om forhyringsagenter m.m. af regeringen er gjort anvendelig, kan industriministeren, når omstændighederne taler derfor, dog tillade de personer, der ved nærværende lovs ikrafttræden har bevilling som forhyringsagent, vedblivende at drive erhvervsmæssig forhyring under sådan kontrol, som af ministeren findes betryggende for denne lovs formål.

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

Kapitel 2

Om mønstring

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

§ 2. På forhyringskontorerne ansættes det til varetagelse af forhyringsvirksomheden i øvrigt nødvendige personale med fornøden praktisk erfaring i søfartsforhold.

Stk. 2. De på forhyringskontorerne ansatte tjenestemænd eller medhjælpere kan ved mønstring af skibsmandskab underskrive skibsbemandingslister og afregningsbøger på vedkommende skibsførers vegne, ligersom de i øvrigt i anliggender vedrørende mønstring kan optræde som skibsførerens fuldmægtig efter de derom gældende regler.

Stk. 3. Til forhyringskontorerne kan efter bestemmelse af industriministeren knyttes læger, hvem det påhviler mod en af ministeren fastlagt betaling at foretage de foreskrevne lægeundersøgelser af skibsmandskab .

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

Kapitel 3 Almindelige bestemmelser

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

Kapitel 3

Almindelige bestemmelser

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

§ 3. Industriministeren fastsætter de nærmere regler for forhyringskontorernes virksomhed, hvorved særligt vil være at iagttage

at under enhver forhandling om forhyring skal sømanden have ret til frit at vælge sit skib, ligesom reder eller skibsfører skal have ret til frit at vælge sit mandskab.

at der ved hyreaftalen tilvejebringes sikkerhed for, at alle interesserede parter beskyttes, og at der gives sømanden tilstrækkelig lejlighed til at sætte sig ind i hyreaftalen, samt

at der ved anvisning af mandskab under iagttagelse af de foranstående bestemmelser fortrinsvis anvises hyre til medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser, når der findes flere lige kvalificerede hyresøgende.

Stk. 2. På ethvert forhyringskontor skal der på iøjenfaldende sted være opslået uddrag af disse regler samt lister over de skibe, som søger mandskab.

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

§ 4. Uanset bestemmelserne i denne lovs § 1 står det enhver reder eller skibsfører frit for under iagttagelse af bestemmelserne i § 3, stk. 1, linie 8-11, at tilvejebringe mandskab til sit skib gennem skibets officerer, eller det i rederiets faste tjeneste stående kontorpersonale, men rederen må ikke herfor yde de pågældende særligt vederlag, ligesom disse ej heller under nogen form må beregne sig vederlag af vedkommende sømand. De her omhandlede personer kan på tilsvarende måde som angivet i § 2, stk. 2, på skibsførerens vegne underskrive skibsbemandingslister og afregningsbøger samt give møde hos mønstringsbestyreren i sådanne tilfælde, hvor denne ikke anser skibsførerens personlige nærværelse for påkrævet.

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

§ 5. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen eller anden myndighed, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

§ 11. Udtrykkene »sømand« og »mandskab« omfatter i denne lov enhver person, der beskæftiges om bord på et skib, uanset om den pågældende bliver at henregne til det egentlige skibsmandskab, og uanset om han ansættes på skibet af rederen, af skibsføreren eller af anden til skibet hørende person. Udtrykket »skibsofficer« har samme betydning som i sømandsloven.

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

§ 13. Overtrædelser af denne lov eller af de i medfør af samme udstedte forskrifter straffes med bøde. Bøderne tilfalder statskassen.

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

§ 14. Lov nr. 29 af 26. februar 1872 om mønstring af skibsmandskab ophæves.

Stk. 2. Lov nr. 67 af 12. april 1892 om forhyringsagenter m.m. ophæves i det omfang, hvori den endnu er i kraft. Af statskassen ydes der de personer, der har bevilling som forhyringsagent i medfør af nævnte lov, og hvis bevilling herefter bortfalder, passende erstatning for det tab, de derved lider.

Stk. 3. Til fastsættelse af de erstatninger, som der efter foranstående bestemmelse vil kunne blive spørgsmål om at udrede, nedsætter industriministeren en kommission, hvis afgørelse af spørgsmålet om erstatning og dennes størrelse dog kan indbringes for domstolene.

Stk. 4. Forhyringsagenter, hvem det i medfør af bestemmelsen i § 1, stk. 3, tillades indtil videre at fortsætte deres erhvervsmæssigt drevne forhyring, oppebærer for deres virksomhed samme betaling som hidtil.

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

§ 16. Denne lov træder i kraft den 1. oktober 1937, bestemmelserne om forhyring dog først fra det tidspunkt, der bestemmes ved kgl. anordning, men senest den 1. april 1938.

Stk. 2. Ved kgl. anordning kan der for Færøernes vedkommende fastsættes de lempelser i loven, som efter de stedlige forhold måtte anses fornødne, efter at Lagtingets betænkning derom er indhentet.

Stk. 3. Kongen kan sætte denne lov i kraft for Grønlands vedkommende med de undtagelser og lempelser, som forholdene måtte tilsige.

Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Industriministeriet, den 29. september 1988

NILS WILHJELM

/Torben Ginnerup

Lovbekendtgørelse 1988 589 Historic

Bekendtgørelse af lov om forhyring af skibsmandskab

Herved bekendtgøres lov om forhyring af skibsmandskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 26. februar 1986, med de ændringer, der følger af lov nr. 857 af 23. december 1987.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →