Legislator Case Law & Legislation
A19880035830 DK

Lov om midlertidigt huslejestop for erhvervslejemål

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Lov 1988 358 Historic

§ 1. Denne lov gælder for lejeaftaler om hus eller husrum, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, og som er omfattet af lov om leje.

Lov 1988 358 Historic

§ 2. For hus eller husrum, der var udlejet senest den 10. juni 1988, må udlejeren ikke oppebære en leje, der er højere end lejen på dette tidspunkt.

Stk. 2. Ved genudlejning af de i stk. 1 nævnte rum efter den 10. juni 1988 må udlejeren ikke oppebære en leje, der er højere end den seneste lovlige leje.

Stk. 3. Udlejeren kan ikke opkræve deposita, gebyrer og lignende eller i øvrigt indgå aftale på vilkår, således at lejeaftalen efter 10. juni 1988 bliver mere belastende end vilkårene gældende i perioden forud for den 10. juni 1988, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. Reglen i stk. 1 er ikke til hinder for, at en udlejer gennemfører lejeforhøjelser som følge af stigninger i skatter og afgifter m.v., jf. §§ 50 og 51 i lov om leje.

Stk. 5. Reglen i stk. 1 er heller ikke til hinder for gennemførelse af lejeforhøjelser, der modsvares af øget brugsværdi som følge af forbedringer, jf. kapitel X i lov om leje.

Stk. 6. Ved udlejning af rum, der ikke er omfattet af stk. 1, må begyndelseslejen ikke overstige det lejedes værdi, jf. § 47, stk. 1 og 2, i lov om leje.

Lov 1988 358 Historic

§ 3. Udlejer kan endvidere gennemføre lejeforhøjelser i henhold til kontraktbestemmelser om forhøjelse af lejen med bestemte beløb til bestemte tidspunkter samt i henhold til kontraktbestemmelser om lejeregulering efter pristal eller lignende, men lejen må ikke efter forhøjelsen overstige det lejedes værdi, jf. § 47, stk. 2, i lov om leje.

Lov 1988 358 Historic

§ 4. Boligretten træffer afgørelse i sager om lejefastsættelse og lejeregulering efter § 2.

Lov 1988 358 Historic

§ 5. Har udlejeren opkrævet ydelser fra lejeren i strid med reglerne i §§ 2-3, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbage.

Lov 1988 358 Historic

§ 6. Med bøde eller hæfte straffes den, der afkræver en lejer højere leje end tilladt efter §§ 2 og 3.

Lov 1988 358 Historic

§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har gyldighed til og med den 31. december 1988. Loven har med undtagelse af § 6 virkning fra den 10. juni 1988.

Stk. 2. Sager vedrørende lejeforhøjelser, der er lovligt varslet til ikrafttræden senest den 10. juni 1988, afgøres efter lov om leje, som var gældende på lejeforhøjelsens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 3. Lejeforhøjelser varslet til ikrafttræden i denne lovs gyldighedsperiode bortfalder.

Lov 1988 358 Historic

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 1. juli 1987

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Agnete Laustsen

Lov 1988 358 Historic

Lov om midlertidigt huslejestop for erhvervslejemål

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →