Tekstanmærkning nr. 51-67 til § 11 i Finansloven for 1988 (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Tekstanmærkning nr. 51-67 til § 11 i Finansloven for 1988 (* 1)
Tekstanmærkning nr. 51-67 til § 11 i Finansloven for 1988
Andre bestemmelser.
Nr. 51. ad 05.01. og 05.02.
Landbrugsministeren bemyndiges til at afholde de med interventions- og andre foranstaltninger påløbende nationale udgifter samt til at oppebære eventuelle indtægter i forbindelse hermed.
Nr. 52. ad 05.11.52.02.
Statstilskud til småskovsforeninger i henhold til L 111 1919, jf. Akt 292 74, og Akt 299 80, udgør 70 pct. af foreningernes udgifter til konsulentens løn, dog højst den løn (uden særlige tillæg), konsulenten ville opnå efter forstkandidatoverenskomsten.
Tilskud til pensionsordning ydes med 70 pct. af forsikringspræmien, der udgør 15 pct. af den tilskudsberettigede løn til konsulenten.
Tilskud til efteruddannelse kan ydes med 70 pct. af op til 1.000 kr. årlig pr. konsulent.
Endelig ydes tilskud til kørselsudgifter med 70 pct. af den til enhver tid laveste takst, som er fastsat for kørsel i statens tjeneste op til 12.000 km årlig.
Nr. 56. ad 30.20.74.03.
Landbrugsministeren bemyndiges til ved ydelse af lån til berigtigelse af afløsning af jordrente - udover at indrømme afdragsfrihed m.v. i de i B 547 1973 § 27, stk. 3, nævnte tilfælde - at indrømme afdragsfrihed m.v. i tilfælde, hvor ejendommen er beliggende i byzone eller sommerhusområde, såfremt ejendommen drives som landbrug, gartneri o.l., for så vidt angår den del af lånet, der overstiger en afløsningssum alene beregnet på grundlag af ejendommens værdi til landbrug eller gartneri.
Nr. 57.
Landbrugsministeren bemyndiges til i tiden indtil udgangen af 1985 inden for et samlet beløb på 60 mill. kr. på statskassens vegne at yde garanti for lån, som ejere af Morbus Aujeszky-ramte svinebesætninger optager i pengeinstitutter her i landet i forbindelse med udsanering af besætningen i tilfælde, hvor de pågældende ejere ikke uden sådan garanti vil kunne optage sådanne lån.
Lån, for hvilke der ydes garanti, må højst udgøre 1.700 kr. pr. so, gylt eller orne og 250 kr. pr. slagtesvin ved akut sanering og 1.700 kr. so ved planlagt sanering. Statsgarantien foreslås udformet som en 80 pct. selvskyldnerkaution. De restende 20 pct. af risikoen bæres af det långivende pengeinstitut, der forudsættes selv at vurdere den enkelte ansøgende bedrifts overlevelsesevne og yde de omhandlede lån efter nærmere af landbrugsministeriet fastsatte retningslinjer. Lånet sikres ved oprykkende panteret, normalt inden for en nylig vurdering til låneefterretning (kontantværdi), eventuelt imod supplerende sikkerhed eller anden reduktion af statskassens risiko. Lånet skal være afdragsfrit de første 3 år, hvorefter det skal afdrages ligeligt i løbet af de følgende 7 år.
Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelse af ordningen.
Nr. 58. ad 01.01.53.01.
Landbrugsministeren bemyndiges til at afholde administrationsudgifter i forbindelse med indkøb af landbrugsprodukter på World Food Programme's vegne.
Nr. 59. ad 05.01.
Landbrugsministeren bemyndiges til at oppebære tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, jf. Rådsforordning (EØF) nr. 804/68, 856/84, 857/84 og Kommissionsforordning (EØF) nr. 1371/84 og at afholde de hermed forbundne udgifter til EFs landbrugsfond.
Nr. 60. ad 01.07.43.02.
Landbrugsministeren bemyndiges til ved veterinærdirektoratets udstedelse af eksportcertifikater for varer, der henhører under levnedsmiddelloven, at lade opkræve et gebyr, der dækker de med certifikatudstedelsen forbundne udgifter.
Nr. 61 ad 01.05
Landbrugsministeren bemyndiges til at dække midlertidige likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold til LB 63 1983, jordfordelingsloven, ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.
Nr. 62. ad 05.53.52.01.
Landbrugsministeren bemyndiges til at overføre den del af beløbrammen, der ikke udnyttes i et finansår, til et følgende finansår. Det bemærkes herved, at der også forventes udbetalt tilskud i årene 1987-89 i henhold til betingede tilsagn.
Nr. 63. ad 20.05.74.08.
Landbrugsministeren bemyndiges til at overføre den del af beløbsrammen, der ikke udnyttes i et finansår, til et følgende finansår. Det bemærkes herved, at der også forventes udbetalt lån i årene 1987-89 i henhold til betingede tilsagn.
Nr. 64 ad konto § 11.01.11.
Landbrugsministeren bemyndiges til at opkræve betaling for eksportfremmeservice, som ydes af statskonsulenttjenesten.
Nr. 65 ad 02.11.
Landbrugsministeren bemyndiges til at opkræve et gebyr til dækning af Statskontrollens udgifter ved udstedelse af eksportcertifikater fra eksportører til brug ved eksport af mejeriprodukter, æg og margarine.
Nr. 66. ad 05.11.52.01.
Landbrugsministeren bemyndiges til inden for de midler, der i henhold til LB 489 1975 stilles til rådighed til lønning af foreningskonsulenter inden for landbruget, at yde tilskud til konsulentvirksomhed inden for området pyntegrønt og juletræer.
Nr. 67 ad 05.11.52.01.
Landbrugsministeren bemyndiges til at yde tilskud med en lavere procentsats end angivet i § 5 i LB 489 1975.