Legislator Case Law & Legislation
A19871503414 DK

Datasammenskrivning af lov om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Statutory Text (18 Articles)

Datasammenskrivning 1987 15034 Valid

§ 1. Statshospitalerne til behandling af sindslidende samt de dertil knyttede plejehjem m.v. overføres til de amtskommuner, hvori de er beliggende. Det samme glæder de faste ejendomme, der af staten er erhvervet til senere brug for statens hospitalsvæsen for sindslidende.

Stk. 2. Overførelsen sker vederlagsfrit for amtskommunerne.

Datasammenskrivning 1987 15034 Valid

§ 2. De af § 1 omfattede institutioner drives i overensstemmelse med reglerne i lov om sygehusvæsenet, jfr. dog stk.2.

Stk. 2. De til statshospitalerne knyttede plejehjem, der er i funktion som psykiatriske plejehjem under sygehusvæsenet, og tilsvarende institutioner, herunder Københavns kommunes psykiatriske plejehjem m.v., drives i overensstemmelse med bestemmelse med bestemmelserne i bistandslovens § 112, stk. 2.

Datasammenskrivning 1987 15034 Valid

§ 3. Det påhviler amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner på disse psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage

a) Personer, der efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse.

b) Personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i psykiatrisk sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behandling.

c) Personer, der efter justitsministeriets eller overøvrighedens bestemmelse skal anbringes i psykiatrisk sygehus.

d) Personer, der som vilkår for prøveløsladelse eller tiltalefrafald skal undergives psykiatrisk behandling.

Stk. 2. Det påhviler Vestsjællands amtskommune indtil videre at drive den til statshospitalet i Nykøbing Sjælland knyttede sikringsanstalt. På anstalten skal modtages

a) Personer, der i henhold til dom eller administrativ beslutning skal anbringes i sikringsanstalten.

b) Personer, der efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse i hospital for sindslidende, og som af anklagemyndigheden skønnes at burde anbringes i sikringsanstalten.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter regler om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser ved varetagelser af de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver.

Stk. 4. Væsentlige ændringer i den i stk. 2 nævnte sikringsanstalts forhold kræver godkendelse af indenrigsministeren. Afgørelsen træffes efter forhandling med justitsministeren.

Datasammenskrivning 1987 15034 Valid

§ 4. Fra 1. april 1976 ydes der amtskommunerne og Frederiksberg kommune et statstilskud til særlig udligning af de forskelle mellem de nævnte kommuner, der skyldes de af § 1 omfattede institutioners forskellige standard ved overførelsen eller spredningen i disse geografiske beliggenhedsforhold. Tilskudet ydes inden for en samlet beløbsramme på 700 mill. kr., der fordeles mellem amtskommunerne og Frederiksberg kommune således

Frederiksberg kommune ...................................18 mill. kr.

Københavns amtskommune...................................83 mill. kr.

Frederiksborg amtskommune ...............................42 mill. kr.

Roskilde amtskommune.....................................73 mill. kr.

Vestsjællands amtskommune ...............................54 mill. kr.

Storstrøms amtskommune...................................37 mill. kr.

Bornholms amtskommune ....................................10 mill.kr.

Fyns amtskommune.........................................78 mill. kr.

Sønderjyllands amtskommune...............................59 mill. kr.

Ribe amtskommune.........................................47 mill. kr.

Vejle amtskommune .......................................80 mill. kr.

Ringkøbing amtskommune...................................65 mill. kr.

Århus amtskommune .......................................25 mill. kr.

Viborg amtskommune..............................................0 kr.

Nordjyllands amtskommune.................................29 mill. kr.

Stk. 2. Såfremt udviklingen i tiden indtil overførelsen medfører væsentlig forskydning i de i stk. 1 forudsatte forskelle, kan indenrigsministeren inden for den nævnte beløbsramme foretage de ændringer af tilskudsbeløbene, som forskydningen måtte gøre rimelige.

Stk. 3. Tilskudsbeløbene udbetales over 10 år med 1/10 årligt, første gang i finansåret 1976-77, således at hvert års tilskudsbeløb reguleres i overensstemmelse med ændringerne i bruttofaktorindkomsten i forhold til bruttofaktorindkomsten for 1973. Fra 1. januar 1984 reguleres tilskudsbeløbene efter bestemmelserne i § 17, stk. 3-5 samt stk. 7.

Datasammenskrivning 1987 15034 Valid

§ 5. Der ydes Københavns kommune et statstilskud på 202,5 mill. kr., der udbetales med 13,5 mill. kr. årligt i perioden 1. april 1976- 31. marts 1991

Stk. 2. Ud over det i stk. 1 nævnte tilskud ydes der i perioden 1. april 1976 - 31. marts 1991 af statskassen et særligt tilskud til Københavns kommune. For regnskabråret 1976-77 beregnes tilskudet således, at det sammen med den forøgelse af Københavns kommunes tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier, der skyldes nærværende lov, er lig med det mindste af følgende to beløb: enten 90 pct. af Københavns kommunes nettoudgifter til drift af institutioner for sindslidende i regnskabsåret 1976-77 (inkl. forrentning, men ekskl. afskrivning) eller antallet af sygedage ved kommunens institutioner for sindslidende i 1975-76 multipliceret med den gennemsnitlige sygedagsudgift i 1975-76 ved statshospitalerne i Glostrup og Viborg samt plejehjemmet i Ballerup og plejehjemmet »Søndermarken«, reguleret efter de forventede pris- og lønnstigninger fra 1975-76 til 1976-77. For perioden 1. april 1977 - 31. marts 1991 svarer kommunens årlige tilskud til tilskudet i 1976-77 reguleret i overensstemmelse med ændringer i bruttofaktorindkomsten og aftrappet med 1/15 årligt.

Fra 1. januar 1984 reguleres tilskudsbeløbet dog efter bestemmelserne i § 17, stk. 3-5 samt stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Fra 1. januar 1988 reguleres tilskuddet een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Datasammenskrivning 1987 15034 Valid

§ 6. Undervisningsministeren kan indgå overenskomst med Århus amtskommune om tilskud til dækning af udgifterne ved centraliseret psykiatrisk grundforskning og registrering på statshospitalet ved Århus. Herudover kan undervisningsministeren yde tilskud til dækning af udgifterne ved psykiatrisk grundforskning af særlig samfundsmæssig betydning på kommunale sygehus.

Datasammenskrivning 1987 15034 Valid

§ 7. De amtskommuner, hvori de i § 1 omhandlede institutioner er beliggende, tilbyder de pr. 31. marts 1976 ved institutionerne tjenstgørende statstjenestemænd ansættelse som amtskommunale tjenestemænd fra 1. april 1976 at regne med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende.

Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved de af § 1 omfattede institutioner ikke måtte ønske at overgå til amtskommunal tjenestemandsansættelse, fortsætter han sin tjeneste ved den pågældende institution,således at ansættelsesforholdet til staten opretholdes.

Stk. 3. De under stk. 2 nævnte statstjenestemænd, der ikke måtte ønske at overgå til ansættelse som amtskommunale tjenestemænd, men opretholder deres ansættelsesforhold til staten, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af opgaveomlægningen.

Stk. 4. De under stk. 2 nævnte stattjenestemænd er pligtige at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som er en følge af opgaveomlægningen.

Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd kan indtil 1. april 1981 søge overgang til amtskommunal tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.

Stk. 6. Amtskommunerne overtager fra 1. april 1976 pensioneringen af de statstjenestemænd, som i henhold til stk. 1 fra nævnte dato overgår til ansættelse som amtskommunale tjenestemænd, samt af de statstjenestemænd, der i medfør af stk. 5 fra et senere tidspunkt overgår til sådan ansættelse, fra det tidspunkt, hvor overgangen finder sted.

Ved udbetaling af pension til de nævnte tjenestemænd fordeles udgifterne hertil mellem staten og den respektive amtskommune i forhold til den del af pensionsalderen, som er optjent henholdsvis indtil 1. april 1976 og i tiden fra 1. april 1976.

Stk. 7. Staten udbetaler lønning og pension m.v. til de under stk. 2 nævnte statstjenestemænd. Amtskommunerne refunderer fra 1. april 1976 staten lønning for de statstjenestemænd, der fra nævnte dato fortsætter deres tjeneste ved de af § 1 omfattede institutioner.

Ved udbetaling af pension til de nævnte statstjenestemænd fordeles udgifterne hertil mellem staten of den respektive amtskommune i det i stk. 6, afsnit, angivne forhold.

Stk. 8. Staten refunderer amtskommunerne de i stk. 6 omhandlede pensionsudgifter, der måtte påhvile staten.

Amtskommunerne refunderer staten de i stk. 7 omhandlede pensionsudgifter, der måtte påhvile amtskommunerne.

Datasammenskrivning 1987 15034 Valid

§ 9. I lov nr.. 333 af 19. juni 1974 ophæves i § 115 ordene »samt sindslidende«; § 121, § 122.

Stk. 2. Til et tidspunkt, der fastsættes af indenrigsministeren, ophæves

1) Lov nr. 180 af 30. april 1960 om styrelsen af statens hospitalsvæsen for sindslidende.

2) Lov nr. 158 af 10. maj 1967 om opførelse af et statshospital i Herlev kommune.

3) Lov nr. 190 af 5. juni 1959 om statshospitaler til behandling af sindslidende og om psykiatriske afdelinger.

Datasammenskrivning 1987 15034 Valid

§ 10. Loven gælder ikke Færøerne og Grønland.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 1. JANUAR 1987

Ebba Lund

Datasammenskrivning 1987 15034 Valid

Datasammenskrivning af lov om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr 328 af 26. juni 1975 med de ændringer, der følger af lov nr. 120 af 23. marts 1977, af lov nr. 566 af 16. november 1977, af lov nr. 542 af 1. november 1978, af lov nr. 432 af 14. september 1983, af lov nr. 211 af 16. maj 1984, af lov nr. 349 af 4. juni 1986 og af § 3 i lov nr. 948 af 23. december 1986.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →