Datasammenskrivning af civilforsvarslov
Table of Provisions (63)
Statutory Text (63 Articles)
§ 1. Civilforsvaret skal ved forebyggende og afhjælpende
foranstaltninger tilvejebringe en civil beskyttelse af liv og ejendom
mod følgerne af krigshandlinger.
Stk. 2. I fredstid skal civilforsvaret yde bistand i
katastrofetilfælde og under andre tilsvarende forhold, der gør
offentlig indgriben nødvendig. Indenrigsministeren kan fastsætte
regler herom.
KAPITEL III
DET LOKALE CIVILFORSVAR
DET LOKALE STATSLIGE CIVILFORSVAR
KAPITEL II
CIVILFORSVARETS PERSONEL
KAPITEL IV
BEDRIFTVÆRN OG BOLIGVÆRN
KAPITEL I
CIVILFORSVARETS OPGAVER OG ORGANISATION
KAPITEL VII
IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER
KAPITEL VI
STRAFFEBESTEMMELSER OG DISCIPLINARMIDLER
VÆRNEPLIGTIGE
KAPITEL V
EKSPROPRIATION OG PÅBUD
§ 2. Civilforsvaret består af det statslige civilforsvar, derunder
civilforsvarskorpset, jfr. stk. 2, det kommunale civilforsvar samt
sygehusberedskabet, jfr. kapitel IV a i lov om sygehusvæsenet.
Stk. 2. Civilforsvarskorpset skal løse civilforsvarsopgaver i
områder, der er ramt af større krigsskader, og yde bistand i områder,
der er ramt af begrænsede krigsskader.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om 1) civilforsvarets organisation, 2) landets inddeling i civilforsvarsregioner og 3) opgavefordelingen og samarbejdet mellem det statslige civilforsvar, det kommunale civilforsvar og de myndigheder, der er ansvarlige for sygehusberedskabet.
§ 3. Indenrigsministeren er øverste administrative myndighed for det
statslige civilforsvar.
Stk. 2. Civilforsvarsstyrelsen leder det statslige civilforsvar.
Stk. 3. Det statslige lokale civilforsvar hører under politimestrene,
jfr. § 15.
§ 4. Kommunerne leder det kommunale civilforsvar, jfr. §§ 16-26.
§ 5. Indenrigsministeren kan med foreninger, organisationer og
private personer indgå aftale om, at der overdrages dem
civilforsvarsmæssige opgaver.
§ 6. Civilforsvarets personel omfatter: 1) faste befalingsmænd, 2) befalingsmænd af reserven, 3) værnepligtige befalingsmænd og menige, 4) civilt ansatte, 5) frivillige i civilforsvarskorpset, 6) frivillige uden for civilforsvarskorpset og 7) civilforsvarspligtige, jfr. §§ 12-13.
Stk. 2. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan det i stk.
1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, nævnte personel ikke ved opsigelse bringe
deres pligt til at gøre tjeneste i civilforsvaret til ophør.
Stk. 3. Afskedigede faste befalingsmænd samt befalingsmænd af
reserven, der ikke på anden måde er forpligtet over for
civilforsvaret, står under krig eller andre ekstraordinære forhold
til rådighed for civilforsvaret indtil udløbet af det år, i hvilket
de fylder 65 år.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om overførsel af
civilforsvarspersonel til anden tjeneste inden for civilforsvaret.
VÆRNEPLIGTIGE
§ 7. Indenrigsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der
årligt indkaldes til civilforsvaret, og fastsætter tjenestetidens
længde. Denne kan ikke overstige tjenestetiden for hærens
værnepligtige.
Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om uddannelse af
værnepligtige under tjenesten og om tjenestens tilrettelæggelse.
§ 8. (Ophævet)
§ 9. Værnepligtige i civilforsvarskorpset er med hensyn til kvarter,
forplejning, beklædning, løn, fribefordring og lignende undergivet
regler, som svarer til dem, der gælder for hærens værnepligtige.
Stk. 2. For øvrige værnepligtige i civilforsvaret fastsætter
indenrigsministeren regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.
§ 10. De værnepligtige står til rådighed for civilforsvaret indtil
udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år. Indenrigsministeren kan
fastsætte regler herom.
FRIVILLIGE I CIVILFORSVARSKORPSET
§ 11. For frivillige i civilforsvarskorpset kan indenrigsministeren
fastsætte regler om uddannelse og indkaldelse samt om de forhold, der
er nævnt i § 9, stk. 1. Personer, der er eller har været frivillige i
civilforsvarskorpset, står til rådighed for dette indtil udløbet af
det år, i hvilket de fylder 50 år, medmindre ministeren bestemmer
andet.
CIVILFORSVARSPLIGTIGE
§ 12. Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra og med
det år, i hvilket han fylder 16 år, til og med det år, i hvilket han
fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i civilforsvaret
(civilforsvarspligt), såfremt særlige omstændigheder gør det
påkrævet. Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Den, der skal møde ved det militære forsvar i tilfælde af
krig eller andre ekstraordinære forhold, er ikke omfattet af stk. 1.
§ 13. Den, der er ansat i stat, kommune eller i koncessioneret
selskab, skal udføre de civilforsvarsopgaver, som pålægges ham.
FRITAGELSE FOR MØDEPLIGT
§ 14. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for
mødepligt ved det militære forsvar for at kunne indgå i
civilforsvaret.
Stk. 2. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for
mødepligt ved civilforsvaret for at kunne udføre frivillig tjeneste i
hjemmeværnet.
Stk. 3. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for
mødepligt ved civilforsvaret for under krig eller andre
ekstraordinære forhold at kunne forblive i anden virksomhed af
livsvigtig betydning.
§ 15. Politimesteren varetager efter regler fastsat af
indenrigsministeren følgende opgaver: 1) evakuering, 2) varsling af civilbefolkningen, 3) afspærring og bevogtning i forbindelse med løsning af civilforsvarets opgaver, 4) tilsyn med mørklægning og 5) andre civilforsvarsopgaver, som indenrigsministeren efter forhandling med justitsministeren henlægger til politiet.
Stk. 2. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der varetager opgaverne
efter stk. 1 i de politikredse, hvor det kommunale civilforsvar er
samordnet efter §§ 23 og 24.
DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR
ORGANISATION
§ 16. Kommunens civilforsvar hører under kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal
nedsætte en civilforsvarskommission, der varetager ledelsen af
civilforsvaret på kommunalbestyrelsens vegne.
Stk. 3. Civilforsvarskommissionen består af borgmesteren (formand), 4
medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen, hvoraf mindst 2 skal være
medlemmer af kommunalbestyrelsen, politimesteren og 2 medlemmer valgt
af sådanne frivillige organisationer, med hvilke indenrigsministeren
har truffet aftale, jfr. § 5.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan uden for de områder, der er nævnt i §
24, bestemme, at civilforsvarskommissionen sammenlægges med
brandkommissionen til en beredskabskommission med den i stk. 3 nævnte
sammensætning. De 2 medlemmer, som er valgt af de frivillige
organisationer, har ikke stemmeret i sager vedrørende brandvæsenet.
Beredskabskommissionen varetager ledelsen af civilforsvaret på
kommunalbestyrelsens vegne.
Stk. 5. For deltagelse i civilforsvarskommissionens og
beredskabskommissionens møder kan der ydes de medlemmer, som vælges
af de i stk. 3 nævnte organisationer, diæter efter § 16 i lov om
kommunernes styrelse.
Stk. 6. § 20 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende
anvendelse på civilforsvarskommissionen og beredskabskommissionen. I
tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 7. Civilforsvarsstyrelsen skal underrettes om
kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 4.
OPGAVER
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens
civilforsvars organisation og omfang og revidere planen, i det omfang
udviklingen gør dette nødvendigt.
Stk. 2. Planen og rivisioner heraf indsendes til indenrigsministeren,
der kan meddele kommunalbestyrelsen sine bemærkninger hertil.
Indenrigsministeren kan herunder i særlige tilfælde, når væsentlige
beredskabsmæssige hensyn taler derfor, bestemme, at en plan eller en
revision heraf på ny skal behandles i kommunalbestyrelsen.
Indenrigsministerens bestemmelse om fornyet behandling skal være
meddelt senest 3 måneder efter indsendelsen af den pågældende plan
eller revision heraf.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tillige udarbejde en beredskabsplan
for kommunens civilforsvar.
Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for
udarbejdelsen af planer, herunder om tidsfrister for udarbejdelsen,
om, hvilken periode planerne skal omfatte, og om revision af
planerne.
§ 18. Kommunens civilforsvar skal bestå af en hjælpetjeneste, der kan
modtage, indkvartere og forpleje evakuerede.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at hjælpetjenesten i
kommuner med bymæssigt bebyggede områder tillige skal omfatte en
brandtjeneste, en reservevandsforsyningstjeneste, en
redningstjeneste, en rydningstjeneste og en teknisk tjeneste. Denne
hjælpetjenestes opgave er at afbøde følger af krigshandlinger af
begrænset omfang og yde øjeblikkelig indsats ved mere omfattende
skader.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjælpetjenestens
organisation og virksomhed.
§ 19. Kommunalbestyrelsen varetager vedligeholdelse og drift af
offentlige beskyttelsesrum, lokale kommandocentraler og lokale
øvelsesanlæg.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bedriftværn, jfr. § 27,
og boligværn, jfr. § 28, efter regler fastsat af indenrigsministeren.
§ 20. Indenrigsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal
varetage andre civilforsvarsopgaver end dem, der er nævnt i §§ 17-19.
CIVILFORSVARSVEDTÆGT
§ 21. Kommunalbestyrelsen udfærdiger en vedtægt om kommunens
civilforsvars virksomhed og organisation. Vedtægten skal godkendes af
indenrigsministeren og være offentligt tilgængelig.
BORGMESTER OG CIVILFORSVARSLEDER
§ 22. Kommunalbestyrelsen udnævner en civilforsvarsleder, der på
borgmesterens vegne leder det personel, der indsættes til løsning af
kommunens civilforsvarsopgaver.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om
civilforsvarslederens uddannelse.
SAMORDNING
§ 23. To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres
civilforsvar og ansætte en fælles civilforsvarsleder.
Stk. 2. En samordning af civilforsvaret skal godkendes af
indenrigsministeren.
Stk. 3. Samordningen kan ophæves, når de deltagende kommuner er enige
herom, eller når indenrigsministeren tillader det.
§ 24. Kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg kommuner
samt kommunalbestyrelserne i kommunerne i Københavns amtsrådskreds
skal samordne deres civilforsvar. Samordningen skal godkendes af
indenrigsministeren, der i tilfælde af uenighed mellem
kommunalbestyrelserne skal fastsætte samordningens indhold.
Stk. 2. I det i stk. 1 nævnte område varetages opgaverne efter §§
17-22 af en fælles civilforsvarskommission, hvis sammensætning
fastsættes af indenrigsministeren.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte kommission kan bestemme, at der for
deltagelse i kommissionens møder ydes de medlemmer, som vælges af de
i § 16, stk. 3, nævnte frivillige organisationer, diæter efter § 16 i
lov om kommunernes styrelse.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan godkende eller bestemme, at kommuner
i Frederiksborg og Roskilde amtsrådskredse tilslutter sig
samordningen efter stk. 1.
§ 25. Personel og materiel fra det lokale civilforsvar kan efter
regler, der fastsættes af indenrigsministeren, kræves stillet til
rådighed for civilforsvaret uden for vedkommende lokale område.
§ 26. Indenrigsministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang
staten deltager i udgifterne ved opgaverne efter §§ 18 og 20,
uddannelse af det ikke-statslige civilforsvarspersonel,
foranstaltninger i henhold til § 25 og etablering af kommunale
øvelsesanlæg.
§ 27. Efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, skal
offentlige og private virksomheder træffe foranstaltninger til
virksomhedernes beskyttelse under krigsforhold (bedriftværn). Disse
foranstaltninger skal have et sådant omfang, at virksomheden ved egne
hjælpemidler umiddelbart kan bekæmpe virkningerne af begrænsede
krigsskader.
Stk. 2. Virksomheden afholder udgifterne i forbindelse med
bedriftværn.
§ 28. Indenrigsministeren kan bestemme, at der i områder med tættere
bebyggelse skal træffes foranstaltninger til beskyttelse under
krigsforhold (boligværn). Inden for disse områder skal bygningers
ejere tilrettelægge en hjælpetjeneste, således at beboerne selv
umiddelbart kan afbøde virkningerne af begrænsede krigsskader. Regler
om boligværn fastsættes af indenrigsministeren.
Stk. 2. Bygningsejeren afholder udgifterne i forbindelse med
boligværn. Indenrigsministeren kan dog bestemme, at staten delvis
afholder udgifterne.
§ 29. Indenrigsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
kan til brug for civilforsvaret iværksætte ekspropriation af privat
ejendom, herunder befordringsmidler.
Stk. 2. Ved ekspropriation kan der erhverves ejendomsret eller
brugsret eller pålægges rådighedsindskrænkninger.
Stk. 3. I mangel af mindelig overenskomst afgør
taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje spørgsmålet om
erstatning for ekspropriation.
Stk. 4. En taksationskommissions afgørelse kan ikke indbringes for
domstolene, før muligheden for prøvelse ved overtaksationskommission
er udtømt.
Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om ekspropriationens
gennemførelse og om sagens behandling for taksationsmyndighederne.
§ 30. Enhver skal rette sig efter de påbud, der udstedes af
civilforsvaret.
Stk. 2. Enhver skal ved ordre om evakuering inden for de givne
frister forlade opholdsstedet og begive sig ad de anviste veje til de
udpegede indkvarteringsområder.
§ 31. Ved ordre til mørklægning skal enhver straks gennemføre denne i
det omfang, der fastsættes af myndighederne.
Stk. 2. Ansvaret for og udgifterne ved gennemførelse af mørklægning
påhviler den, der som ejer, lejer eller bruger har rådighed over den
pågældende lyskilde.
§ 32. Indenrigsministeren kan påbyde kontrol med genstande eller
midler, der kan anvendes i civilforsvarsøjemed, samt fastsætte regler
for og udstede forbud imod handel med eller reklamering for sådanne
genstande eller midler.
§ 33. Civilforsvarsstyrelsen kan såvel hos offentlige myndigheder som
hos private personer og virksomheder kræve oplysning om, hvilke
civilforsvarsforanstaltninger der er truffet eller agtes udført, samt
i øvrigt sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige til løsning af
opgaver, der står i forbindelse med civilforsvaret.
§ 34. Såfremt der med andre stater indgås aftale om gensidig bistand
i tilfælde af katastrofer i fredstid, kan indenrigsministeren
bestemme, at civilforsvarspersonel, der har pligt til at medvirke i
det indenlandske beredskab for katastrofer i fredstid, skal forrette
tjeneste uden for landets grænser.
§ 35. Medmindre disciplinarmidler bringes i anvendelse, jfr. § 37,
stk. 1, straffes den til civilforsvarstjeneste indkaldte
værnepligtige med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år, såfremt
han: 1) nægter at gøre civilforsvarstjeneste, 2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, 3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller 4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.
Stk. 2. I krigstid kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år.
Stk. 3. Sagerne behandles som politisager. Reglerne om beslaglæggelse
og ransagning i retsplejelovens kapitel 72 og 73 kan anvendes i samme
omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 4. Enhver foresat i civilforsvaret kan anholde en værnepligtig,
når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling og det
skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham.
§ 36. Indenrigsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning
og ulovligt fravær skal medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med
henblik på fornyet indkaldelse. Eftertjenesten kan ikke overstige
afsoningstiden og den tid, den pågældende har været ulovligt
fraværende.
Stk. 2. Den, der to gange er dømt eller har vedtaget bøde for at
nægte at gøre civilforsvarstjeneste, jfr. § 35, stk. 1, nr. 1,
hjemsendes og kan ikke senere indkaldes.
DISCIPLINARMIDLER
§ 37. I stedet for mindre straffe efter § 35 skal anvendes
disciplinarmidler, medmindre omstændighederne taler derimod.
Stk. 2. Disciplinarmidler kan ikke indbringes for retten.
§ 38. Som disciplinarmidler kan anvendes belæring, tilrettevisning,
arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller
anden tjeneste uden for orden, fratagelse af friheder samt
overflytning til anden tjeneste.
Stk. 2. Medfører anvendelse af disciplinarmidler indgreb i adgangen
til at forlade tjenestestedet efter tjenestens ophør, må dette ikke
ske for længere perioder end 3 dage ad gangen med mindst 1 dags
mellemrum mellem perioderne, og anvendelsen må ikke udstrækkes ud
over 14 dage.
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter regler om anvendelse af
disciplinarmidler, herunder regler om samtidig anvendelse af flere
disciplinarmidler.
Stk. 4. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der skal have myndighed
til at anvende disciplinarmidler, og omfanget af denne myndighed.
§ 39. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange
udståelsen udsat i indtil 2 * 24 timer efter meddelelsen om
disciplinarmidlet.
DISCIPLINARNÆVN OG ANKENÆVN
§ 40. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange
sagen forelagt for et disciplinarnævn til afgørelse.
Stk. 2. Disciplinarnævnets afgørelse kan såvel af den, der er blevet
pålagt et disciplinarmiddel, som af den, der har pålagt
disciplinarmidlet, forlanges forelagt et ankenævn til afgørelse.
Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for domstolene eller
indenrigsministeren.
Stk. 3. Disciplinarnævnet består af en dommer som formand samt to
andre medlemmer, hvoraf den ene så vidt muligt skal være en talsmand
og af samme grad som den, der er blevet pålagt disciplinarmidlet,
medens den anden skal være dennes foranstående.
Stk. 4. Ankenævnet, der oprettes af indenrigsministeren, består af en
formand og to andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller
opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som
landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af
justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet.
Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter regler for udpegning af
disciplinarnævnets medlemmer og for disciplinarnævnets og ankenævnets
virksomhed.
§ 41. Indbringelse af et disciplinarmiddel for disciplinarnævnet
eller ankenævnet har ikke opsættende virkning på udståelsen,
medmindre andet bestemmes af vedkommende nævns formand.
Stk. 2. Et disciplinarmiddel kan indbringes for disciplinarnævnet
eller ankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om disciplinarmidlet, henholdsvis om disciplinarnævnets afgørelse.
Vedkommende nævns formand kan bestemme, at der skal ses bort fra
overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.
ANDET CIVILFORSVARSPERSONEL
§ 42. §§ 35-41 gælder også for det i § 6, stk. 1, nr. 1, 2 og 5,
nævnte personel. Disciplinarmidlerne arbejde og efterøvelse i en del
af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden
og fratagelse af friheder kan dog ikke anvendes på de personer, der
er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, medmindre de er elever på en af
civilforsvarets skoler.
Stk. 2. Under krig eller andre ekstraordinære forhold gælder §§ 35-41
også for det personel, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4, 6 og 7.
ØVRIGE STRAFFEBESTEMMELSER
§ 43. Den, der under krig eller andre ekstraordinære forhold
forsætligt misbruger eller undlader at respektere det kendemærke,
hvis anvendelse i henhold til en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig
overenskomst er forbeholdt civilforsvaret, straffes med bøde, hæfte
eller fængsel i indtil 12 år.
§ 44. Den, der, uden at forholdet falder ind under § 43, uberettiget
benytter civilforsvarets kendetegn eller uniformer eller benytter
kendetegn eller uniformer, der har en sådan lighed med disse, at
forveksling let kan finde sted, straffes efter § 132 i borgerlig
straffelov.
Stk. 2. Med bøde eller hæfte straffes den, der uberettiget benytter
civilforsvarets signaler eller benytter signaler, som har en sådan
lighed med disse, at en forveksling kan finde sted.
Stk. 3. Under skærpende omstændigheder kan straffen efter stk. 2
stige til fængsel i indtil 2 år.
Stk. 4. Sagerne behandles som politisager.
§ 45. Undladelse af at efterkomme påbud eller forbud i medfør af §
12, stk. 1, § 13, § 30, § 31, stk. 1, og §§ 32-34 straffes med bøde
eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er hjemlet i den øvrige
lovgivning.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan i forskrifter, udstedt i medfør af
denne lov, fastsætte straf af bøde, hæfte eller under skærpede
omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber og lignende, kan der pålægges
selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 4. Sagerne behandles som politisager.
§ 46. Loven træder i kraft den 1. januar 1982.
Stk. 2. Lov om civilforsvaret, jfr. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20.
september 1976, ophæves.
Stk. 3. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om
civilforsvaret, jfr. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. september 1976,
og tidligere civilforsvarslovgivning forbliver i kraft, indtil de
afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 4. Overtrædelse af forskrifter, der er opretholdt i henhold til
stk. 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt forholdet ikke
medfører højere straf efter den øvrige lovgivning. Under særlige
forhold kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år. Sagerne
behandles som politisager.
Stk. 5. I de kommuner, der i medfør af § 20, jfr. § 21, i lov om
civilforsvaret, jfr. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. september 1976,
er udpeget som civilforsvarsområder, anses bestemmelse for truffet
efter § 16, stk. 2, og efter § 18, stk. 2, medmindre
indenrigsministeren bestemmer andet.
§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 1. JANUAR 1987
Johs. Qwist
KAPITEL I
CIVILFORSVARETS OPGAVER OG ORGANISATION
KAPITEL II
CIVILFORSVARETS PERSONEL
KAPITEL III
DET LOKALE CIVILFORSVAR
KAPITEL IV
BEDRIFTVÆRN OG BOLIGVÆRN
KAPITEL V
EKSPROPRIATION OG PÅBUD
KAPITEL VI
STRAFFEBESTEMMELSER OG DISCIPLINARMIDLER
KAPITEL VII
IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER
Datasammenskrivning af civilforsvarslov
Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 253 af 27. maj 1981 om civilforsvar med de ændringer, der følger af lov nr. 308 af 4. juni 1986, og lov nr. 934 af 19. december 1986.
Ingen