Datasammenskrivning af civilforsvarslov

§ 1. Civilforsvaret skal ved forebyggende og afhjælpende

foranstaltninger tilvejebringe en civil beskyttelse af liv og ejendom

mod følgerne af krigshandlinger.

Stk. 2. I fredstid skal civilforsvaret yde bistand i

katastrofetilfælde og under andre tilsvarende forhold, der gør

offentlig indgriben nødvendig. Indenrigsministeren kan fastsætte

regler herom.

KAPITEL III

DET LOKALE CIVILFORSVAR

DET LOKALE STATSLIGE CIVILFORSVAR

KAPITEL II

CIVILFORSVARETS PERSONEL

KAPITEL IV

BEDRIFTVÆRN OG BOLIGVÆRN

KAPITEL I

CIVILFORSVARETS OPGAVER OG ORGANISATION

KAPITEL VII

IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER

KAPITEL VI

STRAFFEBESTEMMELSER OG DISCIPLINARMIDLER

VÆRNEPLIGTIGE

KAPITEL V

EKSPROPRIATION OG PÅBUD

§ 2. Civilforsvaret består af det statslige civilforsvar, derunder

civilforsvarskorpset, jfr. stk. 2, det kommunale civilforsvar samt

sygehusberedskabet, jfr. kapitel IV a i lov om sygehusvæsenet.

Stk. 2. Civilforsvarskorpset skal løse civilforsvarsopgaver i

områder, der er ramt af større krigsskader, og yde bistand i områder,

der er ramt af begrænsede krigsskader.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om 1) civilforsvarets organisation, 2) landets inddeling i civilforsvarsregioner og 3) opgavefordelingen og samarbejdet mellem det statslige civilforsvar, det kommunale civilforsvar og de myndigheder, der er ansvarlige for sygehusberedskabet.

§ 3. Indenrigsministeren er øverste administrative myndighed for det

statslige civilforsvar.

Stk. 2. Civilforsvarsstyrelsen leder det statslige civilforsvar.

Stk. 3. Det statslige lokale civilforsvar hører under politimestrene,

jfr. § 15.

§ 4. Kommunerne leder det kommunale civilforsvar, jfr. §§ 16-26.

§ 5. Indenrigsministeren kan med foreninger, organisationer og

private personer indgå aftale om, at der overdrages dem

civilforsvarsmæssige opgaver.

§ 6. Civilforsvarets personel omfatter: 1) faste befalingsmænd, 2) befalingsmænd af reserven, 3) værnepligtige befalingsmænd og menige, 4) civilt ansatte, 5) frivillige i civilforsvarskorpset, 6) frivillige uden for civilforsvarskorpset og 7) civilforsvarspligtige, jfr. §§ 12-13.

Stk. 2. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan det i stk.

1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, nævnte personel ikke ved opsigelse bringe

deres pligt til at gøre tjeneste i civilforsvaret til ophør.

Stk. 3. Afskedigede faste befalingsmænd samt befalingsmænd af

reserven, der ikke på anden måde er forpligtet over for

civilforsvaret, står under krig eller andre ekstraordinære forhold

til rådighed for civilforsvaret indtil udløbet af det år, i hvilket

de fylder 65 år.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om overførsel af

civilforsvarspersonel til anden tjeneste inden for civilforsvaret.

VÆRNEPLIGTIGE

§ 7. Indenrigsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der

årligt indkaldes til civilforsvaret, og fastsætter tjenestetidens

længde. Denne kan ikke overstige tjenestetiden for hærens

værnepligtige.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om uddannelse af

værnepligtige under tjenesten og om tjenestens tilrettelæggelse.

§ 8. (Ophævet)

§ 9. Værnepligtige i civilforsvarskorpset er med hensyn til kvarter,

forplejning, beklædning, løn, fribefordring og lignende undergivet

regler, som svarer til dem, der gælder for hærens værnepligtige.

Stk. 2. For øvrige værnepligtige i civilforsvaret fastsætter

indenrigsministeren regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.

§ 10. De værnepligtige står til rådighed for civilforsvaret indtil

udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år. Indenrigsministeren kan

fastsætte regler herom.

FRIVILLIGE I CIVILFORSVARSKORPSET

§ 11. For frivillige i civilforsvarskorpset kan indenrigsministeren

fastsætte regler om uddannelse og indkaldelse samt om de forhold, der

er nævnt i § 9, stk. 1. Personer, der er eller har været frivillige i

civilforsvarskorpset, står til rådighed for dette indtil udløbet af

det år, i hvilket de fylder 50 år, medmindre ministeren bestemmer

andet.

CIVILFORSVARSPLIGTIGE

§ 12. Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra og med

det år, i hvilket han fylder 16 år, til og med det år, i hvilket han

fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i civilforsvaret

(civilforsvarspligt), såfremt særlige omstændigheder gør det

påkrævet. Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Den, der skal møde ved det militære forsvar i tilfælde af

krig eller andre ekstraordinære forhold, er ikke omfattet af stk. 1.

§ 13. Den, der er ansat i stat, kommune eller i koncessioneret

selskab, skal udføre de civilforsvarsopgaver, som pålægges ham.

FRITAGELSE FOR MØDEPLIGT

§ 14. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for

mødepligt ved det militære forsvar for at kunne indgå i

civilforsvaret.

Stk. 2. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for

mødepligt ved civilforsvaret for at kunne udføre frivillig tjeneste i

hjemmeværnet.

Stk. 3. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for

mødepligt ved civilforsvaret for under krig eller andre

ekstraordinære forhold at kunne forblive i anden virksomhed af

livsvigtig betydning.

§ 15. Politimesteren varetager efter regler fastsat af

indenrigsministeren følgende opgaver: 1) evakuering, 2) varsling af civilbefolkningen, 3) afspærring og bevogtning i forbindelse med løsning af civilforsvarets opgaver, 4) tilsyn med mørklægning og 5) andre civilforsvarsopgaver, som indenrigsministeren efter forhandling med justitsministeren henlægger til politiet.

Stk. 2. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der varetager opgaverne

efter stk. 1 i de politikredse, hvor det kommunale civilforsvar er

samordnet efter §§ 23 og 24.

DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR

ORGANISATION

§ 16. Kommunens civilforsvar hører under kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal

nedsætte en civilforsvarskommission, der varetager ledelsen af

civilforsvaret på kommunalbestyrelsens vegne.

Stk. 3. Civilforsvarskommissionen består af borgmesteren (formand), 4

medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen, hvoraf mindst 2 skal være

medlemmer af kommunalbestyrelsen, politimesteren og 2 medlemmer valgt

af sådanne frivillige organisationer, med hvilke indenrigsministeren

har truffet aftale, jfr. § 5.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan uden for de områder, der er nævnt i §

24, bestemme, at civilforsvarskommissionen sammenlægges med

brandkommissionen til en beredskabskommission med den i stk. 3 nævnte

sammensætning. De 2 medlemmer, som er valgt af de frivillige

organisationer, har ikke stemmeret i sager vedrørende brandvæsenet.

Beredskabskommissionen varetager ledelsen af civilforsvaret på

kommunalbestyrelsens vegne.

Stk. 5. For deltagelse i civilforsvarskommissionens og

beredskabskommissionens møder kan der ydes de medlemmer, som vælges

af de i stk. 3 nævnte organisationer, diæter efter § 16 i lov om

kommunernes styrelse.

Stk. 6. § 20 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende

anvendelse på civilforsvarskommissionen og beredskabskommissionen. I

tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 7. Civilforsvarsstyrelsen skal underrettes om

kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 4.

OPGAVER

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens

civilforsvars organisation og omfang og revidere planen, i det omfang

udviklingen gør dette nødvendigt.

Stk. 2. Planen og rivisioner heraf indsendes til indenrigsministeren,

der kan meddele kommunalbestyrelsen sine bemærkninger hertil.

Indenrigsministeren kan herunder i særlige tilfælde, når væsentlige

beredskabsmæssige hensyn taler derfor, bestemme, at en plan eller en

revision heraf på ny skal behandles i kommunalbestyrelsen.

Indenrigsministerens bestemmelse om fornyet behandling skal være

meddelt senest 3 måneder efter indsendelsen af den pågældende plan

eller revision heraf.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tillige udarbejde en beredskabsplan

for kommunens civilforsvar.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for

udarbejdelsen af planer, herunder om tidsfrister for udarbejdelsen,

om, hvilken periode planerne skal omfatte, og om revision af

planerne.

§ 18. Kommunens civilforsvar skal bestå af en hjælpetjeneste, der kan

modtage, indkvartere og forpleje evakuerede.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at hjælpetjenesten i

kommuner med bymæssigt bebyggede områder tillige skal omfatte en

brandtjeneste, en reservevandsforsyningstjeneste, en

redningstjeneste, en rydningstjeneste og en teknisk tjeneste. Denne

hjælpetjenestes opgave er at afbøde følger af krigshandlinger af

begrænset omfang og yde øjeblikkelig indsats ved mere omfattende

skader.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjælpetjenestens

organisation og virksomhed.

§ 19. Kommunalbestyrelsen varetager vedligeholdelse og drift af

offentlige beskyttelsesrum, lokale kommandocentraler og lokale

øvelsesanlæg.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bedriftværn, jfr. § 27,

og boligværn, jfr. § 28, efter regler fastsat af indenrigsministeren.

§ 20. Indenrigsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal

varetage andre civilforsvarsopgaver end dem, der er nævnt i §§ 17-19.

CIVILFORSVARSVEDTÆGT

§ 21. Kommunalbestyrelsen udfærdiger en vedtægt om kommunens

civilforsvars virksomhed og organisation. Vedtægten skal godkendes af

indenrigsministeren og være offentligt tilgængelig.

BORGMESTER OG CIVILFORSVARSLEDER

§ 22. Kommunalbestyrelsen udnævner en civilforsvarsleder, der på

borgmesterens vegne leder det personel, der indsættes til løsning af

kommunens civilforsvarsopgaver.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om

civilforsvarslederens uddannelse.

SAMORDNING

§ 23. To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres

civilforsvar og ansætte en fælles civilforsvarsleder.

Stk. 2. En samordning af civilforsvaret skal godkendes af

indenrigsministeren.

Stk. 3. Samordningen kan ophæves, når de deltagende kommuner er enige

herom, eller når indenrigsministeren tillader det.

§ 24. Kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg kommuner

samt kommunalbestyrelserne i kommunerne i Københavns amtsrådskreds

skal samordne deres civilforsvar. Samordningen skal godkendes af

indenrigsministeren, der i tilfælde af uenighed mellem

kommunalbestyrelserne skal fastsætte samordningens indhold.

Stk. 2. I det i stk. 1 nævnte område varetages opgaverne efter §§

17-22 af en fælles civilforsvarskommission, hvis sammensætning

fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte kommission kan bestemme, at der for

deltagelse i kommissionens møder ydes de medlemmer, som vælges af de

i § 16, stk. 3, nævnte frivillige organisationer, diæter efter § 16 i

lov om kommunernes styrelse.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan godkende eller bestemme, at kommuner

i Frederiksborg og Roskilde amtsrådskredse tilslutter sig

samordningen efter stk. 1.

§ 25. Personel og materiel fra det lokale civilforsvar kan efter

regler, der fastsættes af indenrigsministeren, kræves stillet til

rådighed for civilforsvaret uden for vedkommende lokale område.

§ 26. Indenrigsministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang

staten deltager i udgifterne ved opgaverne efter §§ 18 og 20,

uddannelse af det ikke-statslige civilforsvarspersonel,

foranstaltninger i henhold til § 25 og etablering af kommunale

øvelsesanlæg.

§ 27. Efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, skal

offentlige og private virksomheder træffe foranstaltninger til

virksomhedernes beskyttelse under krigsforhold (bedriftværn). Disse

foranstaltninger skal have et sådant omfang, at virksomheden ved egne

hjælpemidler umiddelbart kan bekæmpe virkningerne af begrænsede

krigsskader.

Stk. 2. Virksomheden afholder udgifterne i forbindelse med

bedriftværn.

§ 28. Indenrigsministeren kan bestemme, at der i områder med tættere

bebyggelse skal træffes foranstaltninger til beskyttelse under

krigsforhold (boligværn). Inden for disse områder skal bygningers

ejere tilrettelægge en hjælpetjeneste, således at beboerne selv

umiddelbart kan afbøde virkningerne af begrænsede krigsskader. Regler

om boligværn fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Bygningsejeren afholder udgifterne i forbindelse med

boligværn. Indenrigsministeren kan dog bestemme, at staten delvis

afholder udgifterne.

§ 29. Indenrigsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

kan til brug for civilforsvaret iværksætte ekspropriation af privat

ejendom, herunder befordringsmidler.

Stk. 2. Ved ekspropriation kan der erhverves ejendomsret eller

brugsret eller pålægges rådighedsindskrænkninger.

Stk. 3. I mangel af mindelig overenskomst afgør

taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje spørgsmålet om

erstatning for ekspropriation.

Stk. 4. En taksationskommissions afgørelse kan ikke indbringes for

domstolene, før muligheden for prøvelse ved overtaksationskommission

er udtømt.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om ekspropriationens

gennemførelse og om sagens behandling for taksationsmyndighederne.

§ 30. Enhver skal rette sig efter de påbud, der udstedes af

civilforsvaret.

Stk. 2. Enhver skal ved ordre om evakuering inden for de givne

frister forlade opholdsstedet og begive sig ad de anviste veje til de

udpegede indkvarteringsområder.

§ 31. Ved ordre til mørklægning skal enhver straks gennemføre denne i

det omfang, der fastsættes af myndighederne.

Stk. 2. Ansvaret for og udgifterne ved gennemførelse af mørklægning

påhviler den, der som ejer, lejer eller bruger har rådighed over den

pågældende lyskilde.

§ 32. Indenrigsministeren kan påbyde kontrol med genstande eller

midler, der kan anvendes i civilforsvarsøjemed, samt fastsætte regler

for og udstede forbud imod handel med eller reklamering for sådanne

genstande eller midler.

§ 33. Civilforsvarsstyrelsen kan såvel hos offentlige myndigheder som

hos private personer og virksomheder kræve oplysning om, hvilke

civilforsvarsforanstaltninger der er truffet eller agtes udført, samt

i øvrigt sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige til løsning af

opgaver, der står i forbindelse med civilforsvaret.

§ 34. Såfremt der med andre stater indgås aftale om gensidig bistand

i tilfælde af katastrofer i fredstid, kan indenrigsministeren

bestemme, at civilforsvarspersonel, der har pligt til at medvirke i

det indenlandske beredskab for katastrofer i fredstid, skal forrette

tjeneste uden for landets grænser.

§ 35. Medmindre disciplinarmidler bringes i anvendelse, jfr. § 37,

stk. 1, straffes den til civilforsvarstjeneste indkaldte

værnepligtige med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år, såfremt

han: 1) nægter at gøre civilforsvarstjeneste, 2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, 3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller 4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.

Stk. 2. I krigstid kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år.

Stk. 3. Sagerne behandles som politisager. Reglerne om beslaglæggelse

og ransagning i retsplejelovens kapitel 72 og 73 kan anvendes i samme

omfang som i statsadvokatsager.

Stk. 4. Enhver foresat i civilforsvaret kan anholde en værnepligtig,

når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling og det

skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham.

§ 36. Indenrigsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning

og ulovligt fravær skal medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med

henblik på fornyet indkaldelse. Eftertjenesten kan ikke overstige

afsoningstiden og den tid, den pågældende har været ulovligt

fraværende.

Stk. 2. Den, der to gange er dømt eller har vedtaget bøde for at

nægte at gøre civilforsvarstjeneste, jfr. § 35, stk. 1, nr. 1,

hjemsendes og kan ikke senere indkaldes.

DISCIPLINARMIDLER

§ 37. I stedet for mindre straffe efter § 35 skal anvendes

disciplinarmidler, medmindre omstændighederne taler derimod.

Stk. 2. Disciplinarmidler kan ikke indbringes for retten.

§ 38. Som disciplinarmidler kan anvendes belæring, tilrettevisning,

arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller

anden tjeneste uden for orden, fratagelse af friheder samt

overflytning til anden tjeneste.

Stk. 2. Medfører anvendelse af disciplinarmidler indgreb i adgangen

til at forlade tjenestestedet efter tjenestens ophør, må dette ikke

ske for længere perioder end 3 dage ad gangen med mindst 1 dags

mellemrum mellem perioderne, og anvendelsen må ikke udstrækkes ud

over 14 dage.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter regler om anvendelse af

disciplinarmidler, herunder regler om samtidig anvendelse af flere

disciplinarmidler.

Stk. 4. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der skal have myndighed

til at anvende disciplinarmidler, og omfanget af denne myndighed.

§ 39. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange

udståelsen udsat i indtil 2 * 24 timer efter meddelelsen om

disciplinarmidlet.

DISCIPLINARNÆVN OG ANKENÆVN

§ 40. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange

sagen forelagt for et disciplinarnævn til afgørelse.

Stk. 2. Disciplinarnævnets afgørelse kan såvel af den, der er blevet

pålagt et disciplinarmiddel, som af den, der har pålagt

disciplinarmidlet, forlanges forelagt et ankenævn til afgørelse.

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for domstolene eller

indenrigsministeren.

Stk. 3. Disciplinarnævnet består af en dommer som formand samt to

andre medlemmer, hvoraf den ene så vidt muligt skal være en talsmand

og af samme grad som den, der er blevet pålagt disciplinarmidlet,

medens den anden skal være dennes foranstående.

Stk. 4. Ankenævnet, der oprettes af indenrigsministeren, består af en

formand og to andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller

opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som

landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af

justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet.

Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter regler for udpegning af

disciplinarnævnets medlemmer og for disciplinarnævnets og ankenævnets

virksomhed.

§ 41. Indbringelse af et disciplinarmiddel for disciplinarnævnet

eller ankenævnet har ikke opsættende virkning på udståelsen,

medmindre andet bestemmes af vedkommende nævns formand.

Stk. 2. Et disciplinarmiddel kan indbringes for disciplinarnævnet

eller ankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse

om disciplinarmidlet, henholdsvis om disciplinarnævnets afgørelse.

Vedkommende nævns formand kan bestemme, at der skal ses bort fra

overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

ANDET CIVILFORSVARSPERSONEL

§ 42. §§ 35-41 gælder også for det i § 6, stk. 1, nr. 1, 2 og 5,

nævnte personel. Disciplinarmidlerne arbejde og efterøvelse i en del

af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden

og fratagelse af friheder kan dog ikke anvendes på de personer, der

er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, medmindre de er elever på en af

civilforsvarets skoler.

Stk. 2. Under krig eller andre ekstraordinære forhold gælder §§ 35-41

også for det personel, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4, 6 og 7.

ØVRIGE STRAFFEBESTEMMELSER

§ 43. Den, der under krig eller andre ekstraordinære forhold

forsætligt misbruger eller undlader at respektere det kendemærke,

hvis anvendelse i henhold til en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig

overenskomst er forbeholdt civilforsvaret, straffes med bøde, hæfte

eller fængsel i indtil 12 år.

§ 44. Den, der, uden at forholdet falder ind under § 43, uberettiget

benytter civilforsvarets kendetegn eller uniformer eller benytter

kendetegn eller uniformer, der har en sådan lighed med disse, at

forveksling let kan finde sted, straffes efter § 132 i borgerlig

straffelov.

Stk. 2. Med bøde eller hæfte straffes den, der uberettiget benytter

civilforsvarets signaler eller benytter signaler, som har en sådan

lighed med disse, at en forveksling kan finde sted.

Stk. 3. Under skærpende omstændigheder kan straffen efter stk. 2

stige til fængsel i indtil 2 år.

Stk. 4. Sagerne behandles som politisager.

§ 45. Undladelse af at efterkomme påbud eller forbud i medfør af §

12, stk. 1, § 13, § 30, § 31, stk. 1, og §§ 32-34 straffes med bøde

eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er hjemlet i den øvrige

lovgivning.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan i forskrifter, udstedt i medfør af

denne lov, fastsætte straf af bøde, hæfte eller under skærpede

omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber og lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Sagerne behandles som politisager.

§ 46. Loven træder i kraft den 1. januar 1982.

Stk. 2. Lov om civilforsvaret, jfr. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20.

september 1976, ophæves.

Stk. 3. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om

civilforsvaret, jfr. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. september 1976,

og tidligere civilforsvarslovgivning forbliver i kraft, indtil de

afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 4. Overtrædelse af forskrifter, der er opretholdt i henhold til

stk. 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt forholdet ikke

medfører højere straf efter den øvrige lovgivning. Under særlige

forhold kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år. Sagerne

behandles som politisager.

Stk. 5. I de kommuner, der i medfør af § 20, jfr. § 21, i lov om

civilforsvaret, jfr. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. september 1976,

er udpeget som civilforsvarsområder, anses bestemmelse for truffet

efter § 16, stk. 2, og efter § 18, stk. 2, medmindre

indenrigsministeren bestemmer andet.

§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 1. JANUAR 1987

Johs. Qwist

KAPITEL I

CIVILFORSVARETS OPGAVER OG ORGANISATION

KAPITEL II

CIVILFORSVARETS PERSONEL

KAPITEL III

DET LOKALE CIVILFORSVAR

KAPITEL IV

BEDRIFTVÆRN OG BOLIGVÆRN

KAPITEL V

EKSPROPRIATION OG PÅBUD

KAPITEL VI

STRAFFEBESTEMMELSER OG DISCIPLINARMIDLER

KAPITEL VII

IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER

Datasammenskrivning af civilforsvarslov

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 253 af 27. maj 1981 om civilforsvar med de ændringer, der følger af lov nr. 308 af 4. juni 1986, og lov nr. 934 af 19. december 1986.

Ingen