Legislator Case Law & Legislation
A19870300414 DK

Datasammenskrivning af lov om fremme af udbyttedeling og oprettelse af sociale fonds

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Datasammenskrivning 1987 3004 Historic

§ 1

Med det formål at fremme samarbejdet og den fælles økonomiske interesse mellem virksomhedernes ledelse og medarbejderne nedsættes der et nævn på i alt 10 medlemmer til varetagelse af de i denne lov omhandlede opgaver. Nævnets formand udnævnes af kongen og en næstformand af økonomi- og arbejdsministeren. Inden for formandskabet skal være repræsenteret juridisk og nationaløkonomisk eller teknisk sagkundskab. Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund udpeger hver 2 medlemmer af nævnet. Håndværksrådet, Fællesrepræsentationen for danske Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger, Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer samt Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund udpeger hver 1 medlem. Samtlige medlemmers funktionstid fastsættes til 3 år.

Ved behandling af sager, der kræver særlig sagkundskab, kan formandskabet tilkalde sagkyndige, der uden at have stemmeret kan deltage i behandlingen af de pågældende sager.

Datasammenskrivning 1987 3004 Historic

§ 2

Nævnet har følgende opgaver

1) efter anmodning fra virksomheders ledelse at vejlede virksomhederne ved udarbejdelse af regler for udbyttedeling i forbindelse med oprettelse af sociale fonds, herunder at bistå med udarbejdelse af vedtægter o. lign.;

2) at rette henvendelse til virksomheder med opfordring til indførelse af udbyttedeling i forbindelse med oprettelse af sociale fonds eller til forbedring eller videreudvikling af eksisterende ordninger i vedkommende virksomhed;

3) at overveje begrundede henvendelser fra samarbejdsudvalg eller anden repræsentation for funktionærer eller arbejdere i virksomheden med henblik på et eventuelt initiativ i henhold til punkt 2);

4) at udarbejde og offentliggøre standardvedtægter for udbyttedelingsordninger og sociale fonds samt på anden måde sprede almindelig oplysning om disse forhold;

5) at følge arbejdsforholdenes udvikling og at rette henvendelse til økonomi- og arbejdsministeren eller til arbejder-, funktionær- og arbejdsgiverorganisationer i tilfælde, hvor det finder, at en ændring i gældende love, vedtægter, praksis eller lignende vil være ønskelig for derigennem af fremme indførelsen eller udbygningen af udbyttedelingsordninger i forbindelse med sociale fonds;

6) at fremkomme med forslag til økonomi- og arbejdsministeren om andre foranstaltninger, der kan virke til fremme af udbyttedelingsordninger i forbindelse med oprettelse af sociale fonds.

Datasammenskrivning 1987 3004 Historic

§ 3

Nævnet skal under sit arbejde med henblik på oprettelse af udbyttedelingsordninger i forbindelse med sociale fonds, jfr. § 2, tilstræbe, at nedennævnte retningslinjer følges

1. Virksomhederne bør som løn udbetale mindst den på stedet sædvanlige løn for lignende arbejde.

2. Ordningen bør ikke kunne ophæves af virksomheden eller ændres til ugunst for de ansatte med kortere varsel end 3 år.

3. Ingen gruppe af ansatte bør favoriseres eller tilsidesættes, idet der dog kan tages hensyn til de beskæftigedes lønindkomst, anciennitet, alder, arbejdsmæssige funktion inden for virksomheden, ægteskabelige stilling og forsørgerpligt over for børn.

4. For så vidt en del af det beløb, der anvendes til udbyttedeling eller henlægges til sociale fonds, forbliver i virksomheden, bør det straks udskilles på en sådan måde, at ejendomsretten klart er gået endeligt over til de beskæftigede, og det bør af vedtægterne fremgå, hvorledes der senere skal kunne disponeres over disse midler.

Datasammenskrivning 1987 3004 Historic

§ 4

De med nævnets virksomhed forbundne udgifter, herunder vederlag til nævnets medlemmer, afholdes af statskassen.

ARBEJDSMINISTERIET, DEN 10. MARTS 1987

E. Edelberg

Datasammenskrivning 1987 3004 Historic

Datasammenskrivning af lov om fremme af udbyttedeling og oprettelse af sociale fonds

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 131 af 16. april 1957 om udbyttedeling og oprettelse af sociale fonds med de ændringer, der følger af lov nr. 85 af 23. marts 1961.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →