Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Omlægning af arbejdsgiverafgifterne) (Arbejdsløshedsforsikringsloven)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, foretages følgende ændringer
1. § 83 affattes således
»§ 83. Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.«
2. §§ 84 og 85 ophæves.
3. § 101, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. I § 101, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1988. § 85 og § 101, stk. 2 og 3, i den hidtidige affattelse har dog virkning indtil 1. januar 1989.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter de hidtil gældende regler opkræves sidste gang med forfaldsdag 1. januar 1988 på grundlag af ATP-bidrag, der er eller skulle have været indbetalt inden 15. december 1987.
Givet på Fredensborg Slot, den 23. december 1987
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/HENNING DYREMOSE
Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Omlægning af arbejdsgiverafgifterne)
(Arbejdsløshedsforsikringsloven)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov