Legislator Case Law & Legislation
A19870085030 DK

Lov om en indskydergarantifond (* 1) (Indskydergarantiloven)

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

§ 1. Indskydergarantifonden er en privat, selvejende institution, der skal yde indskydere i de i § 2, stk. 1, nævnte institutter dækning for tab på in § 2. Loven omfatter navnenoterede indskud i banker, sparekasser, andelskasser og filialer af udenlandske pengeinstitutter samt navnenoterede indskud i § 3. Indskydergarantifonden dækker, efter fradrag af indskyderens eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut, indskud i instituttet ind § 4. Udbetalinger fra fonden eller fondens overførsler af kontoindeståender til konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt efter betalin § 5. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i indskyderens krav mod det institut, der er undergivet betalingsstandsning eller trådt i ko § 6. Efter forhandling med Nationalbanken fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes indbetaling til og eventuel garantistillelse over for fon § 7. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis dette ikke opfylder lovens regler, regler udstedt i medfør § 8. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at også institutters filialer i udlandet skal være omfattet af garantiordningen. § 9. Indskydergarantifonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der udnævnes af industriministeren. Bestyrelsens formand skal repræsentere national § 10. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet. § 11. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om fonden § 12. Omkostningerne ved fondens administration afholdes af fonden. § 13. Finanstilsynet fører tilsyn med indskydergarantifonden. Finanstilsynet og fonden kan af institutter og indskydere forlange alle oplysninger, som § 14. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der § 15. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansv § 16. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne i loven træder i kraf Den fulde tekst

Statutory Text (17 Articles)

Lov 1987 850 Historic

§ 1. Indskydergarantifonden er en privat, selvejende institution, der skal yde indskydere i de i § 2, stk. 1, nævnte institutter dækning for tab på indskud i tilfælde af konkurs.

Lov 1987 850 Historic

§ 2. Loven omfatter navnenoterede indskud i banker, sparekasser, andelskasser og filialer af udenlandske pengeinstitutter samt navnenoterede indskud i kreditinstitutter som nævnt i § 4 b i lov om visse kreditinstitutter (institutter).

Stk. 2. Loven omfatter dog ikke indskud fra det nødlidende instituts direktører, bestyrelsesmedlemmer og aktionærer, der ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen, indskud fra andre institutter eller indskud af ansvarlig kapital.

Lov 1987 850 Historic

§ 3. Indskydergarantifonden dækker, efter fradrag af indskyderens eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut, indskud i instituttet indtil 250.000 kr. pr. indskyder.

Stk. 2. Indskud på indekskonti, kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, ratepensionskonti, børneopsparingskonti, boligopsparingskontrakter, uddannelsesopsparingskonti, indskud, der indestår på advokaters klientkonti, indskud, der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller arvelovens §§ 61 og 65, samt indskud, der er deponerede i henhold til deponeringsloven, skal fonden dække fuldt ud.

Stk. 3. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud skal dækkes fuldt ud.

Lov 1987 850 Historic

§ 4. Udbetalinger fra fonden eller fondens overførsler af kontoindeståender til konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om meddelelse af institutters betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes anmeldelse af krav til fonden.

Lov 1987 850 Historic

§ 5. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i indskyderens krav mod det institut, der er undergivet betalingsstandsning eller trådt i konkurs.

Lov 1987 850 Historic

§ 6. Efter forhandling med Nationalbanken fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes indbetaling til og eventuel garantistillelse over for fonden (garantibidrag).

Stk. 2. Garantibidrag efter stk. 1 kan årligt højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse.

Stk. 3. Industriministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån optaget af fonden til opfyldelse af dens forpligtelser.

Lov 1987 850 Historic

§ 7. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis dette ikke opfylder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i fondens vedtægter.

Lov 1987 850 Historic

§ 8. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at også institutters filialer i udlandet skal være omfattet af garantiordningen.

Lov 1987 850 Historic

§ 9. Indskydergarantifonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der udnævnes af industriministeren. Bestyrelsens formand skal repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Et medlem skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal repræsentere institutterne, og et medlem skal repræsentere indskyderne. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år.

Lov 1987 850 Historic

§ 10. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud, jf. § 3, stk. 3. Beslutning om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed.

Lov 1987 850 Historic

§ 11. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om fondens virksomhed til Finanstilsynet.

Lov 1987 850 Historic

§ 12. Omkostningerne ved fondens administration afholdes af fonden.

Stk. 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf. § 13.

Lov 1987 850 Historic

§ 13. Finanstilsynet fører tilsyn med indskydergarantifonden. Finanstilsynet og fonden kan af institutter og indskydere forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i fondens vedtægter overholdes.

Lov 1987 850 Historic

§ 14. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækningskrav eller

2) undlader at give de af tilsynet eller fonden i henhold til § 13 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen med indskydergarantiordningen.

Lov 1987 850 Historic

§ 15. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Lov 1987 850 Historic

§ 16. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Givet på Fredensborg Slot, den 23. december 1987

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Nils Wilhjelm

Lov 1987 850 Historic

Lov om en indskydergarantifond (* 1)

(Indskydergarantiloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →