Bekendtgørelse af civilforsvarsloven

§ 1. Civilforsvaret skal ved forebyggende og afhjælpende foranstaltninger tilvejebringe en civil beskyttelse af liv og ejendom mod følgerne af krigshandlinger.

Stk. 2. I fredstid skal civilforsvaret yde bistand i katastrofetilfælde og under andre tilsvarende forhold, der gør offentlig indgriben nødvendig. Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom.

Kapitel III

Det lokale civilforsvar

Det lokale statslige civilforsvar

Kapitel II

Civilforsvarets personel

Kapitel IV

Bedriftværn og boligværn

Kapitel I

Civilforsvarets opgaver og organisation

Kapitel VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel VI

Straffebestemmelser og disciplinarmidler

Værnepligtige

Kapitel V

Ekspropriation og påbud

§ 2. Civilforsvaret består af det statslige civilforsvar, derunder civilforsvarskorpset, jf. stk. 2, det kommunale civilforsvar samt sygehusberedskabet, jf. kapitel IV a i lov om sygehusvæsenet.

Stk. 2. Civilforsvarskorpset skal løse civilforsvarsopgaver i områder, der er ramt af større krigsskader, og yde bistand i områder, der er ramt af begrænsede krigsskader.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om

1) civilforsvarets organisation,

2) landets inddeling i civilforsvarsregioner og

3) opgavefordelingen og samarbejdet mellem det statslige civilforsvar, det kommunale civilforsvar og de myndigheder, der er ansvarlige for sygehusberedskabet.

§ 3. Indenrigsministeren er øverste administrative myndighed for det statslige civilforsvar.

Stk. 2. Civilforsvarsstyrelsen leder det statslige civilforsvar.

Stk. 3. Det statslige lokale civilforsvar hører under politimestrene, jf. § 15.

§ 4. Kommunerne leder det kommunale civilforsvar, jf. §§ 16-26.

§ 5. Indenrigsministeren kan med foreninger, organisationer og private personer indgå aftale om, at der overdrages dem civilforsvarsmæssige opgaver.

§ 6. Civilforsvarets personel omfatter

1) faste befalingsmænd,

2) befalingsmænd af reserven,

3) værnepligtige befalingsmænd og menige,

4) civilt ansatte,

5) frivillige i civilforsvarskorpset,

6) frivillige uden for civilforsvarskorpset og

7) civilforsvarspligtige, jf. §§ 12-13.

Stk. 2. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan det i stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, nævnte personel ikke ved opsigelse bringe deres pligt til at gøre tjeneste i civilforsvaret til ophør.

Stk. 3. Afskedigede faste befalingsmænd samt befalingsmænd af reserven, der ikke på anden måde er forpligtet over for civilforsvaret, står under krig eller andre ekstraordinære forhold til rådighed for civilforsvaret indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 65 år.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om overførsel af civilforsvarspersonel til anden tjeneste inden for civilforsvaret.

Værnepligtige

§ 7. Indenrigsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der årligt indkaldes til civilforsvaret, og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan ikke overstige tjenestetiden for hærens værnepligtige.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om uddannelse af værnepligtige under tjenesten og om tjenestens tilrettelæggelse.

§ 8. (Ophævet)

§ 9. Værnepligtige i civilforsvarskorpset er med hensyn til kvarter, forplejning, beklædning, løn, fribefordring og lignende undergivet regler, som svarer til dem, der gælder for hærens værnepligtige.

Stk. 2. For øvrige værnepligtige i civilforsvaret fastsætter indenrigsministeren regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.

§ 10. De værnepligtige står til rådighed for civilforsvaret indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år. Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom.

Frivillige i civilforsvarskorpset

§ 11. For frivillige i civilforsvarskorpset kan indenrigsministeren fastsætte regler om uddannelse og indkaldelse samt om de forhold, der er nævnt i § 9, stk. 1. Personer, der er eller har været frivillige i civilforsvarskorpset, står til rådighed for dette indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år, medmindre ministeren bestemmer andet.

Civilforsvarspligtige

§ 12. Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra og med det år, i hvilket han fylder 16 år, til og med det år, i hvilket han fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i civilforsvaret (civilforsvarspligt), såfremt særlige omstændigheder gør det påkrævet. Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Den, der skal møde ved det militære forsvar i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold, er ikke omfattet af stk. 1.

§ 13. Den, der er ansat i stat, kommune eller i koncessioneret selskab, skal udføre de civilforsvarsopgaver, som pålægges ham.

Fritagelse for mødepligt

§ 14. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved det militære forsvar for at kunne indgå i civilforsvaret.

Stk. 2. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved civilforsvaret for at kunne udføre frivillig tjeneste i hjemmeværnet.

Stk. 3. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved civilforsvaret for under krig eller andre ekstraordinære forhold at kunne forblive i anden virksomhed af livsvigtig betydning.

§ 15. Politimesteren varetager efter regler fastsat af indenrigsministeren følgende opgaver

1) evakuering,

2) varsling af civilbefolkningen,

3) afspærring og bevogtning i forbindelse med løsning af civilforsvarets opgaver,

4) tilsyn med mørklægning og

5) andre civilforsvarsopgaver, som indenrigsministeren efter forhandling med justitsministeren henlægger til politiet.

Stk. 2. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der varetager opgaverne efter stk. 1 i de politikredse, hvor det kommunale civilforsvar er samordnet efter §§ 23 og 24.

Det kommunale civilforsvar

Organisation

§ 16. Kommunens civilforsvar hører under kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal nedsætte en civilforsvarskommission, der varetager ledelsen af civilforsvaret på kommunalbestyrelsens vegne.

Stk. 3. Civilforsvarskommissionen består af borgmesteren (formand), 4 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen, hvoraf mindst 2 skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen, politimesteren og 2 medlemmer valgt af sådanne frivillige organisationer, med hvilke indenrigsministeren har truffet aftale, jf. § 5.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan uden for de områder, der er nævnt i § 24, bestemme, at civilforsvarskommissionen sammenlægges med brandkommissionen til en beredskabskommission med den i stk. 3 nævnte sammensætning. De 2 medlemmer, som er valgt af de frivillige organisationer, har ikke stemmeret i sager vedrørende brandvæsenet. Beredskabskommissionen varetager ledelsen af civilforsvaret på kommunalbestyrelsens vegne.

Stk. 5. For deltagelse i civilforsvarskommissionens og beredskabskommissionens møder kan der ydes de medlemmer, som vælges af de i stk. 3 nævnte organisationer, diæter efter § 16 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 6. § 20 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på civilforsvarskommissionen og beredskabskommissionen. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 7. Civilforsvarsstyrelsen skal underrettes om kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 4.

Opgaver

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens civilforsvars organisation og omfang og revidere planen, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt.

Stk. 2. Planen og revisioner heraf indsendes til indenrigsministeren, der kan meddele kommunalbestyrelsen sine bemærkninger hertil. Indenrigsministeren kan herunder i særlige tilfælde, når væsentlige beredskabsmæssige hensyn taler derfor, bestemme, at en plan eller en revision heraf på ny skal behandles i kommunalbestyrelsen. Indenrigsministerens bestemmelse om fornyet behandling i kommunalbestyrelsen skal være meddelt senest 3 måneder efter indsendelsen af den pågældende plan eller revision heraf.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tillige udarbejde en beredskabsplan for kommunens civilforsvar.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for udarbejdelsen af planer, herunder om tidsfrister for udarbejdelsen, om, hvilken periode planerne skal omfatte, og om revision af planerne.

§ 18. Kommunens civilforsvar skal bestå af en hjælpetjeneste, der kan modtage, indkvartere og forpleje evakuerede.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at hjælpetjenesten i kommuner med bymæssigt bebyggede områder tillige skal omfatte en brandtjeneste, en reservevandforsyningstjeneste, en redningstjeneste, en rydningstjeneste og en teknisk tjeneste. Denne hjælpetjenestes opgave er at afbøde følger af krigshandlinger af begrænset omfang og yde øjeblikkelig indsats ved mere omfattende skader.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om hjælpetjenestens organisation og virksomhed.

§ 19. Kommunalbestyrelsen varetager vedligeholdelse og drift af offentlige beskyttelsesrum, lokale kommandocentraler og lokale øvelsesanlæg.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bedriftværn, jf. § 27, og boligværn, jf. § 28, efter regler fastsat af indenrigsministeren.

§ 20. Indenrigsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre civilforsvarsopgaver end dem, der er nævnt i §§ 17-19.

Civilforsvarsvedtægt

§ 21. Kommunalbestyrelsen udfærdiger en vedtægt om kommunens civilforsvars virksomhed og organisation. Vedtægten skal godkendes af indenrigsministeren og være offentligt tilgængelig.

Borgmester og civilforsvarsleder

§ 22. Kommunalbestyrelsen udnævner en civilforsvarsleder, der på borgmesterens vegne leder det personel, der indsættes til løsning af kommunens civilforsvarsopgaver.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om civilforsvarslederens uddannelse.

Samordning

§ 23. To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres civilforsvar og ansætte en fælles civilforsvarsleder.

Stk. 2. En samordning af civilforsvaret skal godkendes af indenrigsministeren.

Stk. 3. Samordningen kan ophæves, når de deltagende kommuner er enige herom, eller når indenrigsministeren tillader det.

§ 24. Kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg kommuner samt kommunalbestyrelserne i kommunerne i Københavns amtsrådskreds skal samordne deres civilforsvar. Samordningen skal godkendes af indenrigsministeren, der i tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelserne skal fastsætte samordningens indhold.

Stk. 2. I det i stk. 1 nævnte område varetages opgaverne efter §§ 17-22 af en fælles civilforsvarskommission, hvis sammensætning fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte kommission kan bestemme, at der for deltagelse i kommissionens møder ydes de medlemmer, som vælges af de i § 16, stk. 3, nævnte frivillige organisationer, diæter efter § 16 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan godkende eller bestemme, at kommuner i Frederiksborg og Roskilde amtsrådskredse tilslutter sig samordningen efter stk. 1.

§ 25. Personel og materiel fra det lokale civilforsvar kan efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, kræves stillet til rådighed for civilforsvaret uden for vedkommende lokale område.

§ 26. Indenrigsministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang staten deltager i udgifterne ved opgaverne efter §§ 18 og 20, uddannelse af det ikke-statslige civilforsvarspersonel, foranstaltninger i henhold til § 25 og etablering af kommunale øvelsesanlæg.

§ 27. Efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, skal offentlige og private virksomheder træffe foranstaltninger til virksomhedernes beskyttelse under krigsforhold (bedriftværn). Disse foranstaltninger skal have et sådant omfang, at virksomheden ved egne hjælpemidler umiddelbart kan bekæmpe virkningerne af begrænsede krigsskader.

Stk. 2. Virksomheden afholder udgifterne i forbindelse med bedriftværn.

§ 28. Indenrigsministeren kan bestemme, at der i områder med tættere bebyggelse skal træffes foranstaltninger til beskyttelse under krigsforhold (boligværn). Inden for disse områder skal bygningers ejere tilrettelægge en hjælpetjeneste, således at beboerne selv umiddelbart kan afbøde virkningerne af begrænsede krigsskader. Regler om boligværn fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Bygningsejeren afholder udgifterne i forbindelse med boligværn. Indenrigsministeren kan dog bestemme, at staten delvis afholder udgifterne.

§ 29. Indenrigsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan til brug for civilforsvaret iværksætte ekspropriation af privat ejendom, herunder befordringsmidler.

Stk. 2. Ved ekspropriation kan der erhverves ejendomsret eller brugsret eller pålægges rådighedsindskrænkninger.

Stk. 3. I mangel af mindelig overenskomst afgør taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje spørgsmålet om erstatning for ekspropriation.

Stk. 4. En taksationskommissions afgørelse kan ikke indbringes for domstolene, før muligheden for prøvelse ved overtaksationskommission er udtømt.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om ekspropriationens gennemførelse og om sagens behandling for taksationsmyndighederne.

§ 30. Enhver skal rette sig efter de påbud, der udstedes af civilforsvaret.

Stk. 2. Enhver skal ved ordre om evakuering inden for de givne frister forlade opholdsstedet og begive sig ad de anviste veje til de udpegede indkvarteringsområder.

§ 31. Ved ordre til mørklægning skal enhver straks gennemføre denne i det omfang, der fastsættes af myndighederne.

Stk. 2. Ansvaret for og udgifterne ved gennemførelse af mørklægning påhviler den, der som ejer, lejer eller bruger har rådighed over den pågældende lyskilde.

§ 32. Indenrigsministeren kan påbyde kontrol med genstande eller midler, der kan anvendes i civilforsvarsøjemed, samt fastsætte regler for og udstede forbud imod handel med eller reklamering for sådanne genstande eller midler.

§ 33. Civilforsvarsstyrelsen kan såvel hos offentlige myndigheder som hos private personer og virksomheder kræve oplysning om, hvilke civilforsvarsforanstaltninger der er truffet eller agtes udført, samt i øvrigt sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige til løsning af opgaver, der står i forbindelse med civilforsvaret.

§ 34. Såfremt der med andre stater indgås aftale om gensidig bistand i tilfælde af katastrofer i fredstid, kan indenrigsministeren bestemme, at civilforsvarspersonel, der har pligt til at medvirke i det indenlandske beredskab for katastrofer i fredstid, skal forrette tjeneste uden for landets grænser.

§ 35. Medmindre disciplinarmidler bringes i anvendelse, jf. § 37, stk. 1, straffes den til civilforsvarstjeneste indkaldte værnepligtige med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år, såfremt han

1) nægter at gøre civilforsvarstjeneste,

2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet,

3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller

4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.

Stk. 2. I krigstid kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år.

Stk. 3. Sagerne behandles som politisager. Reglerne om beslaglæggelse og ransagning i retsplejelovens kapitel 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Stk. 4. Enhver foresat i civilforsvaret kan anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling og det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham.

§ 36. Indenrigsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning og ulovligt fravær skal medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse. Eftertjenesten kan ikke overstige afsoningstiden og den tid, den pågældende har været ulovligt fraværende.

Stk. 2. Den, der to gange er dømt eller har vedtaget bøde for at nægte at gøre civilforsvarstjeneste, jf. § 35, stk. 1, nr. 1, hjemsendes og kan ikke senere indkaldes.

Disciplinarmidler

§ 37. I stedet for mindre straffe efter § 35 skal anvendes disciplinarmidler, medmindre omstændighederne taler derimod.

Stk. 2. Disciplinarmidler kan ikke indbringes for retten.

§ 38. Som disciplinarmidler kan anvendes belæring, tilrettevisning, arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden, fratagelse af friheder samt overflytning til anden tjeneste.

Stk. 2. Medfører anvendelse af disciplinarmidler indgreb i adgangen til at forlade tjenestestedet efter tjenestens ophør, må dette ikke ske for længere perioder end 3 dage ad gangen med mindst 1 dags mellemrum mellem perioderne, og anvendelsen må ikke udstrækkes ud over 14 dage.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter regler om anvendelse af disciplinarmidler, herunder regler om samtidig anvendelse af flere disciplinarmidler.

Stk. 4. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der skal have myndighed til at anvende disciplinarmidler, og omfanget af denne myndighed.

§ 39. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange udståelsen udsat i indtil 2 * 24 timer efter meddelelsen om disciplinarmidlet.

Disciplinarnævn og ankenævn

§ 40. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange sagen forelagt for et disciplinarnævn til afgørelse.

Stk. 2. Disciplinarnævnets afgørelse kan såvel af den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, som af den, der har pålagt disciplinarmidlet, forlanges forelagt et ankenævn til afgørelse. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for domstolene eller indenrigsministeren.

Stk. 3. Disciplinarnævnet består af en dommer som formand samt to andre medlemmer, hvoraf den ene så vidt muligt skal være en talsmand og af samme grad som den, der er blevet pålagt disciplinarmidlet, medens den anden skal være dennes foranstående.

Stk. 4. Ankenævnet, der oprettes af indenrigsministeren, består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet.

Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter regler for udpegning af disciplinarnævnets medlemmer og for disciplinarnævnets og ankenævnets virksomhed.

§ 41. Indbringelse af et disciplinarmiddel for disciplinarnævnet eller ankenævnet har ikke opsættende virkning på udståelsen, medmindre andet bestemmes af vedkommende nævns formand.

Stk. 2. Et disciplinarmiddel kan indbringes for disciplinarnævnet eller ankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om disciplinarmidlet, henholdsvis om disciplinarnævnets afgørelse. Vedkommende nævns formand kan bestemme, at der skal ses bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

Andet civilforsvarspersonel

§ 42. §§ 35-41 gælder også for det i § 6, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, nævnte personel. Disciplinarmidlerne arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden og fratagelse af friheder kan dog ikke anvendes på de personer, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, medmindre de er elever på en af civilforsvarets skoler.

Stk. 2. Under krig eller andre ekstraordinære forhold gælder §§ 35-41 også for det personel, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4, 6 og 7.

Øvrige straffebestemmelser

§ 43. Den, der under krig eller andre ekstraordinære forhold forsætligt misbruger eller undlader at respektere det kendemærke, hvis anvendelse i henhold til en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst er forbeholdt civilforsvaret, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 12 år.

§ 44. Den, der, uden at forholdet falder ind under § 43, uberettiget benytter civilforsvarets kendetegn eller uniformer eller benytter kendetegn eller uniformer, der har en sådan lighed med disse, at forveksling let kan finde sted, straffes efter § 132 i borgerlig straffelov.

Stk. 2. Med bøde eller hæfte straffes den, der uberettiget benytter civilforsvarets signaler eller benytter signaler, som har en sådan lighed med disse, at en forveksling kan finde sted.

Stk. 3. Under skærpende omstændigheder kan straffen efter stk. 2 stige til fængsel i indtil 2 år.

Stk. 4. Sagerne behandles som politisager.

§ 45. Undladelse af at efterkomme påbud eller forbud i medfør af § 12, stk. 1, § 13, § 30, § 31, stk. 1, og §§ 32-34 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er hjemlet i den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan i forskrifter, udstedt i medfør af denne lov, fastsætte straf af bøde, hæfte eller under skærpede omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Sagerne behandles som politisager.

§ 46. Loven træder i kraft den 1. januar 1982.

Stk. 2. Lov om civilforsvaret, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. september 1976, ophæves.

Stk. 3. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om civilforsvaret, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. september 1976, og tidligere civilforsvarslovgivning forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 4. Overtrædelse af forskrifter, der er opretholdt i henhold til stk. 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt forholdet ikke medfører højere straf efter den øvrige lovgivning. Under særlige forhold kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år. Sagerne behandles som politisager.

Stk. 5. I de kommuner, der i medfør af § 20, jf. § 21, i lov om civilforsvaret, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. september 1976, er udpeget som civilforsvarsområder, anses bestemmelse for truffet efter § 16, stk. 2, og efter § 18, stk. 2, medmindre indenrigsministeren bestemmer andet.

§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Indenrigsministeriet, den 28. juli 1987

Knud Enggaard

/Johs. Qwist

Kapitel I

Civilforsvarets opgaver og organisation

Kapitel II

Civilforsvarets personel

Kapitel III

Det lokale civilforsvar

Kapitel IV

Bedriftværn og boligværn

Kapitel V

Ekspropriation og påbud

Kapitel VI

Straffebestemmelser og disciplinarmidler

Kapitel VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse af civilforsvarsloven

Herved bekendtgøres civilforsvarsloven (lov nr. 253 af 27. maj 1981) med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 308 af 4. juni 1986 og af lov nr. 934 af 19. december 1986.

Ingen