Legislator Case Law & Legislation
A19870039830 DK

Lov om et forebyggelsesråd og et tobaksskaderåd

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Lov 1987 398 Historic

§ 1. Forebyggelsesrådet har til opgave at styrke indsatsen for sundhedsfremme, sygdoms- og ulykkesforebyggelse, såvel i sundhedssektoren som i andre samfundssektorer. Det påhviler herunder rådet

1) at rådgive statslige og kommunale myndigheder i forbindelse med sundhedsfremmende, sygdoms- og ulykkesforebyggende indsats,

2) at styrke den lokale sundhedsfremmende, sygdoms- og ulykkesforebyggende indsats gennem samarbejde med lokale forebyggelsesråd m.v. samt rådgivning og støtte til lokalt forsøgs- og udviklingsarbejde,

3) at tage initiativ til analyser og udredninger, som bør gennemføres som led i en samlet forebyggelsesindsats eller som led i en vurdering af eksisterende sundhedsfremmende, sygdoms- og ulykkesforebyggende foranstaltninger,

4) at stimulere forskning og forsøg på det forebyggende område.

Stk. 2. Forebyggelsesrådet fremsætter sine forslag over for indenrigsministeren.

Stk. 3. Forebyggelsesrådet offentliggør mindst hvert andet år beretning om rådets virksomhed.

Lov 1987 398 Historic

§ 2. Forebyggelsesrådet består af 20 medlemmer, herunder medicinaldirektøren, der beskikkes af indenrigsministeren for 4 år ad gangen. De 12 medlemmer beskikkes efter forhandling med henholdsvis arbejdsministeren, boligministeren, miljøministeren, socialministeren, undervisningsministeren, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening, Planlægningsrådet for Forskningen, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet og Komiteen for Sundhedsoplysning. De øvrige medlemmer, hvoraf 6 skal have særlig indsigt og erfaring inden for rådets virkefelt, udpeges af indenrigsministeren. Indenrigsministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Forebyggelsesrådet træffe beslutning om udvidelse af rådets medlemstal eller ændring i rådets sammensætning.

Stk. 3. Forebyggelsesrådet nedsætter et forretningsudvalg bestående af rådets formand, rådets næstformand, medicinaldirektøren samt yderligere 2 medlemmer af rådet. Rådets formand er tillige formand for forretningsudvalget.

Lov 1987 398 Historic

§ 3. Indenrigsministeren nedsætter et uafhængigt, sagkyndigt tobaksskaderåd, som har til opgave at styrke indsatsen for begrænsning af tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel aktive som passive rygere.

Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 9 medlemmer, der udpeges af indenrigsministeren. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Forebyggelsesrådets forretningsudvalg, og 7 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for områderne: lægevidenskab, jura, sociologi, statistik/epidemiologi, pædagogik, psykologi og information. Rådets formand udpeges af indenrigsministeren blandt de 7 sagkyndige medlemmer.

Stk. 3. Tobaksskaderådet arbejder uafhængigt af Forebyggelsesrådet med selvstændig sekretariatsfunktion.

Stk. 4. Tobaksskaderådet offentliggør hvert år en beretning om dets virksomhed. Beretningen afgives direkte til Folketinget og indenrigsministeren.

Lov 1987 398 Historic

§ 4. Forebyggelsesrådet kan nedsætte sagkyndige udvalg til bistand ved varetagelsen af rådets opgaver. Til medlemmer af sådanne udvalg kan vælges sagkyndige uden for rådets medlemskreds.

Lov 1987 398 Historic

§ 5. Indenrigsministeren fastsætter Forebyggelsesrådets og Tobaksskaderådets forretningsordener.

Lov 1987 398 Historic

§ 6. Staten afholder udgifterne til Forebyggelsesrådets og Tobaksskaderådets virksomhed.

Lov 1987 398 Historic

§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1987.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 217 af 23. maj 1979 om et forebyggelsesråd.

Stk. 3. Forebyggelsesrådet offentliggør første gang sin beretning efter § 1, stk. 3, ved udgangen af 1988.

Lov 1987 398 Historic

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 10. juni 1987

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

KNUD ENGGAARD

Lov 1987 398 Historic

Lov om et forebyggelsesråd og et tobaksskaderåd

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →