Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Regionalisering af ledelsesstrukturen inden for arbejdsformidlingen)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, som ændret ved lov nr. 832 af 9. december 1986 og § 15 i lov nr. 948 af 23. december 1986, foretages følgende ændringer
1. I § 2 indsættes efter »ledes«: »på landsplan«.
2. § 5, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes
»Arbejdsformidlingen ledes på regionalt plan af regionschefer, der samtidig er arbejdsformidlingschefer ved de i stk. 2 nævnte arbejdsformidlingskontorer. Ledelsen sker under medvirken af arbejdsmarkedsnævnene, jf. §§ 8 og 11, stk. 1.
Stk. 2. I hver amtskommune, bortset fra Københavns amtskommune, oprettes et arbejdsformidlingskontor. For Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner (Københavnsområdet) oprettes et fælles arbejdsformidlingskontor.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3. I § 5, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.
4. I § 6 ophæves stk. 1, og i stk. 2, der bliver stk. 1, affattes 1. pkt. således
»Arbejdsformidlingskontorerne ledes af arbejdsformidlingschefer, der ansættes af arbejdsministeren efter indstilling fra arbejdsdirektøren, hvis indstilling afgives efter forhandling med vedkommende arbejdsmarkedsnævn samt Landsarbejdsnævnet.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 2.
5. § 7, stk. 1, affattes således
»Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af arbejdsdirektøren efter indstilling fra regionschefen. Regionschefens indstilling sker efter indstilling fra chefen for det arbejdsformidlingskontor, hvor medarbejderne skal gøre tjeneste. I Københavnområdet sker regionschefens indstilling efter indstilling fra lederen af distriktskontoret. Arbejdsdirektøren kan bemyndige regionscheferne til at foretage de nævnte ansættelser.«
6. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således
»Afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for arbejdsformidlingskontorernes arbejde skal forhandles med nævnet.«
7. § 9, stk. 1, 2. pkt., affattes således
»Regionschefen er tilforordnet nævnet og har ansvaret for varetagelsen af nævnets sekretariatsforretninger.«
8. I § 9, stk. 5, ændres »§ 5, stk. 2,» til: »§ 5, stk. 3,».
9. I § 11, stk. 1, 2. pkt., ændres »arbejdsmarkedsnævnssekretærens« til: »regionschefens«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1987.
Givet på Christiansborg slot, den 10. juni 1987
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/HENNING DYREMOSE
Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Regionalisering af ledelsesstrukturen inden for arbejdsformidlingen)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov