Legislator Case Law & Legislation
A19870036330 DK

Lov om økologisk jordbrugsproduktion

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Lov 1987 363 Historic

§ 1. Formålet med denne lov er at fremme udvikling af økologisk jordbrugsproduktion.

Stk. 2. Økologisk jordbrug bygger på en målsætning om etablering af stabile og harmoniske driftssystemer, hvor produktionsmetoderne tilrettelægges således, at de enkelte driftsgrene kan integreres i et naturligt biologisk kredsløb i mark og stald. Det tilstræbes så vidt muligt at have husdyr på brugene. Der anvendes ikke industrielt fremstillede gødninger, pesticider eller vækststoffer, ligesom der i fodermidler ikke anvendes industrielt fremstillede tilsætningsstoffer. Gødningsforsyningen baseres især på organiske gødninger, husdyrgødning, grøngødning, afgrøderester m.v. samt kvælstoffiksering gennem bælgplanter. Plantesygdomme, ukrudt og skadedyr kontrolleres ved veltilrettelagte og alsidige sædskifter, mekanisk jordbehandling samt hensigtsmæssigt sortsvalg, herunder sortsblandinger.

Lov 1987 363 Historic

§ 2. Der nedsættes et økologisk jordbrugsråd under Landbrugsministeriet til at fremme, følge og vurdere udviklingsmulighederne for en dansk økologisk jordbrugsproduktion.

Stk. 2. Rådet skal udarbejde forslag om støtte til fremme af økologisk jordbrugsproduktion, vurdere det løbende rådgivnings- og forsøgsarbejde, komme med forslag til yderligere aktiviteter samt udtale sig om regler for kontrol med produktion, markedsføring, opbevaring, transport, mærkning, distribution og detailsalg af økologiske varer, jf. § 4, stk. 3.

Stk. 3. I spørgsmål, der vedrører de i stk. 2 nævnte områder, indhenter landbrugsministeren en indstilling fra Det Økologiske Jordbrugsråd.

Stk. 4. Det Økologiske Jordbrugsråd består af 1 repræsentant for henholdsvis Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Samarbejdsudvalget for Økologisk/Biodynamisk Jordbrug, De Danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger og Forbrugerrådet. Landbrugsministeriets repræsentant er formand for rådet. Rådet kan supplere sig med særlige sagkyndige.

Stk. 5. Landbrugsministeriet stiller den nødvendige sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

Lov 1987 363 Historic

§ 3. Der ydes offentlig støtte til fremme af økologisk jordbrugsproduktion gennem en udviklingsstøtte og en omlægningsstøtte. Støttebeløbenes størrelse fastsættes på finansloven.

Stk. 2. Tilsagn om støtte efter stk. 1 gives inden for beløbsrammerne fastsat på finansloven. Udnyttes en beløbsramme ikke fuldt ud i finansåret, kan det resterende rammebeløb overføres til senere finansår, dog ikke ud over finansåret 1991. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 31. december 1990.

Lov 1987 363 Historic

§ 4. Der etableres en offentligt godkendt mærkningsordning for økologisk, herunder biodynamisk avlede produkter.

Stk. 2. Der etableres en kontrol med produktion, markedsføring, opbevaring, transport, distribution, mærkning og detailsalg af økologiske produkter.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Det Økologiske Jordbrugsråd regler for den i stk. 2 omtalte kontrol.

Lov 1987 363 Historic

§ 5. Ansøgere om tilskud efter § 3, stk. 1, har efter anmodning pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de betingelser og vilkår, der gælder for tilskuddet, opfyldes.

Lov 1987 363 Historic

§ 6. Tilskud bortfalder, hvis

1) tilskudsmodtageren ikke længere opfylder de betingelser og vilkår, der gælder for tilskuddet,

2) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tildeling af tilskud eller

3) tilskudsmodtageren undlader at give oplysninger efter § 5.

Stk. 2. Når særlige forhold taler derfor, kan landbrugsministeren fravige stk. 1.

Stk. 3. Bortfalder tilskud efter stk. 1, kan landbrugsministeren bestemme, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales.

Lov 1987 363 Historic

§ 7. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter m.m., hvortil der er ydet tilskud efter § 3, stk. 1, for at foretage eftersyn af bedriften m.m. samt af regnskaber og forretningsbøger m.m.

Stk. 2. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har endvidere samme adgang til private ejendomme og bedrifter, hvor det er påkrævet af hensyn til kontrollen med overholdelsen af de i medfør af § 4 fastsatte regler.

Lov 1987 363 Historic

§ 8. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter denne lov til et under ministeriet oprettet direktorat eller andet administrativt organ, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Lov 1987 363 Historic

§ 9. Landbrugsministeren fastsætter efter indhentet indstilling fra Det Økologiske Jordbrugsråd nærmere regler for lovens administration, herunder om afgrænsningen af økologisk jordbrugsproduktion, jf. § 1, stk. 2, og om vilkår for ydelse og udbetaling af tilskud, om størrelsen af tilskud samt for tilskuddets beregning, jf. § 3, stk. 1.

Lov 1987 363 Historic

§ 10. Loven tages op til revision i folketingsåret 1990-91.

Lov 1987 363 Historic

§ 11. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

Lov 1987 363 Historic

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1987

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/BRITTA SCHALL HOLBERG

Lov 1987 363 Historic

Lov om økologisk jordbrugsproduktion

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →