Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlænget dagpengeret)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, som ændret ved lov nr. 832 af 9. december 1986 og § 15 i lov nr. 948 af 23. december 1986, foretages følgende ændring
Efter § 116 indsættes som ny paragraf
»§ 117. Til et medlem, der har afsluttet sidste arbejdstilbud inden den 1. juli 1985, og som efter at have modtaget uddannelsesydelse eller iværksætterydelse efter § 9 i lov om arbejdstilbud til ledige ville være berettiget til at få udbetalt dagpenge efter § 51 a, stk. 2, udbetales dagpengene efter reglerne i § 51, jf. § 46, stk. 2, eller § 70 indtil den 1. januar 1988. Til et medlem, hvis ret til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, er ophørt den 1. januar 1988, udbetales dagpenge herefter efter § 51 a, stk. 2.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juli 1985.
Givet på Christiansborg slot, den 13. maj 1987
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/HENNING DYREMOSE
Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Forlænget dagpengeret)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov
Ingen