Legislator Case Law & Legislation
A19870027030 DK

Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Ejendomme, der periodevis anvendes til dækningsafgiftspligtigt formål, morarenteberegning og rentegodtgørelse ved tilbagebetaling af ejendomsskat)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1987 270 Historic

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 23 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Af ejendomme, der er omfattet af stk. 1, men som en del af året anvendes til et ikke-afgiftspligtigt formål, svares kun delvis dækningsafgift. Andelen fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den eller de perioder, hvori ejendommen anvendes til afgiftspligtigt formål, idet den samlede periode forhøjes til nærmeste antal fjerdedele af et år.«

2. I § 27, stk. 1, 2. pkt., udgår »med tillæg af eventuel fikseret ejendomsskyld til staten«.

3. Efter § 27 indsættes som ny paragraf

»§ 27 A. Bestemmelsen i § 27, stk. 2, gælder også for forrentning af øvrige betalinger, der vedrører ejendommen, og som opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.«

4. § 29, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Hvor ændring af ansættelsen eller af skatteberegningen medfører godtgørelse af erlagt skat, har den skattepligtige krav på renter. Renterne beregnes med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra datoen for indbetalingen, og indtil tilbagebetaling sker.«

5. I kapitel V indsættes efter § 30 som ny paragraf

»§ 30 A. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private.«

Ændringslov 1987 270 Historic

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1, har virkning fra og med skatteåret 1988.

Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning fra og med skatteåret 1987.

Stk. 3. § 1, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. juli 1987.

Givet på Christiansborg slot, den 13. maj 1987

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/KNUD ENGGAARD

Ændringslov 1987 270 Historic

Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

(Ejendomme, der periodevis anvendes til dækningsafgiftspligtigt

formål, morarenteberegning og rentegodtgørelse ved tilbagebetaling af

ejendomsskat)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →