Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat (Ændring af reglerne om fordeling af den kommunale andel af selskabsskatten)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 24. september 1984, som ændret ved § 3 i lov nr. 146 af 19. marts 1986 og § 1 i lov nr. 315 af 4. juni 1986, foretages følgende ændringer
1. I § 10, stk. 3, 3. pkt., ændres »53.000 kr.« til: »25.000 kr.«.
2. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.
»Hvis en del af nettoindtægten hidrører fra virksomhed i udlandet, anses denne del at falde i de berettigede kommuner i samme forhold som den del af nettoindtægten, der hidrører fra virksomhed her i landet.«
3. I § 11, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.
»Nettoindtægten for banker og sparekasser fordeles i alle tilfælde mellem de berettigede kommuner efter lønningsreglen i 1. punktum, medmindre kommunerne træffer anden aftale.«
4. I § 11, stk. 3, ændres »indenrigsministeren« til: »fordelingsnævnet, jf. § 12 a,».
5. I § 11, stk. 4, ændres »6.000 kr.« til: »3.000 kr.«.
6. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »Indenrigsministeren« til: »Fordelingsnævnet, jf. § 12 a,».
7. I § 12, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.
»Hvis den kommune, der er nævnt i stk. 1, afregner de andele, der tilkommer andre kommuner, efter udløbet af det pågældende skatteår, forhøjes andelene med et tillæg, der beregnes med 11/2 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. april at regne. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af tillægget.«
8. I § 12, stk. 3, ændres »indbringes for indenrigsministeren inden 3 måneder efter fordelingens foretagelse« til: »inden 3 måneder efter fordelingens foretagelse indbringes for fordelingsnævnet«.
9. § 12, stk. 4, ophæves.
10. Efter § 12 indsættes
»§ 12 a. Fordelingsnævnet træffer afgørelser i de sager, der er omhandlet i § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 2. punktum, og i § 12, stk. 3.
Stk. 2. Fordelingsnævnet består af 7 medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen af indenrigsministeren. Ministeren udpeger formanden. Af de øvrige medlemmer udpeges 4 efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 efter indstilling fra Københavns Kommunalbestyrelse og 1 efter indstilling fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte en forretningsorden for nævnet.«
11. I § 13, 1. pkt., ændres »indenrigsministeren« til: »fordelingsnævnet«.
§ 2
Loven har første gang virkning for fordelingen af indkomstskatter, der er pålignet selskaber og foreninger m.v. for skatteåret 1987-88.
Givet på Christiansborg slot, den 13. maj 1987
Under Vor Kongelige Hånd og segl
MARGRETHE R.
/KNUD ENGGAARD
Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat
(Ændring af reglerne om fordeling af den kommunale andel af
selskabsskatten)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov