Legislator Case Law & Legislation
A19870026830 DK

Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Indvandrerkommuner, økommuner)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1987 268 Historic

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 24. juni 1986, som ændret ved § 1 i lov nr. 948 af 23. december 1986, foretages følgende ændringer

1. § 21 affattes således

»§ 21. Kommuner, hvis udgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge regnet pr. indbygger er mindre end udligningsgrundlaget efter stk. 7, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge er større end udligningsgrundlaget efter stk. 7.

Stk. 2. Udgiftsbehovet efter stk. 1 fastlægges til 340 kr. pr. indvandrer og flygtning i alt og 5.150 kr. pr. 6-16-årig.

Stk. 3. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar efter stk. 1 betales af staten.

Stk. 4. Staten yder endvidere tilskud til kommuner, hvis andel af indvandrere og flygtninge i forhold til befolkningstallet og hvis udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere og flygtninge væsentligt overstiger de øvrige tilskudsmodtagende kommuners.

Stk. 5. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger efter stk. 2 og udligningsgrundlaget efter stk. 7.

Stk. 6. En kommunes tilskud eller tilsvar efter stk. 5 korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 7. Udligningsgrundlaget fastsættes årligt til det niveau for udgiftsbehovet vedrørende indvandrere og flygtninge pr. indbygger, som medfører, at statens tilskud efter stk. 3 og 4 svarer til tilskuddet på de årlige finanslove.«

2. § 22, stk. 1-2, affattes således

»Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer, der består af een eller to kommuner.

Stk. 2. Det er en forudsætning for tilskud efter stk. 1

1) at vedkommende kommune efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren efter indstilling fra vedkommende amtsråd, yder tilskud med henblik på at lette besejlingsforholdene og at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øerne, og

2) at de pågældende amtskommuner til de nævnte formål yder et tilskud af en størrelse, der fastsættes af indenrigsministeren efter indstilling fra vedkommende amtsråd.«

3. I § 22, stk. 3, 2. pkt., ændres »10,986 mill. kr.« til: »21 mill. kr.«

Ændringslov 1987 268 Historic

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 2 og 3, har virkning fra og med tilskudsåret 1987.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med tilskudsåret 1988.

Givet på Christiansborg slot, den 13. maj 1987

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/KNUD ENGGAARD

Ændringslov 1987 268 Historic

Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

(Indvandrerkommuner, økommuner)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →