Lov om ændring af lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v.
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 24. september 1981, affattes § 8, stk. 6, således
»Stk. 6. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud uanset bestemmelsen i ligningslovens § 15 ikke bringes til fradrag ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse. Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor. Ved fradrag for tidligere års underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, medens 2. pkt. alene finder anvendelse, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 indkomstår forud herfor. Ligningsrådet kan dog tillade, at underskud fra et felt, jf. kulbrinteskattelovens § 18, stk. 1, fra tidligere år i et af selskaberne kan bringes til fradrag ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse for feltet.«
§ 2
Loven finder anvendelse på fusioner, der finder sted efter den 14. januar 1987. De hidtil gældende regler finder dog anvendelse ved fusion med et datterselskab, såfremt betingelserne i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt., var opfyldt den 14. januar 1987.
Givet på Christiansborg slot, den 25. marts 1987
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Isi Foighel
Lov om ændring af lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov
Ingen