Legislator Case Law & Legislation
A19870014029 DK

Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (* 1)

26 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (26)

Statutory Text (26 Articles)

Lovbekendtgørelse 1987 140 Historic

§ 3

Reglerne i lov nr. 290 af 9. juni 1982 om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, bortset fra § 4, stk. 2, 1. pkt., finder dog fortsat anvendelse på lærekontrakter og uddannelsesaftaler, der er indgået inden 1. juli 1984.

Undervisningsministeriet, den 23. marts 1987

BERTEL HAARDER

/Birgitte Ammitzbøll

Lovbekendtgørelse 1987 140 Historic

§ 7. De faglige udvalgs behandling af spørgsmål om godkendelse af de enkelte praktikvirksomheder, jfr. lov om erhvervsfaglige grunduddannelser § 8, stk. 3, skal være afsluttet inden 4 uger efter, at de fornødne oplysninger foreligger, jfr. dog stk. 4. Den samme frist gælder, når de faglige udvalg i forbindelse med behandling af en lærekontrakt amodes om en udtalelse om en virksomheds egnethed til at give en forsvarlig oplæring af lærlinge, jfr. dog stk. 4.

Stk. 2. Hvis udvalgets afgørelse ikke foreligger inden fristens udløb og virksomheden har indgået lærekontrakt eller uddannelsesaftale, behandles kontrakten eller aftalen, som om virksomheden var godkendt af det faglige udvalg.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på et udvalgs svar på en henvendelse fra et arbejdsformidlingskontor i medfør af lov om lærlingeforhold § 2, stk. 4, om, hvorvidt en person må betragtes som fagligt oplært.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter med tilslutning fra arbejdsministeren og efter forelæggelse for erhvervsuddannelsesrådet de nærmere regler om fristens beregning.

Lovbekendtgørelse 1987 140 Historic

§ 9. Inden for en frist på 4 uger fra modtagelsen af lærekontrakten eller uddannelsesaftalen fra arbejdsgiveren undersøger arbejdsformidlingskontoret, hvorvidt de fornødne oplysninger for godkendelse eller registrering er til stede, og søger om fornødent manglende oplysninger indhentet. Fra det tidspunkt, hvor arbejdsformidlingskontoret er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse i sagen, skal sagsbehandlingen være afsluttet inden for en frist på 14 dage.

Lovbekendtgørelse 1987 140 Historic

§ 10. Undervisningsministeren nedsætter et ankenævn vedrørende læresteder og praktikvirksomheder bestående af 1 af ministeren udpeget formand, 2 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 2. Formanden for nævnet skal opfylde de almindelige betingelser for at blive dommer.

Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for 4 år.

Stk. 4. I nævnets møder deltager uden stemmeret 2 af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner udpegede fælles repræsentanter samt 1 af arbejdsministeriet og 1 af undervisningsministeriet udpeget repræsentant.

Stk. 5. Efter indstilling fra nævnet fastsætter undervisningsministeren nærmere regler for nævnets virksomhed.

Lovbekendtgørelse 1987 140 Historic

§ 11. Et fagligt udvalgs afgørelse om godkendelse af læresteder og praktikvirksomheder i henhold til § 24, stk. 7, i lov om lærlingeforhold og § 8, stk. 3, i lov om erhvervsfaglige grunduddannelser samt et arbejdsformidlingskontors afgørelse om, hvorvidt en person må betragtes som fagligt oplært i henhold til § 2, stk. 4, i lov om lærlingeforhold, kan indbringes for ankenævnet, som træffer den endelige administrative afgørelse.

Lovbekendtgørelse 1987 140 Historic

§ 13. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler kan staten yde økonomisk støtte til uddannelsessøgende under uddannelser, der er omfattet af § 11 a, stk. 1, jfr. § 11 e, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Støtten kan ydes i form af

1. Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en uddannelsesplads.

2. Flyttehjælp ved overtagelse af en uddannelsesplads.

3. Tilskud til ikke-forsørgere til bevarelse af bolig på hjemstedet.

4. Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

Stk. 2. Støtten kan ikke ydes, hvis der er grund til at antage, at hjælpen ikke vil medføre det tilsigtede formål. Støtte til rejsehjælp til søgning af en uddannelsesplads kan kun ydes, når ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter med tilslutning fra undervisningsministeren nærmere regler for ydelse af støtte.

Lovbekendtgørelse 1987 140 Historic

§ 14. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. I lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold, som ændret senest ved lov nr. 109 af 24. marts 1980, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 4, 2. pkt., og § 24, stk. 7, 4. pkt., ændres »lærlingerådet« til: »ankenævnet vedrørende læresteder og praktikvirksomheder«.

2. I § 25, stk. 4, 4. pkt., udgår »§ 2, stk. 4,» og »og 7,».

Stk. 3. I lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser, som ændret senest ved lov nr. 210 af 13. maj 1981, § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »vedkommende erhvervsuddannelsesudvalg« til: »ankenævnet vedrørende læresteder og praktikvirksomheder«.

Lovbekendtgørelse 1987 140 Historic

Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (* 1)

Herved bekendtgøres lov nr. 290 af 9. juni 1982 om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion med de ændringer, der følger af lov nr. 249 af 23. maj 1984.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →