Legislator Case Law & Legislation
A19870011830 DK

Lov om ændring af lov om råstoffer

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1987 118 Historic

§ 1

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 531 af 10. oktober 1984, foretages følgende ændringer

1. § 17 affattes således

»§ 17. Miljøministeren kan til enhver tid med henblik på varetagelsen af de i § 2 nævnte formål fastsætte begrænsninger i arten og mængden af de materialer, der må indvindes i henhold til en tilladelse efter § 15.«.

2. § 18 affattes således

»§ 18. I bestemte områder kan miljøministeren begrænse eller standse indvindingen samt fastsætte generelle eller stedlige dybdegrænser.«.

3. § 19 affattes således: »§ 19. Tilladelse til indvinding i et område som nævnt i § 18 kan dog gives til en eller flere indvindere for en periode på indtil ti år på vilkår fastsat efter stk. 2.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan bl.a. indeholde vilkår om

1) at der anvendes bestemte indvindingsmetoder,

2) at tilladelsesindehaveren deltager i kortlægning og efterbehandling af området eller helt eller delvis udreder udgifterne hertil,

3) at materialet anvendes til bestemte formål eller virksomheder,

4) at der foretages særlig indberetning af indvindingen,

5) at der betales råstofafgift, jf. § 32, og

6) at der indvindes et bestemt angivet minimum eller maksimum pr. kvartal/ halvår og i tilfælde heraf på forhånd betales et mindstebeløb i råstofafgift.«.

4. § 24, stk. 1, affattes således

»En tilladelse efter §§ 7, 15 og 19 kan tilbagekaldes af den myndighed, der har meddelt tilladelsen, i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller af lovgivningen i øvrigt.«.

5. I § 24 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. En tilladelse udstedt efter § 19 kan tilbagekaldes helt eller delvis af miljøministeren.«.

6. I § 29, stk. 1, indsættes efter »§ 13«: »samt afgørelser vedrørende valg af indvindere efter § 19, stk. 1«.

7. § 36, stk. 1, nr. 7), affattes således

»7) overtræder vilkår eller begrænsninger, der er fastsat i medfør af §§ 7, stk. 3, 10, 15 og 17-19,».

8. I § 36, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.

9. § 37, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Ændringslov 1987 118 Historic

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1987.

GIVET PÅ CHRISTIANSBORG SLOT, DEN 11. MARTS 1987

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/CHRISTIAN CHRISTENSEN

Ændringslov 1987 118 Historic

Lov om ændring af lov om råstoffer

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →