Legislator Case Law & Legislation
A19870010830 DK

Lov om ændring af lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger (Kontoførende investeringsforeninger)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1987 108 Historic

§ 1

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 6. april 1967, som ændret ved lov nr. 296 af 10. juni 1981, foretages følgende ændringer

1. § 2 affattes således

»§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af

1) indtjente renter og udbytter,

2) realiserede kursgevinster på fordringer, hvor den pålydende rente ikke opfylder kravet til mindsterenten efter § 7 i lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld, og

3) realiserede fortjenester som omhandlet i § 2 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf, samt realiserede fortjenester som omhandlet i samme lovs § 2 a.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår.«.

2. I § 4 ændres »Finansministeren« til: »Ministeren for skatter og afgifter«.

Ændringslov 1987 108 Historic

§ 2

Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på kursgevinster på fordringer og fortjenester på aktier m.v., som foreningen har erhvervet efter den 10. december 1986.

Givet på Christiansborg slot, den 11. marts 1987

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ISI FOIGHEL

Ændringslov 1987 108 Historic

Lov om ændring af lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger

(Kontoførende investeringsforeninger)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →