Legislator Case Law & Legislation
A19861130014 DK

DATASAMMENSKRIVNING AF LOV, hvorved det forbydes fra dansk territorium at understøtte krigsførende magter.

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Datasammenskrivning 1986 11300 Historic

§ 1

Med fængsel eller under særlig formildende omstændigheder med bøde straffes, for så vidt højere straf ikke er forskyldt, den, der i tilfælde af krig, i hvilken den danske stat er neutral, indenfor dansk territorium begår nogen af de nedennævnte handlinger

1) offentlig opfordrer til at indtræde i de krigsførende magters krigsmagt til lands eller til vands eller til på anden måde at yde dem krigshjælp samt, når regeringen har udstedt særligt forbud derimod, offentlig indbyder til at deltage i statslån til nogen af de krigsførende magter;

2) i det omfang, hvori regeringen har udstedt særligt forbud mod sådanne handlinger, i nogen som helst egenskab tager tjeneste i de krigsførende magters hær eller om bord i deres regeringsskibe, derunder indbefattet at lodse deres krigs- eller transportskibe eller udenfor tilfælde af søfare at yde dem hjælp til sejladsen;

3) bygger eller ombygger, sælger eller på anden måde overdrager, umiddelbart eller middelbart, til nogen af de krigsførende magter skibe, som vides eller formodes at være bestemte til krigsbrug, såvel som på nogen måde medvirker til sådanne skibes udrustning eller indretning til krigsforetagender;

4) understøtter nogen af de krigsførende magter i deres krigsforetagender, såsom ved at forsyne deres krigsskibe med militære forråd eller udrustning, ved at forsyne disse med proviant eller brændsel udover, hvad der ved kgl. anordning tilstedes, ved at udbedre sådanne skibe udover, hvad der må anses for uomgængelig nødvendigt for sejladsens sikkerhed, eller iøvrigt ved at træffe nogen foranstaltning, der tilsigter at give sådanne skibe større styrke eller bevægelighed til krig.

Datasammenskrivning 1986 11300 Historic

§ 2

På delagtighed og forsøg kommer de almindelige gældende strafferetlige regler til anvendelse.

Denne lov træder straks i kraft.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Justitsministeriet d. 11. november 1986.

Rosholm

Datasammenskrivning 1986 11300 Historic

DATASAMMENSKRIVNING AF LOV, hvorved det forbydes fra dansk territorium at understøtte krigsførende magter.

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 149 af 2. august 1914, hvorved det forbydes fra dansk territorium at understøtte krigsførende magter, med de ændringer, der følger af § 3, stk. 1, i lov nr. 127 af 15. april 1930 om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →