Legislator Case Law & Legislation
A19860059129 DK

Bekendtgørelse af lov om hittegods

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Lovbekendtgørelse 1986 591 Historic

§ 1. Hittegods skal snarest muligt afleveres til politiet, medmindre finderen ved, hvem ejeren er, og straks tilbageleverer det til denne.

Lovbekendtgørelse 1986 591 Historic

§ 2. Er politiet i stand til at fastslå, hvem hittegodset tilhører, tilsiges ejeren til at afhente det.

Stk. 2. Hvis ejeren ikke kendes eller ikke afhenter det fundne, drager politiet omsorg for, at det opbevares på forsvarlig måde.

Stk. 3. Hvis ejeren ikke kendes, foranstalter politiet en bekendtgørelse om fundet optaget i et eller flere af de på stedet mest udbredte dagblade, medmindre dette på grund af det fundnes art skønnes unyttigt.

Lovbekendtgørelse 1986 591 Historic

§ 3. Ejeren af hittegodset har krav på at få dette udleveret, når han melder sig og godtgør sin ret, inden det er bortsolgt, og når han betaler findeløn og de i anledning af fundet påløbne omkostninger.

Lovbekendtgørelse 1986 591 Historic

§ 4. Melder ejeren sig ikke inden udløbet af 3 måneder regnet fra hittegodsets indlevering til politiet og afhenter det fundne, bortsælges det ved politiets foranstaltning ved offentlig auktion.

Lovbekendtgørelse 1986 591 Historic

§ 5. Er hittegodset udsat for hurtig fordærvelse, eller ville opbevaring af det i øvrigt medføre en væsentlig værdiforringelse eller være forbundet med uforholdsmæssig store omkostninger, kan det bortsælges straks, og salget kan da ske på anden måde end ved auktion.

Stk. 2. Ejeren har i disse tilfælde, når han melder sig inden udløbet af den i § 4 fastsatte frist, krav på salgssummen med fradrag af findeløn og omkostninger.

Lovbekendtgørelse 1986 591 Historic

§ 6. Tilbageleveres hittegodset af politiet til ejeren, eller får han i det i § 5 nævnte tilfælde salgssummen for hittegodset udbetalt, fastsætter politimesteren - i København politidirektøren - en findeløn under hensyntagen til hittegodsets art og værdi, findestedet og de nærmere omstændigheder ved fundet.

Lovbekendtgørelse 1986 591 Historic

§ 7. Hvis ejeren ikke afhenter det fundne inden udløbet af den i § 4 fastsatte frist eller dog inden det fundnes bortsalg efter fristens udløb, tilfalder der finderen en trediedel af det ved salget indkomne beløb med fradrag af omkostningerne. Resten tilfalder statskassen.

Lovbekendtgørelse 1986 591 Historic

§ 8. Justitsministeren træffer de nærmere bestemmelser vedrørende lovens gennemførelse.

Lovbekendtgørelse 1986 591 Historic

§ 9. Denne lov berører ikke bestemmelserne vedrørende glemte eller tabte genstande i § 71 i statsbaneloven nr. 336 af 27. juni 1946 og i § 11 i politianordning nr. 571 af 31. december 1947 for jernbaner under privatdrift. Ejheller berøres bestemmelserne om danefæ i Danske Lov 5-9-3 samt forordning af 22. marts 1737 og plakat af 7. august 1752 eller bestemmelserne om optagelse af husdyr i lov nr. 53 af 25. marts 1872 om mark- og vejfred.

Lovbekendtgørelse 1986 591 Historic

§ 10. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft den 1. juli 1952.

Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves patent af 28. september 1767 vedrørende hittegods, der findes i København, og plakaterne af 8. juni 1811 og 5. december 1812 vedrørende hittegods, der findes henholdsvis i købstæderne og på landet.

Justitsministeriet, den 1. september 1986

Erik Ninn-Hansen

/C. C. Duus

Lovbekendtgørelse 1986 591 Historic

Bekendtgørelse af lov om hittegods

Herved bekendtgøres lov nr. 146 af 23. april 1952 om hittegods med de ændringer, der følger af lov nr. 242 af 7. juni 1963.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →