Legislator Case Law & Legislation
A19860035430 DK

Lov om uddannelse af erhvervspiloter

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Lov 1986 354 Historic

§ 1. Med det formål at uddanne piloter til danske koncessionerede luftfartsselskaber oprettes der ved Skolen for luftfartsuddannelserne en særlig uddannelse af erhvervspiloter.

Lov 1986 354 Historic

§ 2. Den elementære del af den praktiske erhvervspilotuddannelse foregår ved forsvarets flyveskole efter samme vejledende retningslinier, som gælder for den tilsvarende del af forsvarets pilotuddannelse.

Stk. 2. Skolen for luftfartsuddannelserne kan med godkendelse fra det nævn, som er nedsat efter § 3, indgå aftale med en eller flere flyveskoler om den øvrige del af den praktiske uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om uddannelsen.

Lov 1986 354 Historic

§ 3. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for erhvervspilotuddannelsen.

Stk. 2. Nævnet består af 8 medlemmer, der udpeges således: 5 af de koncessionerede luftfartsselskaber, 1 af forsvarsministeren, 1 af ministeren for offentlige arbejder og 1 af undervisningsministeren.

Stk. 3. Det medlem, som undervisningsministeren udpeger, er tillige formand for nævnet.

Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

Lov 1986 354 Historic

§ 4. Nævnet fører tilsyn med, at uddannelsen opfylder de koncessionerede luftfartsselskabers særlige behov, og rådgiver undervisningsministeren om væsentlige ændringer i uddannelsens struktur eller indhold.

Stk. 2. Nævnet indstiller hvert år til undervisningsministeren, hvor mange elever der bør optages ved den særlige erhvervspilotuddannelse det samme år. Undervisningsministeren fastsætter det endelige optagelsestal. Optagelse kan finde sted en eller flere gange om året.

Lov 1986 354 Historic

§ 5. Nævnet nedsætter et optagelsesudvalg på indtil 5 medlemmer efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede luftfartsselskaber, forsvarsministeren og Skolen for luftfartsuddannelserne.

Stk. 2. Udvalget forestår udvælgelsen af eleverne. Udvalget skal i forbindelse hermed tage hensyn til, at der sikres de koncessionerede luftfartsselskaber den fornødne tilgang af velkvalificerede erhvervspiloter.

Lov 1986 354 Historic

§ 6. Nævnet nedsætter endvidere en bedømmelseskommission på 3 medlemmer efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede luftfartsselskaber, forsvarsministeren og statens luftfartsvæsen.

Stk. 2. Efter indstilling fra uddannelsesstedet afgør kommissionen, om en elev skal ophøre med uddannelsen, fordi eleven ikke anses for egnet til senere ansættelse som erhvervspilot i et koncessioneret luftfartsselskab. Kommissionen træffer den endelige administrative afgørelse.

Lov 1986 354 Historic

§ 7. Undervisningsministeren fastsætter bestemmelser for nævnets, optagelsesudvalgets og bedømmelseskommissionens virksomhed.

Lov 1986 354 Historic

§ 8. Udgifterne ved den særlige erhvervspilotuddannelse dækkes ved årlige bidrag fra de koncessionerede luftfartsselskaber.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med de koncessionerede luftfartsselskaber, hvordan bidragene skal pålignes selskaberne, herunder bestemmelser om indbetaling af forskud og endelig afregning af bidragene.

Lov 1986 354 Historic

§ 9. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Lov 1986 354 Historic

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Lov 1986 354 Historic

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 4. juni 1986

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRTEHE R.

/BERTEL HAARDER

Lov 1986 354 Historic

Lov om uddannelse af erhvervspiloter

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →