Lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt) (europæiskfællesakt)
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Der afholdes en vejledende folkeafstemning torsdag den 27. februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt).
Stk. 2. Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller »nej« til følgende spørgsmål: Skal Danmark tiltræde EF-pakken (Europæisk Fælles Akt).
§ 2. Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i stk. 2.
Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i kapitel II i lov om valg til folketinget.
Stk. 3. Bekendtgørelse om afstemningen sker i overensstemmelse med reglerne i § 30 i lov om valg til folketinget.
§ 3. Bestemmelserne i §§ 69-74 og §§ 78-82 a i lov om valg til folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen.
§ 4. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
Stk. 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Givet på Amalienborg, den 5. februar 1986
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Poul Schlüter
Lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov