Legislator Case Law & Legislation
A19850037529 DK

Bekendtgørelse af Lov om visse kreditinstitutter

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Lovbekendtgørelse 1985 375 Historic

§ 1. Ved kreditinstitut forstås i denne lov et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på kreditinstitutter, der ikke er

1) banker, sparekasser eller andelskasser,

2) fondsbørsvekselerere,

3) realkreditinstitutter eller

4) institutter oprettet eller hvis oprettelse er godkendt i henhold til særlig lov.

Lovbekendtgørelse 1985 375 Historic

§ 2. Kreditinstitutter omfattet af denne lov skal have tilladelse af industriministeren til at drive kreditinstitutvirksomhed og skal registreres i tilsynet med banker og sparekasser.

Stk. 2. Tilladelse forudsætter, at de i De europæiske Fællesskabers direktiv af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut fastsatte betingelser samt betingelser, som i øvrigt er fastsat i eller i medfør af international aftale, opfyldes.

Stk. 3. Industriministeren kan i det enkelte tilfælde fastsætte yderligere vilkår for tilladelsen, herunder forskrifter vedrørende virksomhedens udøvelse.

Lovbekendtgørelse 1985 375 Historic

§ 3. Reglerne for banker i lov om banker og sparekasser m.v. om nægtelse og inddragelse af tilladelse og om opløsning finder tilsvarende anvendelse på institutter omfattet af denne lov.

Lovbekendtgørelse 1985 375 Historic

§ 4. Kreditinstitutter, der er omfattet af denne lov, og som har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, kan fortsætte virksomheden uden tilladelse, såfremt de anmeldes til registrering i tilsynet med banker og sparekasser.

Stk. 2. Nedlæggelse af forbud mod fortsat virksomhed sidestilles med inddragelse af tilladelse i henhold til § 3.

Lovbekendtgørelse 1985 375 Historic

§ 4 a. Direktører og funktionærer i et kreditinstitut, der er omfattet af denne lov, må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Lovbekendtgørelse 1985 375 Historic

§ 5. Industriministeren fastsætter nærmere regler om udøvelsen af virksomhed som kreditinstitut omfattet af denne lov, herunder om 1) stiftelse, 2) aktie- eller indskudskapitalen, 3) tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut, 4) ledelse, 5) den nødvendige egenkapital, 6) midlernes anbringelse, 7) regnskab, revision og anvendelse af overskud, 8) konsolideret tilsyn for kreditinstitutter og deres datterselskaber, 9) tilsyn og

10) kreditinstitutternes bidrag til dækning af statens udgifter til tilsyn med disse.

Stk. 2. Der tillægges bidrag efter stk. 1, nr. 10, udpantningsret.

Lovbekendtgørelse 1985 375 Historic

§ 6. Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 4 a straffes med bøde.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, disses stedfortrædere, medlemmer af et eventuelt repræsentantskab, revisor samt direktør og øvrige ansatte, der ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 3. I forskrifter, der gives af industriministeren i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Lovbekendtgørelse 1985 375 Historic

§ 7. Loven træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.(* 1)

Stk. 2. Anmeldelse i henhold til § 4, stk. 1, skal ske inden 12 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Lov nr. 332 af 5. december 1958 om visse finansieringsinstitutter, som ændret ved lov nr. 370 af 13. juni 1973, ophæves.

Stk. 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lovbekendtgørelse 1985 375 Historic

§ 8. (Udeladt).

I lov nr. 154 af 24. april 1985 om ændring af lov om banker og sparekasser m.fl. fastsættes i § 7, stk. 1, at de ændringer, som angår § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, § 3, § 4, stk. 1, 2. pkt. (* 2), §§ 4 a, 5 og 6, træder i kraft den 1. maj 1985.

Industriministeriet, den 15. august 1985

Ib Stetter

/ Christen Boye Jacobsen

Lovbekendtgørelse 1985 375 Historic

Bekendtgørelse af Lov om visse kreditinstitutter

Herved bekendtgøres lov nr. 178 af 14. maj 1980 om visse kreditinstitutter med de ændringer, der følger af lov nr. 87 af 17. marts 1982 og lov nr. 154 af 24. april 1985.

Lovbekendtgørelse 1985 375 Historic

(* 1) Offentliggjort i Lovtidende den 14. maj 1980.

(* 2) Bestemmelsen ophæver § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 178 af 14. maj 1980 om visse kreditinstitutter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →